Kvindelig professor: Vi har en tendens til ikke at kunne se kvinders kvalifikationer

Det er kulturen i Danmark, der forhindrer, at vi får de bedste kvinder i spil, mener Tine Jess, overlæge, professor og medlem af ministeriets ekspertgruppe for flere kvinder i forskning.

Tine Jess, professor ved Aalborg Universitet er ganske godt tilfreds med, at ministeren vil indføre et såkaldt talentbarometer på universiteterne. (Foto: © Claus Boesen/ Media Press)

At kun 20 procent af professorerne, 33 procent af lektorerne og 39 procent af adjunkterne på de danske universiteter er kvinder skyldes ikke et historisk efterslæb. Det skyldes en usund kultur, der forhindrer, at de bedste kvinder kommer i spil til topstillingerne indenfor universitetsmiljøet.

Det mener Tine Jess, der både er professor ved Aalborg Universitet, overlæge ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og medlem af den ekspertgruppe, som ministeriet nedsatte i 2014 for at få flere kvinder i forskning.

I forbindelse med arbejdet i ministeriets ekspertgruppe, identificerede hun og arbejdsgruppen de årsager, der forhindrer kvindernes vej til professoraterne. Og her pegede mange af årsagerne i retning af, at universitetsverdenen bærer rundt på en uheldig gammel kultur, der kommer til udtryk i universiteternes ansættelsesprocedurer.

- Det handler blandt andet om, at både kvinder og mænd har en tendens til at ansætte nogle, der ligner sig selv. Mænd ansætter mænd, fortæller Tine Jess.

- Men det er nok sjældent sådan, at det er den mand, der står én nærmest og bruger den samme skjortefarve som en selv, der er det største talent i verden, siger hun.

Ifølge Tine Jess hjælper det næppe heller meget på antallet af kvinder, når man kan konstatere, at 25 procent af alle de stillinger, der bliver besat, ikke slås op.

- De gives til de næste i rækken, fortæller hun og påpeger desuden, at stillingerne, når de endelig slås op, henvender sig til et meget snævert felt af mulige kandidater.

- Stillingerne er slået så snævert op, at det er tydeligt at se, hvilken person de er tiltænkt.

Hun tilføjer, at hvis stillingerne bliver slået bredt op, så har kvinder en større sandsynlighed end mænd for at få jobbet.

En anden væsentlig faktor er den ubevidste kønsbias, der hersker i universitetsmiljøet

- Det handler om, at vi både som kvinder og mænd vurderer ens kompetencer til at være forskellige, siger hun og forklarer, at to identiske cv'er vil blive set meget forskelligt på i det øjeblik, man skifter mandenavnet ud med et kvindenavn.

- Vi har altså en tendens til ikke at kunne se kvinders kvalifikationer, siger hun og er derfor ganske tilfreds med, at ministeren vælger at bringe fokus på problemet med et såkaldt talentbarometer.

- Det handler ikke om kvotetænkning eller særbehandling, siger hun.

- Den eneste måde vi kan bryde med kulturen er ved at have fokus på det.

Sagen kort:

  • Ifølge en ny opgørelse fra forskningsministeriet blev der fra 2013-2015 besat i alt 5.612 stillinger på professor-, lektor og adjunktniveau. Af disse blev 2.081 (37 procent) besat med kvinder.

  • 40 procent af stillingerne, der blev besat i 2013-2015, havde ingen kvalificerede kvindelige ansøgere.

  • I 2015 udgjorde kvinderne 20 procent af professorerne, 33 procent af lektorerne og 39 procent af adjunkterne

  • Konkret vil ministeren lave et nationalt talentbarometer, der offentliggør, hvordan kønsfordelingen ser ud på de forskellige akademiske niveauer og institutioner, ligesom hun en gang om året vil indkalde universiteterne til et møde.

Opdateret klokken 16:35: Tine Jess har bedt om at få præciseret et citat, hvor der tidligere stod mænd. Det er nu rettet til 'person'.

FacebookTwitter