Kvindelige landsholdspillere: Vanvittigt at kalde 'store patter' for krænkende

Der er ikke noget sexistisk eller nedladende i herrelandsholdets kampråb, mener kvindelige fodboldkolleger.

Stina Lykke og Theresa Nielsen ægrer sig over, at det kan blive nødvendigt at lukke døren til omklædningsrummet fremover. (Foto: Anders KjæRbye © Scanpix)

Fodboldens Etiske Råd skal i eftermiddag tage stilling til, om det er i orden, at herrelandsholdet i fodbold råber 'store patter' i omklædningsrummet, når de har vundet en kamp.

Kampråbet fik opmærksomhed, da det blev lagt ud på de sociale medier, efter Danmark havde sikret sig en VM-plads med sejren over Irland i november.

Det førte til anklager om sexisme fra Everyday Sexism Project Denmark og skal nu behandles af Fodboldens Etiske Råd. Maria Vicki Lindbaum fra Everyday Sexism Project Denmark kalder sejrsråbet for kvindenedgørende og krænkende.

Kampråbet får dog ikke sindene i kog hos kollegerne på det kvindelige fodboldlandshold.

- Jeg synes, det er helt vanvittigt, at nogen finder det stødende. Så længe der ikke bliver talt ned eller dårligt om noget eller nogen personligt, så er det folks helt egen sag, siger Theresa Nielsen, fast spiller på det danske kvindelandshold.

Målvogter Stina Lykke mener, der må være andre og større problemstillinger at tage fat i.

- Jeg er sikker på, at der ikke ligger nogen etisk eller moralsk forkert årsag bag kampråbet. Men måske en sjov historie. Jeg bliver ikke stødt over det, men ser det som fis og ballade, siger Stina Lykke.

Man skal snart veje alle ord

Theresa Nielsen frygter, at konsekvensen af forargelsen kan blive, at dørene bliver helt lukket til fodboldlandsholdets omklædningsrum fremover.

- Det er jo desværre den udvikling, vi har i Danmark. Vi må ikke sige noget højt, der ikke pleaser alle. Man skal snart veje alle ord i offentligheden, ellers får man én over nallerne, siger Theresa Nielsen.

Kvindelandsholdet har også et kampråb, der slutter med ordene ' vi har nakket dem'. Men hvilke ord, der kommer ud i kampens hede, er ikke så vigtigt, pointerer Stina Lykke.

- Det er ikke så meget ordene, der har betydning. Det er mere dét at kigge hinanden i øjnene og råbe noget højt om, at vi har vundet. Får de at vide, de skal råbe noget andet, kan det måske være lige så godt, siger Stina Lykke.

DBU vil ikke diktere

Ifølge kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union (DBU) Jakob Høyer vil man lytte til, hvad det etiske råd kommer frem til, men der bliver næppe lavet om på kampråbet.

- Det er store drenge og mænd, der har råbt det her i årevis. Der er ingen sexistiske undertoner i det. Selv om vi har mange rammer for landsholdet, tror jeg ikke, vi vil diktere, hvilken sang de synger i omklædningsrummet, siger Jakob Høyer.

Jakob Høyer ærgrer sig over, at hvis debatten vil føre til et mere lukket fodboldlandshold i fremtiden.

- Der skal være et frirum i omklædningsrummet. Alternativt må vi lukke døren. Det her har været gjort i mange år, og årsagen til, at det er kommet frem, er, at vi har åbnet døren for brug af de sociale medier. Jeg vil være ked af at lukke døren til et landshold, som lige pludseligt er blevet lidt mere folkeligt, fordi vi er kommet tættere på dem, siger Jakob Høyer.

Fodboldens Etiske Råd skal blandt andet diskutere, om landsholdsspillerne bryder med DBU's etiske retningslinjer.

Det såkaldte 'Code of Conduct' indeholder blandt andet 11 retningslinjer, som alle landsholdsspillere forventes at efterleve. Et par retningslinjer er blandt andet, at "Vi støtter mangfoldighed og er imod enhver form for diskrimination" og "Vi er forbilleder døgnet rundt, året rundt – både på banen, i byrummet og på sociale medier".

Facebook
Twitter