Kvindeorganisationer raser over Arlas annoncer

Arla risikerer ny boykot. Kvindeorganisationer er vrede over, at Arla i en annonce i 23 arabiske aviser i Mellemøsten tager afstand fra Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og udtrykker respekt for islamiske værdier.

Arla risikerer ny boykot. Kvindeorganisationer er vrede over, at Arla i en annonce i 23 aviser i Saudi-Arabien og andre golfstater tager afstand fra Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og udtrykker respekt for islamiske værdier, skriver Jyllands-Posten.

Formanden for "Kvinder og Frihed", Vibeke Manniche, kalder det "skammeligt og en hån mod kvinder overalt i verden, at Arla annoncerer på den måde".

-Arla tager ikke højde for, hvad der opfattes som kvinders problematiske vilkår i netop Saudi-Arabien, siger hun.

Utilfredsheden deles af Dansk Kvindesamfund, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Kvinderådet.

Facebook
Twitter