Kvinder har nøgler og hårspray klar, når de går alene hjem: ’Mænd skal forholde sig til det her kollektivt’

Kvinders frygt for at gå alene om natten er også mænds ansvar, mener forkvinde.

Mange kvinder skjuler deres lange hår og tager andre forholdsregler, når de går alene om natten. Illustration: Sofie Jackson Bangsgaard.

Drabet på britiske Sarah Everard, der forsvandt fra gaden i det sydlige London, da hun var på vej hjem fra en veninde, har sat gang i debatten om kvinders sikkerhed.

Under hashtagget #TextMeWhenYouGetHome (skriv når du kommer hjem, red.) deler også danske kvinder deres oplevelser og strategier for at undgå overfald, når de går alene hjem om natten.

De går med raske skridt for at ligne en mand. De har sprayen med hårlak klar i i tasken. Og de laver falske telefonopkald for i mindre grad at ligne et nemt offer.

- Jeg prøver som udgangspunkt at tage hjem, inden det bliver mørkt. Jeg har ofte mine nøgler i hånden, en ven eller kæresten i telefonen eller prøver at blive hentet, skriver Lærke på 21 år til DR Nyheders Instagram-konto.

- Hvis jeg går eller cykler øde steder, og der kommer nogle mod mig, så begynder jeg automatisk at tænke i flugtruter, skriver 22-årige Freja.

Flere deler også tip til at skjule det lange hår bag hætter eller huer eller slå nødopkald til, hvis man trykker gentagne gange på telefonens låseknap.

Forkvinde: Gerningsmænd er mænd

Ifølge forkvinden for Dansk Kvindesamfund, Helena Gleesborg Hansen, kender mange kvinder nemlig alt til frygten.

- Frygten for at gå alene hjem, for at blive overfaldet, at gå med nøgler i hånden, skrive til sine veninder og lade sine veninder vide, hvor man er på date henne og så videre, er meget udbredt, siger hun til DR.

Og hun mener, at det også er en frygt, som mænd må påtage sig et ansvar for.

- Problemet er, at kigger man på vold generelt, kigger man på partnervold, sexisme, krænkelser, sexchikane, kidnapning, stalking, voldtægtsforsøg, så er det noget, som primært mænd begår. Mod kvinder, siger hun.

- Vi skal kigge på, hvem der begår de her overgreb, og hvem der skaber den her frygt hos kvinder, og det er mænd, siger forkvinde Helena Gleesborg Hansen.

Også Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen er også gået ind i debatten.

- Det er ikke rimeligt. Det er faktisk helt sindssygt, at det er sådan, skriver han på Facebook

- Og nej, selvfølgelig er det ikke alle mænd, der skaber utryghed, men det er alle kvinder, der kender til den. Det skal vi have sat en stopper for, mener han.

'En fornuftig frygt'

Men er frygten velbegrundet? Generelt er antallet af drab både på mænd og kvinder faldende i Danmark, fortæller retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, der har kortlagt danske drab.

Forbrydelser som drabet på britiske Sarah Everard, som forsvandt fra gaden og angiveligt ikke kendte gerningsmanden, er "ekstremt sjældne", fortæller han.

- Den type drab vil jeg skyde på, at der er 1-2 af om året herhjemme, Det er forholdsvis sjældent. Langt de fleste kvinder bliver slået ihjel i hjemmet, hvor de er partnere eller eks-partnere til en gerningsmand, siger han.

Er det en irrationel frygt?

- Nej, det synes jeg ikke. Der findes jo ikke kun drab. Der er også nogen, der bliver voldtaget og overfaldet, men det er sjældent. Jeg synes, at det er en fornuftig frygt at have, fordi det er noget, der findes. Men det er måske ikke så realistisk en frygt, siger han.

De årlige tryghedsundersøgelser viser typisk, at omkring 15 procent af kvinderne og 10 procent af de adspurgte mænd frygter at blive udsat for kriminalitet.

- I Danmark er trygheden generelt høj. Det er de færreste, der går og frygter at blive udsat for kriminalitet, fortæller analytiker Ingrid Soldal Eriksen fra Det Kriminalpræventive Råd.

Men utrygheden opstår i forskellige situationer, fortæller hun. Eksempelvis sent om natten og på øde og mørke steder.

- Går man rundt hele tiden og er bekymret? Nej, det gør man nok ikke. Det er noget, der opstår i konkrete situationer, siger hun.

Lille risiko

Ser man på vold i nattelivet er mænd mere udsatte, mens kvinder er mere udsatte for voldtægt. I begge kategorier er der dog betydelig mørketal.

- Kvinder er mest udsatte for voldtægt, men der hvor risikoen er størst er fra en person, du kender. Men der er stadig kvinder, der bliver udsat for voldtægt af fremmede. Det er noget, der er i statistikkerne, så det er noget, der forekommer, siger Ingrid Soldal Eriksen.

- Så risikoen er relativt lille, men det er ikke altid, at det hænger sammen med tryghedsfølelsen. Der kan godt være en lille risiko for noget, og vi kan stadig frygte at blive udsat for det, fordi det er meget ubehageligt, forklarer hun.

Det er dog langt fra alle ubehagelige oplevelser, der ender med en anmeldelse og et tal i kriminalitetsstatistikken.

- Man anmelder det typisk ikke, hvis man bliver forfulgt af en fremmed på vej hjem fra byen, eller hvis der er nogen, der råber efter en eller gramser på en. Men det er alle de her oplevelser, der sætter sig i kroppen, og som gør, at man er på vagt, og at man laver alle de her sikkerhedsforanstaltninger, siger Helena Gleesborg Hansen fra Dansk Kvindesamfund.

'Tag fat i kommunen'

I Det Kriminalpræventive Råd peger analytiker Ingrid Soldal Eriksen på, at det er muligt at lave helt konkrete løsninger, der øger trygheden. Eksempelvis har nogle boligforeninger lavet såkaldte "utryghedsvandringer", hvor borgerne kan udpege utrygge steder.

- Så kan man finde nogle helt konkrete løsninger - klippe hække ned, sætte noget mere lys op eller fjerne graffiti og skrald, siger hun.

- Hvis man som kvinder oplever at blive utryg igen og igen i det samme område, så tag fat i kommunen og indberet utrygheden, så kan de gøre noget, få sat noget mere lys op, få sat nogle natteravne ind.

I Dansk Kvindesamfund mener forkvinde Helena Gleesborg Hansen også, at bedre velbelysning og mere politifokus kan være en del af løsningen. Men det ikke kan stå alene.

- Vi skal snakke med kvinder om, hvordan føler vi os sikre, og mænd skal forstå, at de har et ansvar i forhold til at ændre den her adfærd, siger hun.

Kvinder kan ikke løse det alene

Flere mænd har under hashtagget #NotAllMen ellers protesteret mod at blive gjort ansvarlige for handlinger begået af voldtægtsforbrydere og overfaldsmænd.

Men det er ifølge Helena Gleesborg Hansen ikke tilstrækkeligt til at fralægge sig ansvaret for kvinders frygt.

- Selvfølgelig er det ikke alle mænd, men det er en kollektiv kønsproblematik, som mænd bærer, siger hun.

- Kvinder kan ikke løse de her problematikker alene. Kvinder er primært ofrene. Men det er mænd, der primært er gerningspersonerne. Det er derfor, at mænd skal forholde sig til det her kollektivt.

Hun mener, at en del af løsningen er at bruge seksualundervisningen til at tale om grænser og samtykke. Og ikke kun i folkeskolen, men også på gymnasier og erhvervsuddannelser.

- Det er her, man er seksuelt aktiv. Det er her, at man gør sig nogle erfaringer, siger Helena Gleesborg Hansen fra Dansk Kvindesamfund.