Kvinder og børn fanget i Syrien kommer ikke til at få hjælp: 'Det er tæt på en dødsdom'

Udenrigsministeriet afviser at hjælpe tilfangetagne kvinder og børn i et brev til familierne.

Omkring 30 børn af danske IS-tilhængere befinder sig i de kurdisk kontrollerede lejre al-Hol og al-Roj. Her sidder en kvinde med sine børn i al-Hol-lejren. (Foto: Delil Souleiman © AFP or licensors)

Udenrigsministeriet har i disse dage sendt breve ud til en gruppe pårørende, der har anmodet om hjælp til at få deres børn og børnebørn hjem fra Syrien.

I brevet afviser ministeriet at hjælpe, og det kan i værste fald være en dødsdom for de kvinder og børn, der sidder fanget.

Og i bedste fald er det en straf, der er fuldstændig ude af proportioner med den forbrydelse, kvinderne har begået - at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Sådan lyder det fra advokat Knud Foldschack, der repræsenterer familien til en kvinde, der sidder fanget i lejren Al-Roj med to små børn.

- Den situation, som børnene og de danske kvinder - som har begået den tåbelighed at rejse til Syrien og som selvfølgelig skal straffes - befinder sig i, er tæt på en dødsdom. Med de vilkår, som de her mennesker har og de skader, de her mennesker pådrager sig ved at være i lejrene i flere år, er det tæt på en meget markant dødsrisiko, siger han og slår fast:

- Jeg er helt enig i, at de her kvinder har begået en tåbelig handling, men tåbelige handlinger skal jo ikke mødes med tåbelige handlinger fra ansvarlige politikeres side.

'Må selv tage ansvar'

Det har længe været regeringens linje, at man ikke vil hjælpe de IS-sympatisører, som sidder fanget i flygtningelejre hjem. Og nu har Udenrigsministeriet skrevet det sort på hvidt i et brev til de pårørerende, der har bedt om hjælp.

- Fremmedkrigerne må selv tage ansvar for deres handlinger og for at have rejst ud med børn eller fået børn i konfliktzonen, står der ifølge Weekendavisen i brevet.

I juni hentede de danske myndigheder en 13-årig dreng ud af flygtningelejren Al-Hol, som var blevet skudt i ryggen under kampene i IS-højborgen Baghouz. Men ifølge brevet skal der være tale om, at et barn "befinder sig i en alvorlig helbredssituation, som ikke kan behandles lokalt."

Advokat Knud Foldschack forstår ikke, hvorfor regeringen ikke vil hjælpe de omkring 30 danske børn, der angiveligt befinder sig i lejre i Syrien. (Foto: Daniel Hjorth)

Udenrigsministeriet vil ikke oplyse, hvor mange breve de har sendt ud til pårørende, men det anslås, at der befinder sig omkring 30 børn i lejre i Syrien.

Knud Foldschack mener, at den danske regering burde hjælpe både kvinder og børn hjem, og understreger, at man ikke bør straffe børn for deres forældres handlinger.

- Vi har et helt klart princip i retssikkerhed, som er, at man kan selvfølgelig ikke lader børn lide under, hvad deres forældre tåbeligt har gjort.

Men selv om mødrene ikke er uden skyld, er det heller ikke en mulighed at hente børnene hjem uden deres mødre, mener advokaten.

- At adskille børn og mødre fra hinanden i den her situation er også en middelalderlig politik.

Ekspert: Har hjulpet terrormistænkt

Udenrigsministeriet har tidligere hjulpet danske statsborgere, som sad fængslet i udlandet - også terrormistænkte.

Det fortæller Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder.

- Der var en dansk statsborger på Guantanamo i USA for en del år siden, og der var Udenrigsministeriet aktive og besøgte pågældende og bistod med at få ham hjem til Danmark. Men det er ikke sådan, at der er en fast praksis for, at man altid gør det.

Det er altså en vurdering fra sag til sag og en politisk beslutning, om Udenrigsministeriet rykker ud - også når det gælder børn, fortæller Peter Vedel Kessing.

Situationen i de syriske flygtningelejre er spidset til efter den tyrkiske militæroffensiv. (Foto: Delil Souleiman © AFP or licensors)

I andre lande som Frankrig og Tyskland er sagen blevet ført til domstolene.

- For et halvt år siden sagde en tysk domstol, at Tyskland var forpligtet til at bistå tyske fremmedkrigere i udlandet, men det var så fordi, det fremgår af den tyske grundlov, at man har den pligt, siger Peter Vedel Kessing.

Advokat Knud Foldschack håber alligevel, at udenrigsminister Jeppe Kofod skifter mening.

- Jeg tror ikke på, at politikerne i 2019 kan blive ved med at beholde den her holdning, som jo efter min mening er middelalderagtig i forhold til, at man skal lade børn på to, tre, fire år lide i de her lejre, siger han.