Mænd og kvinder, der flygter fra vold og psykisk terror, kan søge tilflugt på et af landets mange krisecentre, hvor de kan leve i skjul fra den partner, de er flygtet fra.

Men gentagne gange har Familieretshuset, som er en myndighed, der blandt andet behandler sager om forældremyndighed, ved fejl delt personfølsomme oplysninger om kvinder på krisecentre med deres potentielt voldelige ekspartnere.

Fejlene består blandt andet i, at kvinder har fået afsløret navne og adresser på de krisecentre, de bor på.

En kvinde har også oplevet at fået afsløret sin nye adresse efter sit ophold på et krisecenter, mens en anden har fået delt sit telefonnummer.

Sidste år fik Familieretshuset alvorlig kritik fra Datatilsynet, fordi myndigheden i mere end 30 tilfælde havde videregivet beskyttede oplysninger ved fejl.

Nu viser en aktindsigt, som DR har fået fra Datatilsynet, at fejlene stadig sker.

I 2023 er der tale om fire sager, hvor Familieretshuset har brudt kvinders anonymitet.

Og det møder stor kritik fra kvindekrisecenteret Danner.

- Kvinderne bliver helt vildt bange for, om deres voldsudøver kommer til at opsøge dem, og om de kommer til at være i fysisk fare, siger Mette Marie Yde, direktør i kvindekrisecenteret Danner.

Et spørgsmål om liv og død

Fejlene er sket ved, at medarbejdere under sagsbehandling har udleveret dokumenter, hvor personfølsomme oplysninger ikke er blevet sløret.

De fire nye sager er fra 2023, men de konkrete datoer er undladt af hensyn til kvindernes anonymitet.

At fejlene sker, svækker tilliden til myndigheden, mener Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i databeskyttelsesret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet.

- Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at der er nogen, der har fået tilsendt en uønsket reklame-mail. Det er jo rent faktisk et spørgsmål om liv og død, siger hun.

Svært at forestille sig noget, der kan have større konsekvenser

To af sagerne, som DR har fået aktindsigt i, involverer kvinder, der har boet på kvindekrisecenteret Danner.

Aktindsigten viser også, at Familieretshuset har brugt flere dage på at orientere kvinderne, når et sikkerhedsbrud er blevet opdaget.

I den første sag går der to dage, mens det i den seneste sag tager seks dage.

- Det er alt for lang tid. Kvinderne sættes i potentiel livsfare. I værste fald kan et sikkerhedsbrud jo ende med et drab, siger Mette Marie Yde.

Der er ingen bestemt tidsfrist for, hvornår en myndighed skal kontakte en person, som har fået delt oplysninger.

Det skal dog ske uden unødig forsinkelse, lyder retningslinjerne fra Datatilsynet.

Spørger man lektor Ayo Næsborg-Andersen, er det nærmest umuligt at gardere sig imod fejl. Men hun mener, Familieretshuset har været alt for langsomme til at underrette kvinderne.

- Normalt ville to dage være meget hurtigt. Men i sådan en sag, hvor det er så potentielt farligt, bør man have en procedure, der hedder: Vi kontakter med det samme, siger hun.

- Medmindre vi begynder at snakke om national sikkerhed, så er det svært at forestille sig oplysninger, der kan have større konsekvenser for det enkelte individ end lige præcis dem her.

Ansvaret overladt til en studentermedhjælper

I den sag, hvor kvinden først underrettes efter seks dage, er fejlen begået af en studentermedhjælper, som kun arbejder 16 timer om ugen.

En kollega opdager fejlen, men det er først, da medhjælperen tre dage senere møder på arbejde igen, at vedkommende kontakter kvindens advokat i håb om at få slettet oplysningerne, inden den gives videre.

Men advokaten tager ikke telefonen og studentermedhjælperen gør ikke mere ved sagen den dag.

- Desværre handler studentermedhjælperen i bedste tro og tænker, at hvis hun kan få fat på advokaten, kan hun stoppe bruddet, og underretter derved ikke mor, som anvist, skriver Familieretshuset om situationen.

Tre dage senere møder studentermedhjælperen igen på arbejde, hvor advokaten igen ikke tager telefonen. Hun sender på sjette dagen en underretning til kvinden i e-Boks.

Ifølge lektor Ayo Næsborg-Andersen er det uacceptabelt, at en deltidsmedarbejder sidder alene tilbage med ansvaret for underretningen af kvinden.

- Det er ikke fair overfor en studentermedhjælper, som ikke kan handle, når de ikke er på arbejde. Så kan de sidde tilbage med en dårlig smag i munden, fordi de ikke får handlet tids nok, siger hun.

Derfor mener Ayo Næsborg-Andersen, at Familieretshuset mangler et nødberedskab, når sikkerhedsbrud sker.

Hun foreslår, at der altid skal være en person på vagt til at gribe ind, hvis der sker fejl.

Familieretshuset beklager

DR har forelagt kritikken for Familieretshuset, der beklager fejlene.

I en mail til DR har myndigheden tidligere oplyst, at den tager sagerne meget alvorligt, og at databruddene kan have alvorlige konsekvenser for de involverede borgere.

Vi har spurgt Familiretshusets vicedirektør Andreas Berggren, hvad Familieretshuset lægger i det.

- Man kan jo forestille sig mange ting, men jeg tror måske, det er et spørgsmål, du skal stille de kvinder, som har været i situationen, hvad de konkret har oplevet. Men det vi har fået videregivet fra kvinderne selv eller deres rådgiver, det er, at de føler sig utrygge, hvis den information er kommet videre.

Hvis det er så farligt, og det alligevel sker hele fire gange i år, er det så acceptabelt?

Nu er det jo dig, der siger, at det er farligt. Jeg har altså ikke informationer om, at det så faktisk har ført til, at der er nogen, der er kommet til skade.

Mener du også, at det potentielt er farligt?

- Det får du ikke mig til at vurdere, for det har jeg ikke noget grundlag for at vurdere. Jeg kan kun forholde mig til, at der er en regulering på det her område, som vi som myndighed selvfølgelig skal overholde - herunder nogle retningslinjer.

Du siger, at du ikke kan lave en bedømmelse af, om det er farligt, og hvad konsekvenserne er. Men der står jo faktisk i retningslinjerne fra Datatilsynet, at der er nogle bestemte retningslinjer i højrisikosager.

- Når jeg ikke kan svare på det, så er det, fordi når jeg hører dig, så spørger du ind til nogle meget konkrete sager, som jeg ikke kan kommentere på.

Har I en arbejdsgang for, hvordan I håndterer databrud i denne type sager?

- Jeg er ikke sikker på, at vi har en særlig kategori, der hedder kvindekrisecentre.

Har I konkret en arbejdsgang for: 'Hvad gør vi, når vi kommer til at dele kvinders lokation, mens de bor på krisecentre. Hvordan håndterer vi det'?

- Spørgsmålet giver ikke rigtig nogen mening i den virkelighed, vi lever i. Jeg kan sagtens forstå, at du stiller spørgsmålet, men det er ikke sådan, man tilrettelægger en arbejdsgang i en offentlig forvaltning som Familieretshuset.

Hvis man nu sidder på et krisecenter og skal i kontakt med jer - man skal udlevere nogle oplysninger til jer. Kan man så være sikker på, at I har fået lavet et system, som sikrer, at man bliver kontaktet omgående om fejl?

- Man kan være sikker på, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at undgå databrud. Man kan være sikker på, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at komme i kontakt med en borger, hvis det skulle ske alligevel.

Det er Social-, Bolig og Ældreministeriet, der har ansvaret for Familieretshuset. Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at stille op til interview.

Datatilsynet oplyser, at man i øjeblikket undersøger, hvorvidt Familieretshuset har efterlevet tilsynets påbud fra efteråret. Tilsynet forventer, at der ligger en afgørelse om et par måneder.