Kvinder prædiker fra halvdelen af landets kirker

Det startede med tre kvindelige præster i Odense i 1948. I dag er der kvindelige sognepræster i mere end halvdelen af landets kirker.

I foråret 1948 blev Johanne Andersen (tv), Ruth Vermehren (midten) og Edith Brenneche-Petersen (th) præsteindviet som de tre første kvinder i Danmarkshistorien. Det var biskop H. Øllgaard, der indviede de tre kvinder.

Der står ”PASTOR” øverst på den ydmyge gravsten.

De seks falmede bogstaver afslører ikke i sig selv, hvor stor en betydning det lille ord dækker over.

Under ordet står navnet. Og under stenen ligger støvet af den kvindelige præst, Ruth Vermehren.

Hun var den ene af de tre første kvindelige præster i Danmark.

I år er det 70 år siden, at Danmark fik sine første kvindelige præster.

Fra tre til halvdelen

De tre kvindelige præster gik ud og mangfoldiggjorde sig.

I dag er 51 procent af alle sognepræster og kirkebogsførere i Danmark kvinder.

Det viser en gennemgang af samtlige sogne i Danmark, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

I år 2018 er de mandlige og kvindelige sognepræster stort set ligeligt fordelt ud over hele landet.

Det er ikke sådan, at for eksempel det ene eller det andet køn koncentrerer sig om specielle områder eller større byer.

Kvinderne har forandret kirken

Kvinderne har forandret folkekirken, siger Lene Sjørup, der er cand.theol., ph.d. og præst.

- Det er min holdning, at der har været et paradigmeskifte med de kvindelige præster.

- Man har længe sagt, at der er ikke forskel på mandlige og kvindelige præster. Men min erfaring er, at de kvindelige præster er meget mere interesserede i babysalmesang, i konfirmandløb, i fællesrejser, i meditation og i madfællesskaber. Hele den der frivillige underskov der er i kirkerne. Rigtig mange af de her ting har de kvindelige præster løbet i gang. Mændene er ved at komme efter det.

Lene Sjørup fortæller, at der er sket en udvikling i den teologi, der bliver prædiket i kirkerne.

- I dag er der en meget mere erfaringsnær teologi. ”Hvordan erfarer jeg Gud?”, ”Hvad betyder påsken for mig?” Det er en religiøs erfaring, som de kvindelige præster bærer frem. Jeg synes, at kvinderne har været banebrydende om det, siger Lene Sjørup.

Det skal handle om hverdagen

Mette Gramstrup er sognepræst i Enghave Kirke på Vesterbro i København. Hun er enig med Lene Sjørup i, at indstrømningen af kvindelige præster har været med til at ændre den danske folkekirke.

- Det, jeg kunne se i 80’erne, da jeg læste, det var, at kirken skulle til at være noget andet. Der var en erfaringsteologi på vej. Det skulle handle om hverdagen og det nære. Det skulle være i et sprog, som folk kunne forstå. Der var vi som kvinder dem, der skulle åbne dørene, siger Mette Gramstrup.

- Det er ikke for at fratage mændene noget som helst, men det er min oplevelse, at den store tilgang af kvinder har betydet en mere erfaringsnær formidling af teologien og den kristne tro.

Autoriteten fulgte præstekjolen

- Det, at vi stadig har en statsreligion, det gør, at vi konstant skal gøre plads til rummelighed, og at vi konstant skal minde hinanden om, at der er trosfrihed. Uanset om vi piber eller synger, så tror jeg, at antallet af medlemmer i folkekirken vil blive ved med at falde. Vi skal som institution skifte ham og tilpasse os hele tiden, lige som resten af samfundet gør det, siger Mette Gramstrup.

- Det er jo en udvikling, der kan ses i hele samfundet. For 30 år siden var autoriteten knyttet til kitlen, til din uniform eller til præstekjolen. I dag er autoriteten knyttet til din troværdighed, siger Mette Gramstrup.

Forskel på land og by

De mandlige og de kvindelige præster er ligeligt fordelt ud over landet. Men højere op i kirkens hierarki – blandt provster og domprovster – er det stadig mændene, der dominerer.

De blå sogne har mandlig og de røde sogne har kvindelig sognepræst eller kirkebogsfører. (Grafik Jens Lykke Brandt på baggrund af data fra sogneportalen Sogn.dk.)

Det skyldes, at kvinderne ikke er så karrieremæssigt mobile som mændene, siger Karen Sjørup, der er køns- og ligestillingsforsker på RUC.

Karen Sjørup forklarer det med, at mange kvinder ønsker at stifte familie umiddelbart efter, at de er færdiguddannede. Derfor er de ikke så villige til at flytte efter attraktive stillinger, som mændene er.

- Man skal være aktiv og have nogle interessante sogne, hvis man vil gøre karriere i folkekirken. Mændene søger de større sogne og de steder, hvor der er mere gang i tingene. Derfor har de lettere ved at arbejde sig op, siger Karen Sjørup.

Men der er sket nogle generationsskifter, forklarer hun, og der er kommet flere kvinder ind i faget.

Og helt i toppen af kirkens hierarki er fire ud af folkekirkens ti biskopper i dag kvinder. Så på sigt vil de forskelle, der er, blive udjævnet, siger Karen Sjørup.

Du kan selv vælge kønnet på din præst

Biskopen i Aalborg Stift, Henning Toft Bro, synes det er interessant, at de mandlige og kvindelige præster er så ligeligt fordelt i både byer og på landet.

- Selv der, hvor man traditionelt ville tale om indremissionske højborge, der finder du også kvindelige præster, siger biskop Henning Toft Bro.

- Der er sket en forandring. Den tendens er på retur, at de konservative, teologiske kredse ikke vil have kvindelige præster.

- I dag er det sådan, at du selv kan vælge, om du vil have en mandlig eller en kvindelig præst – fuldstændig lige som med læger.

Ifølge biskop Henning Toft Bro er en del af forklaringen, at folkekirken i dag rekrutterer bredere i befolkningen.

- Går du bare to generationer tilbage, så var præster ofte præstebørn. Det afspejlede ikke en bred befolkning. Det er en berigelse for kirken, at du i dag rekrutterer præster fra hele den danske befolkning. Alle har mulighed for at blive præster. Det, synes jeg, er vigtigt. Så bliver præstestanden et sindbillede på den danske befolkning og det, synes jeg, er positivt, siger biskop Henning Toft Bro.

Næsten tusind års monopol

Det var en forårsdag i 1948 at Ruth Vermehren sammen med to andre kvinder blev præsteviet – som de første kvindelige præster i Danmarkshistorien.

Tilsammen udgjorde Ruth Vermehren, Johanne Andersen og Edith Brenneche-Petersen et brud på 983 års mandligt monopol på præsteembedet i Danmark – regnet fra omkring år 965, hvor Harald Blåtand ifølge runestenen i Jelling gjorde danerne kristne.

Det var Fyns Stifts biskop H. Øllgaard, der præsteviede de tre kvinder.

Årtiers kamp om prædikestolen

Men det var ikke let. Og det skete ikke fra dag til dag. I 1921 vedtog Folketinget ved lov, at kvinder skulle have lige adgang til alle offentlige embeder.

Lige bortset fra militæret. Og kirkerne.

Der skulle gå yderligere næsten tre årtier, før folkekirken nødtvungent lod kvinderne betræde præstestolen.

I 1946 ønskede Lolland-Falster Valgmenighed at ansætte teologen Johanne Andersen som præst.

Det udløste indædte protester.

I 1947 underskrev 514 præster en protest mod kvindelige præster.

Men de havde ikke befolkningen med sig.

En rundspørge fra samme år viste, at 55 procent af befolkningen var positivt indstillede overfor kvindelige præster. 32 procent var decideret imod. Og i juni 1947 blev lovteksten om adgang til embede i folkekirken ændret, så der ikke længere stod ”mænd”, men ”personer”.

Et lille ord. Med stor betydning.

Facebook
Twitter