Læge: Der er jo ingen i Danmark, der ikke ved, at rygning er usundt

Sociale og økonomiske problemer står i vejen, når dårligt stillede danskere skal takle livsstils-sygdomme, mener læge.

- Nogle gange starter mine konsultationer et helt andet sted end ved livsstilssygdommene. Vi kan jo ikke begynde at lave forkromede motionsplaner, hvis det er helt andre problemstillinger, min patient har.

Sådan lyder det fra praktiserende læge, Esben Sevelsted. Han har en praksis i Aalborg, hvor både dårligt stillede patienter fra det fattige Aalborg Øst og det velstillede fra Hasseris kommer.

Esben Sevelsted oplever, at de sociale og økonomiske problemer er en hindring for, at de dårligt stillede patienter gør noget ved deres helbred. For patienterne ved godt, at mange af deres vaner er usunde, men når det kniber med at få råd til huslejen, er det ikke løbeturen der står først for, fortæller han.

- Hvis ikke der er overskud og motivation til at ændre livsstil, så kan jeg råbe og skrige, men der sker ikke noget. Der er jo ingen i Danmark, der ikke ved, at det er usundt at ryge. Der er ingen mennesker i det her land, der ikke ved, at det er usundt at have for meget fedt omkring maven, siger han.

Løs andre problemer først

Flere rundbordssamtaler med praktiserende læger og sagsbehandlere vil være en god måde at løse problemet på, mener Esben Sevelsted.

- Hvis patienten siger: “Det kan jeg ikke overskue, fordi jeg har problemer med dagpengekontoret”, så kan man jo overveje at lave en rundbordssamtale og se, om man kan være med til at løse nogle af problemerne. Så kan vi sammen fjerne den “hurdle”, der gør, at patienten har svært ved at fokusere på helbredsudfordringerne, siger han.

Men den slags konsultationer kræver, ifølge Esben Sevelsted, at han kan sætte mere tid af til de patienter, der har det sværest.

- Der er brug for at mere tid til at snakke, når jeg har de svagere patienter til konsultation. Typisk vil det være sværere at motivere en svag patient til livsstilsændringer og også nogle gange til at tage medicin, fordi det kan være en økonomisk udfordring, siger han.

Han håber derfor på, at der i den næste overenskomstforhandling bliver sat ressourcer af til længere konsultationer med de patienter, der har brug for det.

Kommer ind med en plan

Helt anderledes oplever Esben Sevelsted konsultationerne med de bedst stillede patienter. Patienter fra Hasseris, der er den velstillede del af Aalborg.

- De ressourcestærke patienter har tit konkrete ønsker til, hvad der skal foregå i konsultationen og har ofte ønsker om, at der skal laves nogle bestemte undersøgelser. Typisk har vedkommende læst om det eller hørt om det fra nogle bekendte. Og personen vil gerne have et helbredstjek eller følge op på noget sygdom, han har haft tidligere.

Og det alt sammen meget fint, forklarer han. Problemet er, at de går mere til læge, end der er behov for.

- De velstillede og veluddannede går nok i virkeligheden for meget til lægen, fordi de får lavet såkaldte helbredstjek, som de ikke har nogen som helst grund til at få lavet. Men dem, der har udfordringen i deres livsstil, kommer for lidt. Hvis de kom mere, så kunne vi forhindre nogen af de skader, de påfører sig med deres livsstil, siger han.

Et spørgsmål om kompetencer

De velstillede patienter er, ifølge Esben Sevelsted, gode til at omlægge kost, dyrke motion og stoppe med ryge. Både fordi de ikke har økonomiske og sociale problemer at slås med, men også fordi, de har opbygget kompetencerne i deres barndom, forklarer han.

- Hvis du har lært af din far og mor, at det at dyrke motion og holde op med at ryge er sundt, og har set dem gøre det, så er det nemmere efterligne det. Har du oplevet, at for eksempel rygning er en del af hverdagen, er det noget andet.

- Det er sværere at bryde den sociale arv, end det er at fortsætte den, siger han.

Derfor er der behov for, at de dårligst stillede patienter, samtidig med at de sociale og økonomiske problemer løses, får lært nye kompetencer, mener han. Og det skal gøres på en anden måde, end vi gør i dag.

- Vi er nødt til at se på sundhedsoplysning på en helt anden måde, hvis vi vil nå hele vejen rundt. Problemet er, at de kampagner, der bliver lavet, de er henvendt til folk, som er gode til at læse og skrive. Det betyder, at man henvender sig i et sprog som ikke alle forstår - som ikke er naturligt for alle mennesker, siger Esben Sevelsted.

Han mener, at de praktiserende læger skal have en langt større rolle i sundhedsoplysningen, for læger som ham lærer, hvordan de skal tale til og forklare patienterne, hvordan de takler helbredet.

- Man taler i dag om det nære sundhedsvæsen i modsætning til sygehusene, som jo er blevet det fjerne sundhedsvæsen. Sygehusene er en fabrik, man tager hen på for at rettet noget. Det er en konkret ting, man får lavet, og så tager man hjem igen. Indimellem disse konkrete reparationer, bliver det de praktiserende læger og kommunerne, der skal sørge for sundheden og genoptræningen, og det skal foregå i et meget nært samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger, slutter han.

Du kan følge Esben Sevelsted og en af hans patienter i dokumentar-serien 'En syg forskel', der sendes på DR1 kl. 20.45 og de næste tre mandage.

Facebook
Twitter