I en lægepraksis i Brøndby Strand vinker læge Lise Dyhr sin næste patient ind fra venteværelser.

- Værsgo, så der det dig. Kom du bare med ind, kalder hun.

En kvinde med tyrkisk baggrund følger efter. Hun har en tolk med, for selv om hun har boet i Danmark i mange år, har hun ikke lært godt nok dansk til at forstå fuldt ud, hvad lægen siger.

Lise Dyhr starter med at forklare kvinden, at Folketinget har vedtaget en ny lov, der betyder, at hun fra næste lægebesøg selv skal betale for at få en tolk med til en konsultation.

- Det er mig, der skal bestille tolken, men jeg vil ikke gøre det, hvis du tænker, at du ikke har penge til det, siger Lise Dyhr, og tolken oversætter.

- Det ville være svært for os at betale så mange penge, lyder svaret tilbage.

Læge: Gebyret går ud over mit arbejde

Lise Dyhr har haft sin praksis i Brøndby Strand i mange år. Størstedelen af hendes patienter har en anden etnisk baggrund end dansk, og hun har en eller flere konsultationer om ugen, hvor der er brug for en tolk.

Det nye lovforslag - som regeringen har vedtaget sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne - betyder, at man selv skal betale for tolk, hvis man har boet mere end tre år i Danmark.

334 kroner koster det hos lægen, mens man skal betale 1.675 kroner for en tolk, hvis man skal indlægges på hospitalet.

Det er Lise Dyhr ligesom som en stor del af sundhedsvæsenet ikke begejstret for. Hun mener, at det vil gå ud over hendes arbejde.

- Det er alfa og omega at have en tolk, for meget af vores diagnostik og behandling baserer vi på samtalen. Og hvis vi ikke kan være sikre på, at vi forstår hinanden, så bliver det jo pølsesnak og rigtig usikkert for os, siger hun.

Patienterne har i forvejen ikke råd til medicin

Lise Dyhr frygter, at gebyret vil få patienterne til at fravælge tolken, fordi de ikke har råd. Det er hendes erfaring fra sidst politikerne indførte et lignende tolkegebyr tilbage i 2010. Dengang blev gebyret hurtigt droppet igen, fordi det var for tungt for regionerne at administrere.

- Under mange af konsultationerne sidder vi i forvejen og taler om, hvad patienterne har råd til at medicin, og så må vi jo prioritere, siger hun.

- Vi har mange kronisk syge patienter, der kommer til kontroller ofte. Vi sætter for eksempel folk i insulinbehandling. Analfabeter, der ikke har lært at læse og skrive på eget sprog. Det kræver en del fremmøder (at sikre den rette behandling, red.). Så det vil blive dyrt for dem, siger hun.

Men er det ikke fair nok at kræve, at man efter tre år i Danmark selv betaler for en tolk, hvis man har behov for det?

- Jeg synes, det er svært at snakke om rimelighed. Kom ud i virkeligheden og se, hvordan det er. Der er masser af mennesker, der er kommet hertil, som af forskellige årsager ikke har kunnet nå at lære sig dansk på de her tre år, siger Lise Dyhr.

Uden tolk sker der fejl

Den nye lov er blevet kritiseret af stort set hele sundhedssystemet. Både fra Danske Patienter, Lægeforeningen, Sygeplejerådet og Danske Regioner, der mener, at det vil føre til administrativt ekstraarbejde og gå ud over de svageste og dårligst uddannede patienter. Ligesom de påpeger, at det kan have konsekvenser for patientsikkerheden.

Det er Morten Sodemann, der er overlæge og professor i indvandrermedicin på Syddansk Universitet enig i.

Han påpeger, at flere rapporter viser, at der sker fejl, når patienterne ikke kan tale præcist nok om deres symptomer eller forstå bivirkninger og konsekvenser af en behandling.

- De får nogle bivirkninger, som de ikke burde have haft, der kommer uventede komplikationer. Der sker simpelthen fejl og i enkelte tilfælde er der også nogen, der er døde af det, siger han.

Frygt for flere børnetolke

Forslaget møder også kritik fra Børnerådet, der frygter, at tolkegebyret vil få flere til at tage deres børn med til lægen for at oversætte, hvis de ikke har råd til en tolk. Også selv om det er forbudt.

En stikprøve, som DR har lavet blandt læger i boligområder med mange indvandrere, viser, at det allerede sker.

Her svarer 10 ud af 19 læger, at de har haft konsultationer det seneste år, hvor børn under 15 år er blevet brugt som tolke.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) tager afstand fra, at børn bliver brugt som tolke.

- Jeg synes, man skal overholde den danske lovgivning og beskytte børn. Det har de ret til, siger hun, mens fastholder samtidig, at gebyret er en god ide.

- For os handler det om god integration, og det handler om ret og rimelighed. Vi synes, at når man har været i Danmark i mere end tre år og stadig har behov for tolk, når man skal til læge, så må man selv betale, siger hun.

Men hvad vil du så sige til de læger, der står i et dilemma, fordi de møder en patient, der ikke har råd til en tolk?

- Vi har med den her lov lagt op til, at man har tre år til at lære det danske sprog. Og derefter må man så - hvis man ikke kan betale tolkegebyret - finde en bekendt, der taler det danske sprog tilstrækkeligt til at kunne tolke, siger hun.

- Det er jo ikke lægens problem.

Sundhedsministeriet forventer selv, at lovforslaget vil føre til mere administrativt arbejde for regionerne, som fremover skal stå for at opkræve gebyrerne.

Men Ellen Trane Nørby mener ikke, at det er problem. Heller ikke selv om det sidste gebyr blev kaldt en "katastrofe" af regionerne.

- Det tidligere gebyr fik nærmest ikke lov at virke, inden den tidligere røde regering afskaffede det igen, siger hun

- Jeg har en klar forventning om, at regionerne lægger sig i selen for at få det til at fungere.

Symbolpolitik eller ej?

Sundhedsministeriet vurderer, at det nye gebyr vil give en besparelse på 2,4 millioner kroner, hvilket har fået kritikere til at indvende, at der er tale om ren symbolpolitik.

Det mener blandt andre Morten Sodemann.

- Det er ikke i sundhedsvæsenet, man skal lære dansk. For sundhedsvæsenet er ikke nogen legeplads for symbolpolitik, det mener jeg simpelthen er misforstået, siger han.

- Det er en dummebøde (...). Det er bare sådan et symbol, som har nogle enormt store økonomiske og menneskelige konsekvenser – og som lammer sundhedsvæsenet. Det gjorde det sidste gang og det kommer det i den grad til at gøre denne her gang, siger han.

Men det mener Ellen Trane Nørby ikke.

- Det er reel politik, at integrationen ikke har fungeret i tilstrækkelig grad. At vi bruger rigtig mange penge på tolkning i det danske sundhedsvæsen, siger hun.