Lægemiddelstyrelsen skrotter ikke middel trods WHO-advarsel: 'Det er én brik, men det er en vigtig brik'

Danske læger og Lægemiddelstyrelsen vil se mere data fra WHO efter ny melding om Remdesivir.

- Men man skal også lige dykke et spadestik dybere og se, hvad erfaringerne egentlig har været, lige præcis der hvor man har brugt det, siger professor Lars Østergaard. (Foto: AMR ABDALLAH DALSH © Scanpix)

Det ændrer foreløbig ikke det store ude på de danske coronaafdelinger, når verdenssundhedsorganisationen, WHO, siger, at lægemidlet Remdesivir ikke længere bør bruges til behandling af coronapatienter.

Det er meldingen fra Lægemiddelstyrelsen.

- Det her fra WHO er en brik ud af flere. Det er én brik, men det er en vigtig brik, lyder det fra medicinsk chef Nikolai Brun.

Det var i aftes, at verdenssundhedsorganisationen, WHO, meldte ud, at man direkte fraråder brug af midlet, der i sommer fangede verdens opmærksomhed som en potentiel effektiv behandling af covid-19, efter at tidlige forsøg viste lovende resultater.

Godkendelse gælder i et år

Men ifølge WHO kan der ikke findes dokumentation for, at Remdesivir betyder noget for patienten. Det gælder blandt andet nedsat dødelighed, brug for hjælp til at trække vejret, tid til klinisk forbedring og andre ting

- Den godkendelse, som firmaet bag Remdesivir har fået, er en betinget godkendelse, hvor firmaet fik lov til at markedsføre produktet i foreløbig et år mod at indsende yderligere data, siger Nikolai Brun.

- Efter et år tager man en status og kigger på, hvad der er kommet af data, og så kan det være, at godkendelsen skal justeres. Her vil de her data fra WHO indgå, ligesom data fra øvrige studier vil indgå.

Kan du forstå, at man som coronapatient kan blive en smule bekymret ved at læse udmeldingen fra WHO?

- Vores reaktion er, at det her er en brik, men at det er en blandt mange andre, siger Nikolai Brun fra Lægemiddelstyrelsen.

Andet studie: Det forkorter indlæggelsen

Resultaterne strider da også lidt med hinanden. Et studie fra New England Journal of Medicine tidligere på måneden konkluderede, at Remdesivir efter alt at dømme blandt andet forkortede indlæggelsestiden hos flere coronapatienter.

Nikolai Brun fortæller, at beslutingen om Remdesivirs fremtid ikke ligger i Danmark, for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) nu skal tage stilling til, om midlet fortsat skal være godkendt til salg i EU.

- Det er ikke nok med en videnskabelig artikel. Vi skal have det fulde datasæt, der ligger bag.

Men det sker først, når den betingede godkendelse udløber til sommer.

Eksperter: Lad os lige se tiden an

Ude på en af de danske coronaafdelinger begynder man ikke at ryste på hænderne over WHO's udmelding.

Overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitethospital Henrik Nielsen siger, at man i Nordjylland har gode erfaringer med midlet.

Han siger, at man i Danmark baserer sin anvendelse på et studie fra USA og Europa, som blev lavet i foråret.

- Studiet viste ganske tydeligt, at der er en virkning for den gruppe af patienter som kommer tidligt i sygdomsforløbet. Siden da har vi brugt det rutinemæssigt.

- Jeg har svært ved at se, at vi skal ophøre med at bruge det lægemiddel, som reelt er det første og eneste lige nu, der har en virkning. Vi har i løbet af efteråret generelt oplevet i Danmark, også i Nordjylland, at sygdomsforløbene har været mildere på sygehusene, end de var i foråret, siger han.

Lars Østergaard er professor på Aarhus Universitetshospital.

I Danmark bliver Remdesivir brugt, når en indlagt med corona har brug for at få ilt.

Det skete blandt andet på baggrund af et dansk studie, som i foråret konkluderede, at Remdesivir nedsatte tiden, en patient var indlagt, fra 15 til 11 dag, fortæller Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Han siger til Ritzau, at "selvfølgelig skal man lytte til de meldinger, der kommer fra WHO".

- Men man skal også lige dykke et spadestik dybere og se, hvad erfaringerne egentlig har været, lige præcis der hvor man har brugt det, siger Lars Østergaard og tilføjer, at man naturligvis skal kigge på det data, som bliver samlet ind - både fra WHO og andre.

- Det er klart, at hvis ikke der er nogen værdi i at bruge det på nogen måde, skal det selvfølgelig ikke anvendes, siger professoren til Ritzau.

Facebook
Twitter