Lægemiddelstyrelsen til blodtrykspatienter: Ingen grund til panik

Hydrochlorthiazid fortsætter på apotekshylderne på trods af en mulig øget kræftrisiko ved længere tids brug af medicinen.

(Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Apoteker landet over kan fortsætte med at sælge lægemidler med hydrochlorthiazid, selvom danske forskere peger på en øget kræftrisiko ved længere tids brug af den blodtrykssænkende medicin.

250.000 danskere tager i dag et af en lang række lægemidler med indholdsstoffet hydrochlorthiazid, som ifølge et nyt dansk forskningsprojekt syvdobler risikoen for såkaldt pladecellekræft.

Men Lægemiddelstyrelsen vil ikke på den baggrund bremse salget af medicinen.

- Det, vi har set indtil videre, tænder en advarselslampe. Men ikke mere end det. Det er ikke bevist, at denne type medicin forårsager den type kræft. Og derfor finder vi ikke grund til at forbyde produktet på den korte bane. Men der er rejst et signal. Og derfor undersøger vi sagen i samarbejde med vores kolleger i Det Europæiske Lægemiddelagentur, siger Nikolai Brun, chef for medicinsk evaluering, til DR Nyheder.

Hvert år får 2.500 danskere konstateret pladecellekræft - en kræftform, som der er næsten 100 procent chance for at helbrede, hvis den bliver opdaget i tide.

Studiet fra Klinisk Farmakologi og Farmaci ved Syddansk Universitet peger på, at hvert tiende tilfælde af pladecellekræft kan tilskrives brugen af hydrochlorthiazid.

Lang række produkter med mistænkt stof

Lektor, ph.d., Anton Pottegård oplyser til DR Nyheder, at der ikke er tale om et specifikt produkt - men en lang række af lægemidler med hydrochlorthiazid.

Omkring 140.000 danskere indtog sidste år stoffet i kombination med losartan. Omkring 67.000 bruger det sammen med enapril, mens 19.000 bruger det sammen med ramipril.

Lægemiddelstyrelsen udelukker ikke, at et eller flere præparater med hydrochlorthiazid kan blive trukket tilbage fra markedet på sigt. Men den forholdsvis lave kræftrisiko skal også ses i lyset af, at forhøjet blodtryk er en farlig sygdom, understreger Nikolai Brun.

- Hvis du behandler 1000 patienter mod forhøjet blodtryk er der én af de her patienter, der har forhøjet risiko for at udvikle denne form for kræft. Det gør, at signalet er svagt, men det er ikke desto mindre tydeligt. Og derfor skal vi også agere på det, siger han med henvisning til, at der nu er iværksat en international undersøgelse.

Lægen kan udskrive en anden medicin

Nikolai Brun mener ikke, der er grund til at blive nervøs, hvis man har taget et lægemiddel med hydrochlorthiazid igennem længere tid. Kræftrisikoen er lille, påpeger han. Men mange patienter vil også kunne skifte til et andet lægemiddel med samme virkning.

- Der ikke er nogen grund til selv at ændre på den medicin, man tager, på den korte bane. Hvis man er bekymret, så kan man tage en snak med sin egen læge og eventuelt sammen med lægen blive enige om at tage en anden medicin.

Hydrochlorthiazid er udbredt i hele verden. Alene i USA er der 10 millioner mennesker, der tager medicin med indholdsstoffet. Det danske studie kan få store globale konsekvenser.

- Det her påvirker patienter i hele verden. Derfor skal vi samlet set have et totalt billede af, hvad vi ved, hvad vi ikke ved, hvor stærke beviserne er, og hvad skal man så gøre som konsekvens af det. Det er ikke noget, der kommer til at tage år og dag. Det er noget, vi gør på den relativt korte bane, siger Nikolai Brun.

Praktiserende læger: Solen er synderen

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin, der er faglig organisation for omkring 2.500 praktiserende læger, siger formand Anders Beich, at man som patient skal huske på, at det er medicinen i kombination med solens påvirkning, der kan øge risikoen for kræft.

- Det er jo ikke medicinen i sig selv, der giver hudkræft. Medicinen gør formentlig huden mere følsom for lys, og det er jo solens påvirkning, der giver risiko for hudkræft. Det er solen, der er hovedsynderen, siger han til DR Nyheder.

Anders Beich kalder det "ærgerligt", at forskningsprojektet er blevet offentliggjort i dagspressen og den videnskabelige litteratur samtidig. Nu får speciallægerne nemlig travlt med at berolige patienterne.

- Man skal huske, at udgivelser i videnskabelig litteratur i bedste fald kun er et bidrag til sandheden. Folk forstår desværre ikke nuancerne. Og det er et meget stort stykke arbejde for læger at berolige befolkningen. Vi kommer tit i klemme på den måde, siger han.

Anders Beich har allerede selv behandlet en patient, der var blevet skræmt af omtalen af den for mange danskere livsnødvendige blodtrykssænkende medicin.

- Jeg har lige været på sygehusbesøg hos en patient, der skulle starte op med blodtrykssænkende medicin. Hun ville i hvert fald ikke have den medicin. Så vi måtte jo forklare hende, hvad der egentlig er på spil her, fortæller Anders Beich.