Læger dropper dyr medicin til udvalgte syge: ‘Vi får et forskelligt sundhedsvæsen

Regneark får større magt på hospitalerne, hvor dyr medicin skal kunne betale sig.

Én enkelt afdeling på Rigshospitalet brugte sidste år 422 mio. kr. på medicin til kræftbehandling, men klinikchefen på Hæmatologisk Klinik mener ikke, at alle millionerne bruges fornuftigt.

Derfor indførte ledelsen på klinikken, der er blandt afdelinger med de absolut højeste medicinudgifter, i marts selv en ny instruks.

Lægerne skal fremover tage stilling til, hvad det koster at behandle patienter hver måned med dyr medicin. Udgifterne bliver fulgt tæt i et regneark, og lægestaben får hver tredje måned at vide, hvor mange penge der bliver brugt på hvert enkelt af de dyre midler.

- Jeg kan ikke stå i spidsen for en klinik med et medicinbudget på 422 millioner kroner, som vi ikke ved bruges rigtigt. Når der ikke er data og evidens, der viser, at medicin virker, så kan vi godt i nogle tilfælde tillade os at sige nej, siger Lars Kjeldsen, klinikchef på Hæmatologisk Klinik.

Det nytter ikke noget at lade være med at prioritere og ukritisk give for mange patienter dyr medicin, mener Lars Kjeldsen.

Udgifterne buldrer af sted

I hele landet er udgifterne til sygehusmedicin steget med 3,6 milliarder kroner på ti år, viser en opgørelse fra Danske Regioner, som DR har fået aktindsigt i.

Flere gange har hospitaler måttet fyre medarbejdere, fordi medicinen blev dyrere end forventet. Det gælder også for Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet, der har sparet mindst fem millioner kroner i løbet af fem år på grund af dyrere medicin.

Bekymringen for fyringer er en af årsagerne til, at den nye instruks er indført. Hver gang afdelingen overskrider sit medicinbudget, skal klinikken selv betale mindst fem procent af ekstraregningen. Samtidig skal Rigshospitalet finde 15 procent af udgiften, mens regionen dækker resten.

De seneste fem år har Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet skulle spare mindst fem millioner kroner på grund af en ekstra stor medicinregning. I marts måned skærpede ledelsen, hvordan den dyre medicin skal bruges. (Foto: José Ramanamihantatsoaran)

Hæmatologisk Klinik gør flere ting for at bremse udgifterne til medicin.

I Danmark kan læger udskrive medicin off-label. Det betyder, at det ikke er videnskabeligt bevist, at medicinen virker i netop den situation. Det kan være, fordi medicinen ikke er testet på lige den gruppe patienter eller på det stadie af sygdommen.

Den praksis er strammet i afdelingen, så læger får sværere ved at udskrive dyr medicin uden dokumenteret virkning - også selvom læger oplever, at medicinen virker godt.

- Alle læger kan huske nogle patienter, som havde gavn af medicin, selvom der ikke er data, der understøtter, at medicinen virker. Men kan vi tillade os at behandle tyve patienter, hvis det måske kun virker for tre, og udgiften er meget stor, spørger Lars Kjeldsen, som gør opmærksom på, at der jo også er bivirkningen ved medicin.

Alderen er i spil

Hver mandag mødes et internt råd på klinikken og tager på 30 minutter stilling til, hvilke patienter, der skal have den dyreste medicin, og om effekten står mål med prisen.

Læger skal mundtligt fremlægge overfor klinikchefen og det øvrige råd en estimeret månedspris for, hvad patientens behandling koster, og hvad de anbefaler.

Syv gange i instruksen nævnes, at lægerne skal kigge på patientens alder.

Det skyldes, at det ikke altid er veldokumenteret, at medicinen virker på for eksempel personer over 80 år, siger klinikchefen, men også, at de ældste patienter risikerer at dø af andre sygdomme og alderdom, inden for få år alligevel.

- Skal man hele tiden give den dyreste og bedste medicin til patienter i alle aldre, eller kan vi sige, her har vi et andet godt tilbud til dig, siger Lars Kjeldsen og forklarer, at demente og de ældste patienter ofte også har god gavn af en anden behandling i stedet for de dyreste lægemidler, eller måske slet ikke skal have en behandling.

Lægerne vurderer patienter individuelt, så det er ikke sådan, at for eksempel 70-årige automatisk får nej til dyr medicin, forsikrer klinikchefen.

De fleste patienter har indtil videre fået godkendt den dyre behandling, men mindst ti patienter har fået nej siden marts.

- Vi får et forskelligt sundhedsvæsen i landet

Aarhus Universitetshospital skærer også ned på dyr medicin, hvis der ikke er beviser for, at den virker på en given sygdom. Alene i år forventer Region Midtjylland at spare 10 millioner kroner på kræftmedicin, der udskrives off-label.

- Det er et serviceeftersyn, hvor vi ser på, om vi har behandlinger, der er sat i verden, uden at vi er sikre på, at det giver værdi for patienterne, forklarer Jørgen Schøler Kristensen, der er lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital.

Region Nordjylland har i juni også strammet op på, hvornår dyr, ny medicin bruges, der ikke er godkendt til standardbehandling. Der er en vejledende grænse om at sige nej til eksperimentel behandling, der koster over 250.000 kroner per behandling.

Hvis læger ønsker at bruge dyr medicin off-label, skal lægerne forklare, hvilke studier der viser, at medicinen faktisk virker og have en godkendelse.

Kritik af lokale instrukser

Der kan dog være gode grunde til at behandle patienter med medicin, som ikke er godkendt netop til det, patienten fejler, mener Dansk Myelomatose Forening, der repræsenterer patienter med knoglemarvskræft.

- I virkeligheden kan det være lægens desperate forsøg på at hjælpe en patient, som bare bliver dårligere og dårligere, siger Søren Dybdahl, formand for foreningen.

Han kritiserer, at klinikken på Rigshospitalet skeler til patientens alder, når det drejer sig om dyr medicin.

- Rigshospitalet har jo indført aldersdiskrimination. Det er vi ikke glade for, siger han.

Men kan det ikke være fornuftigt at vurdere, om en person over 80 år får glæde af den dyre medicin?

- Det kan der sagtens være ræson i. Men jeg kan bare ikke forstå, hvorfor ledelsen på Rigshospitalet skal fastsætte selvstændige kriterier for brug af medicin. Hvorfor skal fem regioner lave deres helt egne regler?, spørger Søren Dybdahl.

Dansk Sygeplejeråd mener også, det ville være bedst, hvis Medicinrådet nationalt bestemte, hvem der præcis skulle have dyr medicin. Ellers bliver behandlingen forskellig i Danmark.

- Vi får et forskelligt sundhedsvæsen i landet afhængig af, hvilke læger der er på de enkelte afdelinger, mener formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Også Danske Regioner kritiserer Rigshospitalets lokale instruks.

- Det er ikke en lokal opgave at lave den slags prioriteringer. Det bør foregå på nationalt plan. Det er ikke en farbar vej, fordi vi risikerer, at vi får en uens behandling af patienterne, mener Ulla Asmann, 1. næstformand hos Danske Regioner. Hun mener, at det nationale Medicinråd skal stå for prioriteringen.

Hos Region Hovedstaden vil formanden for Sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K), tage sagen op efter sommerferieperioden.

- Ambitionen er jo, at der ikke opstår uforklarlige geografiske forskelligheder på tværs af regionerne i behandlingen af vores patienter, oplyser han i et skriftligt svar til DR.

'Der er behov for at prioritere lokalt'

Klinikchefen for Hæmatologisk Klinik forsvarer dog beslutningen om en lokal instruks, og forsikrer om, at Medicinrådets anbefalinger altid bliver fulgt.

- Hvis politikere mener, at vi skal behandle med alle de nye, ofte dyre, lægemidler, så vil vi gerne det. Det siger sig selv. Men over tid udhuler vi vores personale, fordi der ikke bliver tilført ressourcer til stigende udgifter til medicin. Det bedste er, at vi skal være ansvarlige, siger Lars Kjeldsen.

Han forklarer også, at der er behov for at prioritere lokalt, fordi der mangler nationale retningslinjer for nogle af de sygdomme, som klinikken behandler. Samtidig er der heller ingen nationale retningslinjer for, hvilken medicin patienter skal have, hvis de har haft mange tilbagefald, og der ikke er videnskabeligt belæg for, at medicinen virker.

Dyr medicin betyder besparelser

  • På Rigshospitalet skal den enkelte afdeling selv finde en del af pengene til ny medicin. For eksempel betaler Hæmatologisk Klinik selv fem procent, hvis de bruger flere penge på medicin end budgettet. Rigshospitalet dækker derefter 15 procent af ekstraregningen, mens regionen dækker resten.

  • Får regionen eller Rigshospitalet en større samlet medicinregning end forudset, skal de finde pengene. De kan derefter bede afdelingerne - som for eksempel Hæmatologisk Klinik - om at spare endnu mere.

  • Hæmatologisk Klinik er særlig påvirket af medicinpriser, fordi afdelingens behandlinger kræver meget medicin. Sidste år kostede afdelingen omkring 420 millioner kroner.