Læger dybt uenige om aktiv dødshjælp: Det er en glidebane

Det skader forholdet til patienten, hvis lægen kan hjælpe patienten til at dø, mener lægeformand.

Jane Hoffmann, der led af nervesygdommen ALS, tog sit liv med et assisteret planlagt selvmord på en klinik i Schweiz. Læger i Danmark er dybt uenige, om det skal kunne lade sig gøre herhjemme. (© DR2 Undersøger)

Skal det være muligt for læger at udføre aktiv dødshjælp i Danmark?

Det spørgsmål dukker op med jævne mellemrum og bliver nu atter rejst i forbindelse med, at DR2 i aften viser historien om en 53-årig kvindes kamp for en værdig død. En kamp for at få lov til at få hjælp til at tage sit eget liv.

Danske læger ikke enige om, hvorvidt det skal være lovligt at tilbyde aktiv dødshjælp.

Tom Alsner, pensioneret narkoselæge med speciale i smertelindring, mener, at aktiv dødshjælp skal være lovlig.

- Vi skal yde den maksimale omsorg og palliation (lindring, red.) for den døende. Og det er vi også blevet rigtig gode til, men der er situationer, hvor der er enkelte mennesker, for hvem det ikke rækker.

- De beder om hjælp til at slutte på deres præmisser. De bruger nogle gange udtrykket: De er færdige med livet, før livet et færdig med dem, siger Tom Alsner, der også er medstifter af foreningen 'En værdig død', der arbejder for at få indført aktiv dødshjælp.

Lægeformand: En glidebane

Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, mener, at det er for svært at afgrænse, hvem der skal have muligheden for aktiv dødshjælp.

- Det vil være en glidebane, man får lukket op for. Du kan ikke præcist afgrænse, hvad det er for en gruppe patienter, der skal tilbydes aktiv dødshjælp.

- I de to europæiske lande, hvor man har det i dag, Holland og Belgien, kan man se, hvordan de konstant udvider lovgivningen og udvider gruppen af patienter, som de har med, fordi det ikke kan afgrænses, siger Mads Koch Hansen.

Ifølge lægeformanden vil syge børn, handicappede og demente også blive bragt op som nogle, der bør have ret til at dø.

Patientens initiativ

Tom Alsner er ikke bekymret for glidebanen, og han mener, at der allerede i dag er læger, som hjælper patienter med aktiv dødshjælp, men uden kontrol. Hvis aktiv dødshjælp gøres lovlig, skal den gives hos den læge, de fleste kender bedst.

- Ude i praksis, i patientens vanlige omgivelser, ved hjælp af egen læge, men på fuldstændig frivillig basis og aldrig startet af lægen. Det er altid patienten, der skal tage initiativ og starte diskussionen, siger Tom Alsner.

Når patienten har taget initiativ, kan lægen tage en dybere snak med patienten.

- Er der andre grunde til, at patienten siger det her? Er det pres fra omgivelserne? Er det ensomhedsfølelse?

- Der er jo nogen, der ikke skal hjælpes til at dø, de skal hjælpes til at leve, siger Tom Alsner.

Skader forhold til patienter

Men Mads Koch Hansen mener, at det vil skade relationen til patienterne.

- Det er simpelthen ødelæggende for læge-patient-forholdet. Helt grundlæggende skal patienten være sikker på, at lægen er der for at hjælpe, trøste, lindre og, hvis man kan, helbrede.

- Man kan ikke skille det ad i min verden, det her med presset fra omgivelserne. Hvis man selv synes, at man er ved at blive en belastning, er det relativt nemt for den enkelte patient at sige: 'Det var også nemmere, hvis jeg ikke var her'. Og så kommer man i et kæmpe dilemma, for er det så det ene, eller det andet, spørger Mads Koch Hansen, der ikke er bekendt med danske læger, der hjælper med aktiv dødshjælp.

Tryghed er at støtte

Tom Alsner ser ikke på samme måde på læge-patient-forholdet.

- I dag må lægen i værste fald trække på skuldrene og sige: 'Det er ikke mit bord, det må du selv finde ud af'.

- En tryghed er snarere, at lægen siger: ' Jeg vil gerne sludre med dig.' Det kan godt være, at det ikke bliver den læge, der tager den, men så kan han henvise til en kollega, som er villig til det, siger Tom Alsner.

Kan belaste for lægen

Udover de etiske overvejelser i forhold til patienterne er lægernes mentale helbred også på spil, mener deres formand.

- Det vil også blive en afsindig stor belastning for den læge, der ville skulle tage den her snak og udføre den gerning efterfølgende, fordi man altid vil være i tvivl.

- Jeg kan ikke forestille mig, at man kan have gjort det her i flere tilfælde, uden at den tvivl også kommer til at belaste lægen, siger Mads Koch Hansen.

Programmet 'DR2 Undersøger- En værdig død?' bliver sendt i aften klokken 21 på DR2.

Facebook
Twitter