Læger har tætte bånd til industrien

Læger som er med til at godkende dyr medicin til danske patienter har samtidig tætte bånd, til de firmaer som udvikler medicinen.

Det kan være svært at finde ud af, hvilke interesser der er i spil, når de store beslutninger tages i sundhedsvæsenet. (© DR)

Læger som er med til at godkende dyr medicin til danske patienter har samtidig tætte bånd, til de firmaer som udvikler medicinen.

Medlem af Kræftstyregruppen under Sundhedsstyrelsen, næstformand i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og, ifølge Lægemiddelstyrelsen, med ni bijobs hos medicinalindustrien. Der er nok at holde styr på for overlæge på Onkologisk afdeling på Herlev hospital Lisa Sengeløv.

Et af de bijobs, som Lisa Sengeløv har, er for firmaet Bristol-Myers, som netop har fået godkendt et præparat til behandling af modermærkekræft i Danmark. Præparatet hedder Yervoy og koster den nette sum af 800.000 kr. per behandling. Det vurderes, at det kan redde 5-6 menneskeliv om året.

"Det er en pebret pris, men der er virkelig meget at vinde for nogle af patienterne. Problemet er selvfølgelig, at vi ikke kan definere på forhånd, hvem der vil få gavn af medicinen. Men det er virkelig et banebrydende stof inden for et område, hvor der ikke tidligere har været ret meget, som kunne hjælpe patienterne. Derfor har vi, i Kræftstyregruppen(red.) også anbefalet det til national ibrugtagning," sagde Lisa Sengeløv til Dagens Medicin i oktober sidste år.

Ikke uden for døren

Men nu viser det sig, at Lisa Sengeløv i samme periode havde hele tre bijobs hos producenten Bristol-Myers, det fortalte Deadline i aften.

På et møde i Kræftstyregruppen under Sundhedsstyrelsen i september sidste år, spurgte Lisa Sengeløv direkte, hvordan det skred frem med at få præparatet godkendt. Det fremgår af et referat af mødet. Og det kan man undre sig over, eftersom medlemmer af Kræftstyregruppen, som har habilitetsproblemer, skal gå uden for døren, når det præparat, de har interesse i, behandles.

Bygger på tillid

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Schmidt, er samtidig formand for kræftstyregruppen, som har til opgave at rådgive myndighederne om nye tiltag på kræftområdet.

Hun understreger, at medlemmer af Kræftstyregruppen skal udfylde en habilitetserklæring, inden de kan sidde med i gruppen.

- Folk deklarerer, om de har nogle forskningsprojekter eller aktier. Det er et system, der bygger på tillid, siger hun. Vi går ikke ud og tjekker oplysningerne.

Else Schmidt mener ikke, at der er noget underligt i, at Lisa Sengeløv stiller spørgsmål om præparatet på et møde i styregruppen.

- Når man er læge og behandler alvorligt syge kræftpatienter og ved noget om, at der er et nyt stof på vej, som muligvis kan hjælpe de her patienter, så er der ikke noget underligt i, at man interesserer sig for, hvordan det går med det stof.

Facebook
Twitter