Læger i dobbeltrolle: Vurderer forsikringsklager - arbejder samtidig for forsikringsselskaber

Mindst ni speciallæger, som er ansat af uvildigt råd, tjener også penge på at arbejde for forsikringsselskaber

Danny Bøjstrup Pedersen har fået erstatning for nakkeskader efter en ulykke, men har længe kæmpet med forsikringsselskabet om også at få anerkendt hjernerystelse. Lægen, der vurderede klagesagen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har også lavet opgaver for forsikringsselskabet. (Foto: Henrik Skovgaard- DR Syd)

Præciseret 15.33. Artiklen er præciseret med den oplysning, at læger ikke laver selve afgørelsen for forsikringen, men leverer den bedømmelse, som bliver brugt til at afgøre, om der skal udbetales erstatning.

Kommer du til skade og skal have erstatning fra din forsikring, så er flere advokater bekymret for, at lægen kan være i lommen på forsikringsselskabet.

DR kan i dag afsløre, at læger, som tjener flere hundredetusind kroner på at lave opgaver for forsikringsselskaber, samtidig laver vurderinger i klager over netop forsikringsselskaber.

Danny Bøjstrup Pedersen er én af de danskere, der er kommet til skade, og som er bestyrtet over lægernes dobbeltroller.

21. november i 2015 rejste han med Molslinjen til Sjælland og parkerede bilen under færgens lave loft.

Da han steg ud ad bildøren, ramte hovedet metalbjælken, og han faldt til jorden. Det blev begyndelsen til lang tids sygdom med hovedpine, nedsat koncentration, øget træthed, udbrændthed og svimmelhed, hvor Danny fik fornemmelsen af at falde.

Juli 2017 stillede første speciallæge diagnosen "nakkeskade og mén efter hjernerystelse".

En anden speciallæge nåede i efteråret 2017 frem til samme konklusion og beskrev, hvordan Danny Bøjstrup Pedersen havde problemer med koncentrationen, sov flere gange om dagen, var svimmel, havde let til gråd og var overfølsom over for lys.

Men da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle tage stilling til erstatningen for mén, nåede en tredje speciallæge frem til, at Danny kun kunne få erstatning for problemer med nakken.

Der var ikke tilstrækkelig dokumentation til at kunne give erstatning for hjernerystelse, fordi "han ikke har været bevidstløs i forbindelse med skadens indtræden", står der i afgørelsen, som Danny slet ikke kan forstå.

- Jeg får hurtigt en fornemmelse af, at der er noget underligt. Afgørelsen kunne dreje sig om en helt anden person, siger han.

Danny søgte om aktindsigt i, hvilken læge der behandlede sagen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det viste sig, at lægen, der vurderede Dannys méngrad i sagen mellem Danny og Topdanmark, nåede frem til, at Danny ikke havde mén efter hjernerystelse. Samme læge var i en anden sag betalt af Topdanmark for at lave mindst én lægeerklæring.

- Det er noget svineri. Man får hele tiden at vide, at systemet er uvildigt og objektivt, men det er det ikke i virkeligheden, siger Danny Bøjstrup Pedersen.

Læger med dobbeltroller er udbredt

Det er langt fra usædvanligt, at speciallæger både får betaling fra forsikringsselskaber for opgaver og samtidig behandler sager om erstatning i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der er en selvejende myndighed under ATP og afgør sager om arbejdsskader, varige men og skader i fritiden.

Hvert år beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring speciallæger om at bedømme omkring 20-22.000 sager. Læger må ikke være direkte ansat hos forsikringsselskaber og samtidig bedømme sager i AES, men de mange selvstændige læger må gerne lave arbejde for forsikringsselskaberne.

Mindst ni speciallæger, som fast er tilknyttet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, tjener også penge på at arbejde for forsikringsselskaber, viser research af et mindre antal læger, som DR har lavet.

Men reelt kan tallet være meget større, for der er ikke åbenhed om, hvilke speciallæger der laver opgaver for forsikringsselskaberne, og hvad de tjener.

Der kan være tale om store beløb.

Erstatningsadvokater nævner overfor DR, at en enkelt speciallægeerklæring typisk koster mellem 5.000 og 10.000 kroner, og DR har set en regning på 12.000 kroner for en enkelt erklæring.

To læger oplyser til DR, at de laver 50 erklæringer om året for forsikringsselskaber ved siden af deres arbejde i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Andre siger, de laver få erklæringer, mens et par læger slet ikke ønsker at fortælle, hvor meget de arbejder for forsikringsselskaber.

DR har ikke set eksempler på, at læger behandler samme sager både for forsikringsselskabet og i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Men selvom lægerne kigger på forskellige sager det ene og det andet sted, så kritiserer flere erstatningsadvokater, at læger tjener flere hundredetusind kroner på opgaver for forsikringsselskaber.

- Dobbeltroller er altid en udfordring for troværdigheden. Faktisk er det, der foregår i mange erstatningssager, en katastrofe for retssikkerheden. Det er et retsområde, som råber på et lovindgreb, mener advokat Britha Bunk fra Erstatningsadvokaterne.

De populære læger

DR's forbrugermagasin Kontant har tidligere fortalt, hvordan forsikringsselskaber foretrækker bestemte læger til at belyse sagerne og i høj grad er med til at vælge lægerne.

Der er fare for, at speciallæger er for venlige overfor forsikringsselskaber, for ellers kan de miste indtjening, mener erstatningsadvokat Svend Aage Helsinghoff fra Advocare.

- Det er svært at have to herrer. Hvis en læge laver en lang række erklæringer for forsikringsselskaber, kunne lægen bliver mere stemt for forsikringsselskabet, siger Svend Aage Helsinghoff, og også advokatfirmaerne HjulmannKaptain og Ehmer Pramming Advokaterne er bekymret for læger med flere kasketter.

Danny Bøjstrup Pedersen undrer sig over dobbeltroller

Læger: Vi er neutrale og objektive

Lægen, der var med til at afgøre, at Danny ikke fik erstatning for hjernerystelse, ønsker ikke at deltage i et interview.

Topdanmark mener, at Dannys sag er velbelyst og peger på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er nået frem til, at han ikke skal have erstatning for hjernerystelse. Topdanmark understreger, at lægerne, der laver speciallægeerklæringer, er selvstændige og ikke ansat af forsikringsselskabet.

Forsikringsselskabet ved heller ikke, hvilke læger der sidder med de konkrete sager i Arbejdsmarkedets Erhverssikring, og har heller ikke mulighed for at påvirke, hvem det bliver.

Topdanmark forventer, at lægerne har høje faglige og juridiske standarder.

Speciallægerne Mogens Tange og Peter Gebuhr mener heller ikke, at det er et problem, at de både udfører opgaver for forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

- Jeg tager ikke part i opgaven og beskriver sagen så objektivt som muligt. Min opgave er at være ærlig, og jeg oplever ingen interessekonflikter, siger Mogens Tange.

Han regner med, at forsikringsselskaber eller advokater ville droppe at bruge ham til at lave erklæringer, hvis afgørelserne blev opfattet som et partsindlæg.

Peter Gebuhr har også fokus på at lave uvildige og objektive erklæringer.

- Hvis læger føler sig bundet af den, som har bedt om opgaven, så må de lade være. Arbejdet skal foregå fuldstændigt neutralt, understreger han.

Risiko for ulovlige interessekonflikter

Selvom lægerne selv oplever, at de behandler sagerne helt efter bogen, kan dobbeltroller støde sammen med reglerne for inhabilitet, vurderer Frederik Waage, der er professor i offentlig ret på Syddansk Universitet.

- Borgerne skal være sikre på, at de embedsmænd, der behandler sagerne, er fuldstændigt objektive. Derfor må man ikke behandle sager, hvis man selv har personlig økonomisk interesse i sagens udfald. Heller ikke selvom det konkret vurderes, at medarbejderen godt kan holde styr på de forskellige kasketter, understreger Frederik Waage.

Professoren forklarer, at læger gerne må lave opgaver for forsikringsselskaber, men det må ikke tage overhånd.

- Det her kan være i strid med forvaltningsloven. Hvis en læge skriver for mange erklæringer, kan lægen være inhabil, mener Frederik Waage.

Det er dog vanskeligt at sige, hvor grænsen går for, hvad en læge kan tjene fra forsikringsselskaberne, før lægen ifølge loven er inhabil.

Frederik Waage fortæller, at embedsmænd kan blive inhabile, hvis de får for tæt økonomisk bånd til dem, de behandler sager om.

Juraprofessor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet vurderer dog, at lægerne holder sig inde for loven, når de laver 50 erklæringer om året for et forsikringsselskab.

Det er kun i strid med regler om inhablitet, hvis lægen behandler den samme sag for forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ingen grænse for, hvad læger må tjene for forsikringsselskabet

Læger må ikke arbejde i Arbejdsmarkedetets Erhvervssikring, hvis de er direkte ansat af et forsikringsselskab. Men mange læger er selvstændige, og de må gerne lave 50 erklæringer til 5-10.000 kroner stykket for forsikringsselskabet og så vurdere sagerne i Arbejdsmarkedetets Erhvervssikring.

- Ja, det må man godt, siger Lone Frosch, afdelingschef i AES, som fortæller, at der er rift om lægerne.

Var reglerne meget stramme, ville det være vanskeligt at finde egnede læger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når det var små specialer. Folk kunne også få langt til lægen, når de skulle undersøges.

For at undgå problemer med inhablitet har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring et regelsæt, hvor det blandt andet står, at en læge ikke må behandle samme sag, som vedkommende tidligere har kigget på for et forsikringsselskab.

Efter at DR begyndte at bore i dobbeltroller, har AES kontaktet lægerne og præciseret deres regler.

- Det er i virkeligheden op til den enkelte læge at sikre, at de overholder de her habilitetsregler. Det er klart, at vi forventer, at de er drevet af faglige hensyn, når de skriver de her erklæringer, siger Lone Frosch.

Mener du, der bør være en grænse for, hvad læger må tjene ved et forsikringsselskab for at kunne arbejde hos jer?

- Det er en politisk spørgsmål, om reglerne er gode nok. Det er vigtigt, at der er tillid til, hvad vi laver, siger afdelingschefen.

Sådan gjorde vi:

  • DR har fået aktindsigt i 19 speciallæger, der arbejder hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

  • Efterfølgende har DR fået dokumentation for, at mindst ni af lægerne også har lavet arbejde for forsikringsselskaberne.

  • Derefter har DR kontaktet lægerne. To af lægerne laver mindst 50 speciallægeerklæringer om året for forsikringsselskaber, som ifølge DR´s oplysninger typiske kan koste 5-10.000 kroner.

  • I alt vurderer læger i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring omkring 20.000 sager hvert år. Det er umuligt at vide præcist, hvor mange læger der har dobbeltroller, og hvad lægerne tjener på at arbejde for forsikringsselskaber. Der er ikke muligt at få indblik i oplysninger.