Læger med klar besked: 90 kroner for en pakke cigaretter og dyrere burgere

I kampen mod ulighed i sundhed skal politikerne lovgive mere, foreslår Lægeforeningen. S er lodret uenige.

I øjeblikket koster en pakke cigaretter omkring 55 kroner. Fra 1. januar forhøjs prisen til 60 kroner. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

En pakke cigaretter skal koste 90 kroner. Aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol hæves til 18 år.

Og fødevarer som fisk, frugt og grønt skal gøres billigere, mens produkter med højt indhold af fedt, salt og sukker gøres dyrere.

De danske læger tager fløjlshandskerne af i et nyt udspil, der er et forsøg på at bekæmpe ulighed i sundhed.

- Der er ingen tvivl om, at politikere undertiden kan have svært ved at gøre noget dyrere, men det er nødvendigt for på den lange bane at sikre sundere danskere, siger Lægeforeningens formand, Camilla Ratcke.

Ifølge eksperter er uligheden stigende i disse år. Forskning viser, hvordan ulighed i sundhed begynder tidligt – allerede inden fødslen. Og den forstærkes gennem hele livet af mange faktorer.

- Vi ved, at de skadelige effekter af alkohol og tobak rammer de mindst ressourcestærke hårdest. Derfor er der ingen vej uden om at kigge helt grundlæggende på den strukturelle forebyggelse, siger Camilla Ratcke:

- Vi skal have lavet en samfundsramme, hvor det at drikke alkohol i store mængder og ryge sig en pukkel til ikke er vejen frem. Det skaber kun mere sygdom. Vi skal også på den lange bane tænke over, hvor mange patienter vi har lyst til at præsentere for et sundhedsvæsen, som måske ikke kan holde for, siger hun.

Forsker: Besværlig vej at gå

I dag koster en pakke cigaretter omkring 55 kroner. 1. januar 2022 stiger prisen til ca. 60 kroner for en pakke. Skatteministeriet har tidligere beregnet, at de stigende priser vil få grænsehandlen med cigaretter til at stige med knap 1,2 milliarder kroner i 2022.

Camilla Ratcke, kritikere vil sige, at I bare åbner for mere grænsehandel, og hvor langt er vi så?

- Den 15- eller 20-årige, der ikke er begyndt at ryge endnu og ikke lige bor i Sønderjylland, kører ikke over grænsen. Men de kan meget vel komme til at købe cigaretter i butikkerne, fordi det flirter man med som ung, siger Camilla Ratcke.

Undersøgelser har vist, at lavtuddannede dør markant oftere af årsager, der skyldes tobak og alkohol. Færre danskere ryger i dag, men det er stadig knap hver femte:

Selvom det kan have en positiv effekt på uligheden i sundhed, er det en besværlig vej at gå med mere lovgivning, vurderer Finn Breinholt, der er uafhængig seniorforsker i forskningshuset DEFACTUM i Region Midtjylland.

- Det vil tit blive opfattet som formynderi og restriktioner. Det koster også penge i Finansministeriets kasse, så nogle af de her ting er svære, siger han.

Finn Breinholt bruger et eksempel fra Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode, hvor politikerne indførte en afgiftfødevarer med mættet fedt. Den blev dog hurtigt afskaffet igen efter heftig debat.

- Man havde den gode tanke, at det ville gavne folkesundheden og især den sociale ulighed i fedme, som er stor. Men der kom andre politiske hensyn til, og det blev vurderet, at det ikke var vigtigt nok til at holde fast, siger Finn Breinholt.

S: Det er et ensidigt forslag

Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, giver det god mening at skrue på priserne på tobak og at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol.

Billigere gulerødder og dyrere slik er han mere skeptisk over for.

- Højere afgifter på tobak er afgørende. Vi kan se, det betyder noget, især for de unge. Om man lige gør en pakke gulerødder en krone eller to billigere ved at differentiere momsen er mere tvivlsomt i forhold til effekt, siger han.

I Socialdemokratiet er sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff mere end skeptisk over for Lægeforeningens udspil. Han kalder det ’ensidigt’.

- Det fokuserer på at gøre det dyrere for en del af den danske befolkning, nemlig dem der lever usundt. Vi ved godt, hvem de er. Det er nogle af de mennesker, der har færrest penge. Jeg kan frygte, at det desværre vil skabe mere ulighed i sundhedssystemet, siger han.

Men udspillet skal vel ses som et forsøg på netop at ændre folks vaner, så de lever sundere?

- Men det er da noget mystisk noget, at det kun er folk, som har mange penge, der må spise en burger, ryge en cigaret eller drikke en øl. Det er et skævt fokus, siger Rasmus Horn Langhoff.

Så Socialdemokratiet vil ikke arbejde for dyrere cigaretter?

- Jeg har ikke noget ønske om, at vi skal gå ud over den politiske aftale (60 kr. i 2022, red.), som er lavet. Heller ikke at der skal være afgifter på at spise en burger. Det er et lidt hurtigt forsøg fra lægerne, når de tror, at man med et snuptag kan skabe sundhed ved at gøre det dyrere at være fattig i Danmark.

Det er trods alt læger. De foreslår det vel, fordi de tror, at det vil gøre noget godt for sundheden?

- De gør det vel, fordi de tror, at det er rigtigt. Men hvis man vil gøre op med den galopperende ulighed, er man nødt til at ramme meget bredere og sikre, at vi får gjort op med den geografiske ulighed i sundhed, siger Rasmus Horn Langhoff.

Socialdemokratiet vil i stedet for højere afgifter fokusere på styrket forebyggelse og sørge for, at lægedækningen er bedre, der hvor behovet er størst.

Lægeforeningen påpeger, at de igennem flere år har presset på for at få regeringen til at gøre noget ved manglen på praktiserende læger og andre speciallæger.

FacebookTwitter