Læger over hele verden undrer sig: Flere unge piger får ufrivillige tics

Et pludseligt stigende antal piger kommer i behandling, fordi de mister kontrollen over bevægelser og lyde.

- Din mor lugter mindst lige så meget, som jeg gør!

Sætningen kommer ud af det blå. Og det er egentlig ikke fordi Freja Uldahl Thomsen synes min mor lugter - eller at hun selv gør det.

Sætningen er et af mange fysiske og verbale tics, som 18-årige Freja har haft de sidste to år, og som hun ikke kan kontrollere.

- Det er ikke noget, jeg kunne finde på at sige med vilje. Men det er et af mine sjovere tics, synes jeg, siger Freja og griner lidt af sig selv.

Freja er en af 27 piger under 19 år, som i løbet af det seneste syv måneder har været i behandling for funktionelle tics på afdelingen for børn og unge på Herlev og Gentofte Hospital.

Og selvom 27 nye patienter på lidt over et halvt år måske ikke lyder som voldsomt mange, så er det et antal, der har overrasket lægerne, fortæller overlæge på afdelingens Tourettes klinik, Nanette Mol Debes.

- Normalt ser vi højst fem af denne type patienter om året. Men igennem de sidste uger har vi fået cirka to nyhenviste med funktionelle tics om ugen. Det er påfaldende.

Samme udvikling i store dele af verden

Funktionelle tics ligner den lidelse, du måske kender, der hedder Tourettes syndrom. Men mens Tourettes skyldes en ubalance i signalstoffer i hjernen, og især rammer unge drenge - så er funktionelle tics en stressrelateret belastningsreaktion, der især rammer unge piger, forklarer Nanette Mol Debes.

- Det er ofte piger, der har det med at presse sig selv, eller som måske har været ramt af angst eller andre psykiske problemer tidligere, der kommer ind med symptomerne.

Her kan du se forskellen på tics fra Tourettes syndrom og funktionelle tics.

Og 'epidemien', som lægerne faktisk kalder det, har ikke kun ramt Danmark. Nanette Mol Debes fortæller, at både USA og Canada samt en række europæiske lande - herunder Frankrig, Tyskland og England - oplever samme stigning.

- I mange år så vi kun ganske få tilfælde. Men det har ret pludseligt ændret sig, siger Kirsten R. Müller-Vahl, der er professor i psykiatri på Medizinische Hochschule i Hannover.

Og hendes britiske kollega bekræfter, at de aldrig har set noget lignende.

- Vi har lange ventelister nu, fordi vi oplever så kraftig en stigning i den her nye type patienter med funktionelle tics, siger neurolog Tammy Hedderly, der arbejder med børn og unge på St Thomas' Hospital i London.

Årsagen skal findes under corona og på sociale medier

Spørger man lægerne, hvorfor der i store dele af verden pludselig er flere unge piger, som kommer ind med de her ufrivillige bevægelser, så erkender de blankt, at det er lidt af et mysterie. Men...

- Vi er ret overbeviste om, at coronanedlukningen har en del af skylden. Især sårbare unge, er blevet ekstra stressede og pressede i denne periode, siger Nanette Mol Debes.

- Corona pandemien har medført mange forandringer i rutiner, social angst og isolation. Det kan have haft betydning, siger Tammy Hedderly.

Begge har i hvert fald oplevet, at de mange nye tilfælde er kommet i forlængelse af corona. Og de er derfor også spændte på, om udviklingen stopper nu, hvor corona er på retur, og samfundet åbner mere igen.

Men der er også en anden faktor, der gør sig gældende. Og det er, at det ser ud til, at funktionelle tics kan 'smitte'.

- I hvert fald fortæller stort set alle de piger, vi har på klinikken, at de følger nogle af de influencere med Tourettes, som er store på Instagram, Youtube og TikTok, siger Nanette Mol Debes.

I England går mange af de unge piger, der pludselig er i behandling for funktionelle tics, på de samme skoler, forklarer neurolog Tammy Hedderly.

Og i Tyskland, siger Kirsten R. Müller-Vahl, er der en meget kendt influencer, der både har Tourettes og funktionelle tics, som lægerne vurderer, har haft betydning for udviklingen.

- Siden han startede sin Youtube-kanal, har vi set en masse unge med præcist samme funktionelle tic-lignende opførsel som ham.

Det undrer lægerne, som nu har lavet en international databank, hvor de vil dele deres viden for at blive klogere - blandt andet på, hvad der kommer først: Tics eller det at følge andre med tics.

Det er ikke indbildning

De danske og udenlandske læger, vi har talt med, afviser, at de funktionelle tics af den grund skulle være påtagede eller indbildte.

- Når pigerne bliver henvist til klinikken, er de ude af stand til at styre deres tics, siger Nanette Mol Debes.

Det kan både medføre, at de skader sig selv, andre omkring dem, mister skolegang og får andre alvorlige konsekvenser, som de er kede af, oplever både hun og kollegerne i England og Tyskland.

Men det er alligevel muligt at komme af med funktionelle tics - ved at træne hjernen.

- Det er en kæmpe lettelse at få af vide for mange af vores unge patienter, siger Nanette Mol Debes.

Freja Uldahl Thomsen er en af dem, der er lettet. Hun træner hver dag at 'lukke døren' på sine funktionelle tics, som hun kalder det, når hun prøver at få dem under kontrol.

- Din mor... er dejlig, siger hun, anden gang sætningen begynder at forme sig i hendes mund.

- Jeg kan stadig ikke rigtig styre det, men det er blevet bedre. Jeg har både færre tics og kan ændre dem undervejs. Jeg plejer i hvert fald ikke at sige, at nogens mor er dejlig, griner Freja.

FacebookTwitter