Tab dig, eller vær tung og sund?

Det er kernen i et hårdt opgør om fedme, der har udspillet sig i en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen de seneste tre år.

Opgøret er foreløbig kulmineret med, at Dansk Selskab for Almen Medicin højst usædvanligt har trukket sig fra arbejdet i protest.

Deres repræsentant, læge og ph.d i vægtudvikling Rasmus Køster-Rasmussen, har meddelt Sundhedsstyrelsen, at de under ingen omstændigheder kan skrive under på anbefalingerne til håndteringen af fedme i kommunerne, som arbejdet skal munde ud i.

Anbefalingerne er endnu ikke offentliggjort.

I Dansk Selskab for Almen Medicin sidder cirka 5.000 praktiserende læger og yngre læger under uddannelse - altså de fagpersoner, der befinder sig i frontlinjen og har med svært overvægtige personer at gøre.

- Når man ruller det her program ud, stikker man kommunerne og de svært overvægtige blår i øjnene. Man siger, at de svært overvægtige skal opspores, hen til kommunen og få et tilbud om slankekure - og så kan de opnå en normal vægt. Men det kommer ikke til at ske, siger Rasmus Køster-Rasmussen, der er læge og postdoc.

Fra slank krop til glad krop

I det seneste udkast til anbefalingerne står der blandt andet, at indsatsen mod fedme skal sigte mod, at den enkelte "kan opnå sundere vaner, vægttab, vægtvedligeholdelse eller vægttabsvedligeholdelse".

Men Sundhedsstyrelsen bør ændre fokus fra et mål om en slank krop til en glad, stærk og funktionel krop, mener Rasmus Køster-Rasmussen. Det kan ske ved hjælp til aktiviteter, træning, sund kost og netværk - uden vægttab som det altoverskyggende mål, lyder det.

Han henviser til studier, der nok viser, at overvægtige kan tabe sig, men de kan ikke holde vægten nede på længere sigt.

- Problemet er, at man reelt stiller folk i udsigt, at de kan opnå et varigt vægttab, men det er forbeholdt meget, meget få. De fleste kan ikke. Over 90 procent kommer til at veje det samme eller mere.

- Resultatet er, at de står tilbage med lavere selvværd og følelsen af at have fejlet - ikke bare over for dem selv - men også over for samfundets og familiens forventninger. Det øger risikoen for en lang række sygdomme som angst og depression, og det øger selvmordsrisikoen og forekomsten af spiseforstyrrelser, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Psykologer: Væk med stigma

Arbejdet med anbefalingerne til kommunerne har taget næsten tre år og kan ifølge Rasmus Køster-Rasmussen bedst betegnes som en rodet affære. Undervejs har der været en pause på næsten et år - og pludselig blev et udkast til anbefalingerne sendt i offentlig høring.

Her følte Dansk Selskab for Almen Medicin sig nødsaget til at skrive et kritisk svar, selv om de på samme tid selv deltog i arbejdet med at udforme anbefalingerne.

Også Dansk Psykologforening skrev på daværende tidspunkt et kritisk høringssvar og er meget optaget af, at "vægttab sjældent er muligt".

Lene Meyer er psykolog og forsker i tvangsoverspisning på Københavns Universitet. Hun mener, at de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen lægger op til at give kommunerne om fedme, baserer sig på gammel viden.

- Fokus på vægttab risikerer at forstyrre folk gevaldigt i deres forhold til deres krop. Der er risiko for, at de bliver utilfredse med deres krop og alt for optagede af betydningen af vægt for identitet og selvværd, siger hun og kalder det et "umuligt projekt" for kommunerne:

- Mine anbefalinger ville handle om at nedbringe stigma, og hvordan vi sørger for, at børn, unge og voksne har et bedre forhold til deres krop. Solid forskning underbygger, at har vi det, så er vi mindre tilbøjelige til at blive tykke, siger Lene Meyer.

Hun lancerer nu sammen med Rasmus Køster-Rasmussen og fire andre fagpersoner inden for fedme en tværfaglig sammenslutning - Ligevægt. Formålet er at gentænke opfattelsen af og omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.

Professor: Genstart arbejdet

En af de førende fedmeforskere herhjemme, professor Thorkild I.A. Sørensen fra Københavns Universitet, kalder forløbet i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe "dybt beklageligt" og opfordrer til en genstart.

- Det her signalerer, at der ikke er et færdigt stykke arbejde, hverken politisk eller fagligt, siger han:

- Jeg opfordrer til, at der lige falder ro over det her, og at parterne så sætter sig sammen og laver en ny arbejdsgruppe. Så starter man på en frisk og sikrer sig, at det sker ved bedst mulig brug af den foreliggende faglige evidens, og under hensyn til hvad der er praktisk gennemførligt, siger Thorkild I.A. Sørensen.

Han var for nogle år siden med til at lave en rapport i Vidensrådet for Forebyggelse, som viste, at et almindeligt vægttab – uden et klart fokus på at komme af med eventuelle og begyndende stofskifteforstyrrelser som leder til sukkersyge og for højt blodtryk – ser ud til at være skadelig for de fleste.

Den rapport ligger stadig uimodsagt, understreger Thorkild I.A. Sørensen.

Splittet arbejdsgruppe

DR Nyheder har talt med flere af fagpersonerne i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, og de tegner et billede af, at tingene er lidt mere nuancerede end som så.

I en e-mail skriver Sigrid Bjerge Gribsholt, der er læge og ph.d. ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, blandt andet:

- Retningslinjerne bygger jo på en grundig litteraturgennemgang foretaget af NEXS (Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet). Det er korrekt, at processen har været lang, men undervejs er alles interesser inklusiv DSAM's (Dansk Selskab for Almen Medicin) blevet hørt og taget med i fomuleringerne. Således har alle hele vejen igennem været en del af processen, lyder det.

Det bemærkes også af flere, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) skrev et ganske positivt svar, da anbefalingerne til kommunerne var i høring i efteråret 2019. Her lød det blandt andet, at "PLO finder overordnet anbefalingerne fornuftige og har kun få konkrete bemærkninger".

PLO oplyser dog til DR Nyheder, at de i høringssvaret kun forholdt sig specifikt til kommunikationen mellem kommunen og almen praksis og sjældent går dybt ind i konkrete sundhedsfaglige problemstillinger.

Rasmus Køster-Rasmussen afviser, at det var for drastisk et skridt at forlade arbejdsgruppen i protest.

- Det kan man sige. Men vi synes, det er nødvendigt. DSAM indgår i mange samarbejder med Sundhedsstyrelsen og sidder i mange arbejdsgrupper, og det er ikke hverdagskost, at vi trækker os ud af samarbejder og anbefalinger og vejledninger. Det er så vidt jeg ved kun sket én gang før.

- Vi gør det nu, fordi vi simpelthen ikke kan stå inde for den anbefaling, der er lagt op til, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

DR Nyheder har været i kontakt med chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Tatjana Hejgaard, der leder arbejdet med at udforme anbefalingerne til kommunerne, men hun vil først udtale sig, når de er offentliggjort.