Læger var ikke med til at vurdere antibiotika til svin

Læger undrer sig over, at Fødevarestyrelsen gik uden om dem, da man skulle beslutte, hvilke antibiotika svineavlerne kan bruge mest af.

Dansk Terrier Klub, en produktionsskole og fåreavlerne blev hørt, da Fødevarestyrelsen skulle beslutte, hvilke antibiotika svineavlerne kan bruge mest af, uden at resistente bakterier bliver et problem for folkesundheden. Ingen læger blev hørt, og det undrer Lægeforeningen og mikrobiologer. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Dansk Fåreavl, Danske Speditører, Gigtforeningen og altså Dansk Terrier Klub var blandt de mange parter, der blev hørt, da Fødevarestyrelsen i maj 2016 sendte en ny bekendtgørelse om, hvor meget forskellige antibiotika skal tælle i svineproducenternes medicinregnskab, i høring.

Bekendtgørelsen blev sendt til 195 aktører, men hverken læger eller mikrobiologer stod på listen. Det undrer Lægeforeningen sig stærkt over.

- Det er virkelig mærkeligt, at Fødevarestyrelsen tilsyneladende hellere vil indhente vurderinger fra Vordingborg Produktionsskole, Rådet for Hovpleje og Hestebeslag samt Danske Læskedrik Fabrikanter end fra lægelige eksperter i en sag af stor betydning for befolkningens sundhed. Det giver ingen mening, siger Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen.

Sektionsleder Tim Petersen fra Fødevarestyrelsen understreger, at høringsmaterialet er offentligt tilgængeligt.

- Vi offentliggør alle høringer på høringsportalen, hvor alle kan se dem og komme med et høringssvar, siger Tim Petersen.

En ny bekendtgørelse skal vægte medicinregnskabet hos landmændene, så de får incitament til at benytte stoffer, der ikke er vigtige for folkesundheden. Men lægerne blev slet ikke hørt i processen med at udarbejde bekendtgørelsen. (Foto: Thomas Vilhelm © sCANPIX)

Læger heller ikke med i forberedende arbejdsgruppe

Læger og mikrobiologer var heller ikke med i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe, der i efterår og vinter 2015 diskuterede, hvor meget forskellige antibiotika skal tælle i svineproducenternes medicinregnskab.

I arbejdsgruppen sad - foruden folk fra styrelsen - udelukkende repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Veterinærmedicinsk Industriforening, Den Danske Dyrlægeforening samt dyrlæger fra DTU og Københavns Universitet.

Det undrer også Lægeforeningen.

- Der bør naturligvis være lægelige eksperter med i arbejdsgruppen, når formålet med arbejdet er at beskytte menneskers helbred. Det er på ingen måde betryggende, hvis arbejdsgruppen alene baserer sig på for eksempel Landbrug og Fødevarers og den veterinære lægemiddelindustris vurdering af, hvilken betydning brug af forskellige typer antibiotika i landbruget har for folkesundheden, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Fødevarestyrelsen oplyser, at arbejdsgruppens arbejde førte til implementeringen af det såkaldt Differentierede Gule Kort – altså vægtningen af de forskellige typer antibiotika.

- Arbejdsgruppen havde til opgave at lave en model for, hvordan Fødevarestyrelsen teknisk skulle gennemføre vægtningen af antibiotika ud fra de ønsker, der var fremlagt politisk, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Tim Petersen.

Vægtning af antibiotika skal beskytte folkesundheden

FAKTA: Differentieret Gult Kort

I den såkaldte MRSA-handlingsplan fra april 2015 vedtog et meget bredt flertal i folketinget, at Fødevarestyrelsen skulle ændre ”Gult Kort ordningen” til ”Differentieret Gult Kort ordningen”.

Under Gult Kort ordningen fik svineproducenterne et gult kort, hvis de brugte for meget antibiotika. Alle slags antibiotika talte lige meget i medicinregnskabet.

I Differentieret Gult Kort ordningen tæller antibiotika, der af hensyn til folkesundheden er vigtige at holde aktive og virksomme, mere i svineproducenternes medicinregnskab end antibiotika, der ikke er vigtige i behandlingen af infektioner hos mennesker.

Det skulle gerne motivere svineproducenterne til at vælge de stoffer, der tæller mindst i medicinregnskabet. Så undgår de at få et gult kort for overforbrug med deraf følgende krav om kostbare ekstra sundhedsbesøg.

Hele formålet med vægtningen af de forskellige antibiotika er at sørge for, at svineproducenterne især bruger stoffer, der ikke er vigtige for folkesundheden og omvendt lader være med at bruge stoffer, der bruges meget til mennesker og derfor er vigtige at holde virksomme.

Det gøres ved at lade stoffer, der er vigtige for mennesker, tælle mere i svineproducenternes medicinregnskab, så de tilskyndes til i stedet at bruge andre stoffer for at undgå at få et Gult Kort for overforbrug.

En række førende kliniske mikrobiologer, der er eksperter i at vurdere de forskellige antibiotikas betydning for folkesundheden, undrer sig også over arbejdsgruppens sammensætning.

- Det er selvfølgelig helt oplagt, at også læger burde have været med i en sådan arbejdsgruppe, da det er hensynet til de humanmedicinske forhold, der tilsiger arbejdet. Om resultatet havde været meget anderledes ved det, er dog usikkert. Vi har i Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi ikke haft bekendtgørelsen til høring, siger selskabets formand, ledende overlæge, dr.med. Svend Ellermann-Eriksen fra Aarhus Universitetshospital.

60 procent mere antibiotika til svin end til mennesker

Svin står tæt i staldene. De kommer aldrig ud, og pattegrise fjernes tidligt fra soen, der føder flere grise, end den har patter til.

Det kan kræve store mængder antibiotika at holde sådan bestand fri for sygdomme, og der bruges i Danmark cirka 60 procent mere antibiotika til svin end til mennesker.

Mange af stofferne er de samme, og fra et lægeligt synspunkt er det derfor langtfra ligegyldigt, hvilke antibiotika svineproducenterne bruger.

For jo mere antibiotika, der bruges, jo hurtigere udvikler bakterier resistens overfor de anvendte stoffer. Resistente bakterier er et stigende problem for folkesundheden, fordi lægerne ikke kan slå en infektion ned med antibiotika, som bakterien er resistent overfor.

Det undrer derfor som sagt læger og mikrobiologer, at de hverken blev taget med på råd i arbejdsgruppen eller i høringsfasen.

-Det er stærkt kritisabelt, at humanlæger som for eksempel kliniske mikrobiologer ikke har været inddraget i arbejdsgruppen eller på høringslisten, siger ledende overlæge i Klinisk Mikrobiologi ved Vejle Sygehus, professor dr.med. Jens Kjølseth Møller.

Dansk Akvarieunion og Dansk hunderegister blev hørt

Som nævnt sendte Fødevarestyrelsen bekendtgørelsen i høring hos 195 forskellige aktører – herunder Dansk Akvarieunion, Danske Advokater og Dansk Hunderegister.

Fødevarestyrelsen understreger, at høringsmaterialet blev offentliggjort på den såkaldte høringsportal.

Læger og mikrobiologer var heller ikke med i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe, der i efterår og vinter 2015 diskuterede, hvor meget forskellige antibiotika skal tælle i svineproducenternes medicinregnskab. (Foto: Thomas Vilhelm © (c) Scanpix Denmark)

Men er det korrekt forstået, at Fødevarestyrelsen aktivt sender høringsmaterialet direkte til dem, der står på høringslisten, og at alle andre af egen kraft skal finde materialet på høringsportalen?

- Ja det er korrekt, at de, der ikke er på vores høringsliste og ikke abonnerer på høringer fra Fødevarestyrelsen på høringsportalen, selv må holde sig orienteret på høringsportalen, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Tim Petersen.

Med andre ord – aktører, der ikke er på høringslisten, skal selv være klar over, at der findes en høring.

Sundhedsstyrelsen står på Fødevarestyrelsens høringsliste, men her modtog man ifølge Sundhedsstyrelsen aldrig bekendtgørelsen. Det skyldtes en fejl i styrelsens postsystem.

Sagen kort

  • I 2010 indførte landbruget på grund af risiko for resistens et frivilligt stop for brugen af alle generationer af antibiotikummet cephalosporiner i svineproduktionen.
  • I forbindelse med gennemførelsen af det såkaldte Differentierede Gule Kort lagde Fødevarestyrelsen op til, at cephalosporiner skulle tælle med en faktor 10 i svineproducenternes medicinregnskab.
  • Landbrug & Fødevarer og Veterinærmedicinsk Industriforening modsatte sig dette og ønskede, at 1. og 2. generationers cephalosporiner kun skulle tælle med faktor 1 som en række andre antibiotika.
  • Fødevarestyrelsen efterkom erhvervets og medicinindustriens ønske, således at 1. og 2. generations cephalosporiner nu vægtes med faktor 1 i stedet for som oprindeligt foreslået med faktor 10.
  • En række førende kliniske mikrobiologer er stærkt kritiske. Især 2. generations cephalosporin bruges meget på hospitalerne, og en indfasning af stoffet i svineproduktionen vil på sigt fremme yderligere resistens overfor stoffet – til stor skade for folkesundheden.
  • Det undrer også mikrobiologerne, at ingen læger var med i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe, der forberedte, hvordan de forskellige antibiotika skal vægtes. I arbejdsgruppen sad kun landbruget, medicinindustrien, dyrlægeforeningen og dyrlæger fra DTU og KU.