Lægerne savner svar om behandling af transkønnede børn: ’Vi kommer til at se nogen som fortryder’

Børn får hormonbehandling for at skifte køn til trods for manglende viden om konsekvenserne.

Siden 2016 har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til at give hormonbehandling til transkønnede børn.

På Rigshospitalet i København får børn helt ned til 11-års alderen en behandling, der skal stoppe puberteten.

Børnene er sunde og raske, men de føler sig ikke hjemme i den krop, de er født med, og ønsker at skifte køn. Og antallet af dem er steget markant de seneste år.

I 2014 blev fire børn under 18 år henvist fra egen læge, fordi der var formodning om, at de er transkønnede. I år er antallet til og med oktober på 134, og i alt er næsten 500 blevet henvist de seneste fem år.

Stigningen skal ses i sammenhæng med, at Sundhedsstyrelsen fra 2016 har åbnet for et tilbud om særlig udredning og mulig hormonbehandling af transkønnede børn.

Kilde: Region Hovedstadens Psykiatri

Børnene bliver undersøgt på Sexologisk Klinik i København, og i udredningen bliver de også undersøgt for psykiatriske lidelser på børnepsykiatrisk afdeling.

Hvis det besluttes, at barnet kan modtage hormonbehandling, bliver de sendt videre til Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Her er Katharina Maria Main professor og ansvarlig for hormonbehandlingen af de transkønnede børn.

Ingen gør det for sjov

For mange kan det være svært at forestille sig, at børn helt ned til fire år kan mærke, at de ikke føler sig hjemme i det køn, som de er født som.

Men Katharina Maria Main slår fast, at der ikke er nogen, som gør det her for sjov.

- Det er ikke nemt for nogen. Og rigtig mange giver udtryk for, at de slet ikke er i tvivl og aldrig har været det. De er sikre i deres sag.

Transkønnede børn ned til 11-årsalderen, der lige er nået til puberteten, behandles som det første med et stophormon, der standser puberteten.

Kilde: Region Hovedstadens Psykiatri

Det betyder, at den kønslige udvikling stoppes, så pigers brystvækst og menstruation stopper, mens drenges testikelvækst ophører.

Når de transkønnede børn bliver omkring 15 år, begynder behandlingens anden fase, hvor man går fra pige til dreng og omvendt. Her gives såkaldt krydshormon. Biologisk fødte piger får det mandlige kønshormon testosteron, mens drenge får østrogen, hvilket de skal tage resten af livet.

Behandling med krydshormoner betyder, at chancen for at få børn senere i livet er meget lille.

Hvad er konsekvenserne?

Hormonerne er blevet givet til børn siden 2016, hvor Sundhedsstyrelsen gav tilladelse til behandlingen.

Det er til trods for, at det er et område, hvor man har ”meget få hårde facts”, fortæller Katharina Maria Main, der er ansvarlig for hormonbehandlingen.

- Der er rigtig meget viden, vi mangler. Hvad sker der med en krop, der har Y-kromosom i alle celler, når jeg giver østrogen i 70 år og omvendt? Hvad sker der inderst inde i kroppen, når vi behandler? Bliver cellerne reguleret anderledes efter et stykke tid? Det kunne man jo forestille sig. Det er der ingen, der ved.

Ifølge professoren kan hormonerne have indflydelse på alt fra stofskiftet til hjernens funktion og risikoen for blodpropper.

- I forhold til at vi bruger de her stoffer i en krop, der biologisk er programmeret til noget andet, der har vi for lidt viden. Der er vi ikke på et evidensbaseret grundlag, der er tilstrækkeligt, siger Katharina Maria Main.

Vi har prøvet alternativet

Når der kort og godt mangler viden om hormonernes indflydelse på kroppen og de langvarige konsekvenser, er det nærliggende spørgsmål, om man så ikke burde stoppe?

Katharina Maria Main mener, at alternativet, hvor man ikke gør noget, er værre.

- Det har vi ligesom afprøvet. Der er mange unge, der får store psykiske vanskeligheder af ikke at få lov til at skifte til det køn, de føler, de er. Kronisk stress og depression er heller ikke sundt. Så kan det være ”sundere” at give hormoner, siger Katharina Maria Main.

Erfaringer fra udlandet viser også, at nogle unge, som har valgt at begynde hormonbehandlingen for at skifte køn, har fortrudt.

Ifølge Mette Ewers Haahr, der er overlæge på Sexologisk Klinik og med til at afgøre, om børnene er transkønnede, bliver vi nødt til at tale om risikoen for, at danske børn og unge også kan komme til at fortryde.

- Jeg tror, vi kommer til at se nogen, som kommer til at fortryde. Vi kan ikke ramme rigtig hver gang. Løsningen er heller ikke at undlade at behandle, for så er der hundredvis, der får dårlige liv.

Vil kunne give familier svar

Selvom de transkønnede børn altså fysisk er sunde og raske, og der er risiko for, at de fortryder senere i livet, så kan det massive ubehag ved ikke at føle sig som sit biologiske køn blive så stort, at nogle vælger at opgive livet, understreger Katharina Maria Main.

- Vi prøver sammen med den unge, forældrene og hele teamet at finde ud af, om hormonbehandlingen alligevel ikke er den bedste beslutning med den viden og på det grundlag, vi har lige nu.

Katharina Maria Main, Mette Ewers Haahr og resten af teamet på Rigshospitalet og Sexologisk Klinik efterlyser, at der bliver sat gang i forskning for at sikre mere viden.

- For mig er det helt essentielt. Jeg vil nødig være her om ti år og stadigvæk ikke kunne svare på noget som helst. Det synes jeg ikke, jeg kan byde familierne, siger Katharina Maria Main.