Lær af computerspil i gymnasiet

Spil computer i timerne og få lektier for i World of Warcraft. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke! Til august åbner landets første gymnasium for spillefreaks, og det ligger i Grenaa.

Under normale omstændigheder er det fuldstændig uhørt at sidde og spille Hitman, World of Warcraft og Fable i skoletiden.

Men på Grenaa Tekniske Skole har man øjnet muligheder i galskaben.

De spilleglade elevers ressourcer skal simpelthen udnyttes fornuftigt, og derfor bliver der nu oprettet en helt ny gymnasieuddannelse for kommende spiludviklere.

Gumnasium med vægt på spil

Reultatet bliver et GameIT College, hvor eleverne får et treårigt forløb, som giver en teknisk gymnasieuddannelse med vægt på spiludvikling.

Eleverne skal bo på skolen og får ekstraundervisning i de centrale discipliner inden for spiludvikling: Game engines, design, scripting, koncept art og meget mere.

Udover det mere spilrelaterede skal der også undervises i de obligatoriske gymnasiefag, og i dramaturgi og design, programmering og grafik.

Uddannelsen er gratis og SU-berettiget, men kost og logi beløber sig til mellem 3.200 og 4.500 kroner om måneden.

Facebook
Twitter