Lærer blev frikendt for voldtægt af elev. Men hvad var rettens begrundelse?

Østre Landsret afsagde i går dom i en omdiskuteret sag fra Dianalund.

En 32-årig mand fik ved Østre Landsret nedsat sin dom fra seks år to års fængsel. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det har skabt voldsom debat på de sociale medier, at en 32-årig idrætslærer i går blev frikendt i Østre Landsret for at have voldtaget en 13-årig pige, han havde som elev på en skole i Dianalund på Midtsjælland.

For mens manden blev dømt for at have haft samleje med en mindreårig, mente landsretten ikke, at der var grundlag for at dømme manden for at have voldtaget pigen. Landsretten idømte manden to års fængsel og fratog ham retten til at arbejde med børn og unge i fem år.

Dermed gik landsretten imod, hvad Retten i Næstved i december sidste år kom frem til, da manden blev idømt seks års fængsel.

Dengang besluttede nævningetinget, at læreren skulle dømmes efter voldtægtsparagraffen ved blandt andet at have fastholdt pigen, presset hende ned på et bord, mens han holdt i hendes ben, fremgår det af byretsdommen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

I bedømmelsen lagde byretten vægt på pigens forklaring, der blev optaget under tre videoafhøringer, som man beskrev som "oprigtig, selvoplevet og troværdig".

- Elevens forklaring under de tre videoafhøringer er spontan og meget detaljeret med hensyn til tidspunkter, steder, genstande, udførelsesmåder og andre omstændigheder, lød det.

"Højst usædvanligt"

I landsretten var der derimod uenighed om, hvor stor troværdighed man kunne tillægge pigens anden og tredje videoafhøring.

For det første syntes man, at det var "højst usædvanligt", at der skulle foretages både en anden og en tredje afhøring.

For det andet benyttede pigen sig af noter, og for det tredje har pigen haft psykologsamtaler efter den første afhøring, som kan have haft en betydning for pigens forklaring.

En dommer og tre nævninge noterer sig, at pigens formuleringer kan have ændret sig fra den første afhøring til de sidste to.

Politiet kunne ikke genskabe chat

De første overgreb fandt sted kort før sommerferien i 2018, men blev først anmeldt af pigen den 14. januar 2019.

Inden da havde hun slettet alt korrespondance, hun havde haft med manden på Facebook Messenger.

Pigens chat med to veninder slettede hun imidlertid ikke.

Her hæfter en uenig landsret sig ved, at samtalerne bærer "præg af, at relationen mellem offeret og tiltalte ikke var af den tvangsmæssige karakter, som hun har forklaret om under videoafhøringerne".

I byretten kom det frem, at politiet ikke har kunnet genskabe samtalerne mellem pigen og læren. Heller ikke i landsretten er det lykkedes politiet.

På baggrund af alle de omstændigheder har landsretten ikke ment, at der var grundlag for at dømme efter voldtægtsparagraffen, der hedder paragraf 216 i straffeloven.

Skolelæreren har nægtet sig skyldig i voldtægt og har forklaret, at pigen selv opfordrede til et seksuelt forhold. Han har forklaret i retten, at hun kom og bad om at snakke med ham blandt andet om dårligt selvværd.

Efter at have været udsendt til Afghanistan som soldat fik han ptsd.

Denne lidelse gjorde, at han mistede sin dømmekraft og var dermed indirekte skyld i forholdet til den mindreårige pige, har læreren selv forklaret.

Facebook
Twitter