Lærer om vold og trusler i timerne: Svært ikke at tage personligt

Det er især i 0. til 3. klasse, at Katrine Lange oplever, at spark, spyt og verbale trusler fylder mere i hverdagen.

Katrine Lange er skolelærer og har ved flere lejligheder oplevet at blive truet, slået og sparket af sine elever. (Foto: Mathias Mora Jensen)

Stole, sakse og skældsord flyver oftere og oftere rundt i klassen, når Katrine Lange forsøger at lokke noget opmærksomhed ud af sine folkeskoleelever.

Hun har været lærer i 17 år og har på nærmeste hold set, hvordan eleverne er blevet mere voldsomme. Både fysisk og verbalt.

- I de seneste fem år har jeg set et skred, hvor autoriteter ikke bliver taget ligeså alvorligt, og hvor flere elever reagerer meget voldsomt, siger Katrine Lange, der er lærer på Guldbergskolen i København.

Især problemer med de mindste

Det er især i indskolingen (0.-3. klasse), at Katrine Lange har sine udfordringer. Hun peger på, at det er springet fra 0. klasse til 1. klasse, der giver problemer.

- De skal vænne sig til helt nye rammer. Flere forskellige undervisere blandt andet. Jeg har oplevet, at bittesmå krav kan vælte det hele. 'Tag din bog op' eller 'lad vær' med at tage mere papir' har nogle gange udløst vilde reaktioner, siger hun.

Hun fortæller om et stigende antal eksempler, hvor hun har været centrum for en elevs raseri.

- Elever, som kaster med møbler eller sakse efter mig, elever med verbale angreb, som også slår eller sparker, spytter eller river bøger i stykker. Det kan gå fra 0 til 100 på et splitsekund.

Ny rapport bekræfter problemet

En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at folkeskoleelevers adfærd har ændret sig negativt over de seneste år.

Rapporten fremhæver en undersøgelse, hvor hver femte lærer svarer, at de har været udsat for vold indenfor det seneste år, og hver fjerde har været udsat for trusler.

I rapporten bliver det også slået fast, at det især er elever fra 0. til 3. klasse, der truer eller chikanerer lærere.

Bliver påvirket

Konklusionerne fra rapporten kan Katrine Lange godt nikke genkendende til. Og den negative udvikling sætter i den grad sit præg på livet som lærer, siger hun.

- Det er klart, at når det foregår over længere tid, så er det svært ikke at tage det personligt. Og selvom det er sjældent, jeg oplever det, så har jeg i dette skoleår haft en elev, hvor jeg måtte sige, at nu kan jeg ikke mere. Min værktøjskasse var tom.

Herefter sørgede skolens ledelse for, at der i den konkrete situation blev sat de rigtige rammer for eleven.

- Det er vigtigt at sige, at det først og fremmest er synd for barnet. Ikke for mig. Når børn reagerer sådan, så er det et udtryk for, at de er fejlplaceret i en almindelig klasse, siger hun.

Skoleleder: Inklusion giver problemer

Morten Nielsen er skoleleder på Guldbergskolen, hvor Katrine Lange underviser. Og hans store hovedpine som leder er netop, hvordan de skal få inkluderet elever med særlige behov i almindelige klasser.

- Vi bliver nødt til at holde de her elever, som har udfordringer, inde i en normal klasse uden meget støtte på. For at se hvad de kan. Og så trappe op med ressourcerne, indtil man finder ud af, hvad de har brug for, siger han.

Han mener, at det er uundgåeligt, at den periode netop vil stresse enkelte elever, hvilket kan udløse reaktioner.

- Men det er klart, at det er min opgave som leder at dosere det rigtigt, så mine lærere ikke kommer ud for de her ubehagelige episoder så ofte, siger Morten Nielsen.

Facebook
Twitter