Skal dit barn lære at cykle af en lærer, og skal læreren sørge for, at dit barn nu får spist nok af sin madpakke og taler ordentligt til andre?

Nej, mener Anders Thorsen, der er skolelærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium.

Ikke desto mindre er det eksempler, han kender fra sig selv og kollegaer på andre skoler. Og de mange ekstra opgaver er et problem.

- Det er et problem, fordi det er tid, der går fra den almindelige undervisning. Og så bliver vi slået i hovedet, når der kommer et dårligt resultat på en Pisa-test. Det er hyklerisk, siger han.

Han vil gerne stå for alment dannende aktiviteter som lærer, men ikke for opdragelsen af eleverne.

Det skal børnene have med hjemmefra. Han oplever, at der generelt bliver lagt alt for meget ansvar over på skolen og lærerene.

- Indsæt hvilket som helst problem, du kan komme i tanke om, og så er der en forventning om, at det klarer skolen, siger han.

Paradigmeskift i 1970'erne

Siden 1970'erne er der for alvor begyndt at blive lagt flere og flere opgaver over på skolelærerne.

Det startede med at seksualundervisning kom på skoleskemaet, forklarer Keld Grinder-Hansen, der er historiker, og som har beskæftiget sig indgående med, hvordan lærerens rolle har ændret sig gennem danmarkshistorien.

- Efter seksualundervisning kom færdselslære, hvor eleverne skulle lære at gebærde sig i trafikken, og stille og roligt er der kommet flere elementer ind i det, siger han.

For ham hænger den øgede mængde opgaver til lærerne sammen med, at man ikke fra skolens side stiller de samme krav til forældrene, som man gjorde for halvtreds år siden, hvor forventningen var, at man leverede velopdragne børn, og så skulle skolen kun stå for at uddanne og danne dem.

- I dag har forældrene måske ikke den samme tid til det alment opdragende, og så siger man, at så må det jo være den her centrale institution, der gør det, siger han.

Skolen kan ikke klare alle problemer

Hos skolelederforeningen oplever man også, at der bliver lagt flere og flere opgaver over på skolerne.

- Der er sindssygt mange opgaver og ansvar, som vi ikke har bedt om, der er lagt over på folkeskolen, for det er så nemt at sige, at det må folkeskolen tage af, siger Claus Hjortdal, som er formand for Skolelederforeningen.

Han fremhæver, at folkeskolerne har gjort et stort arbejde med at nedbringe mobning i skolen, men påpeger, at mobning også er et område, hvor man nærmer sig opdragelse, og at skolen ikke kan løfte opgaven, når det kommer til mobning på sociale medier.

- De gør det i deres fritid derhjemme og om aftenen. Det er uden for vores rækkevidde, men alligevel forventer politikerne, at vi kan gøre noget ved det som folkeskole, siger han.

- Vi skal nok være endnu skarpere på, hvad vores rolle er. Vi kan nogle ting, men vi kan ikke eksekvere i alle tilfælde, siger formanden for Skolelederforeningen.