Læreruddanelse på deroute

11 af landets 19 Seminarier har problemer med at få pengene til at strække. Med andre ord kan de ikke leve op til den politiske ambition om, at gøre læreruddannelsen bedre og mere attraktiv.

11 af landets 19 seminarier melder om dårlig økonomi. For eleverne betyder det blandt andet færre undervisningstimer og mere selvstudie. (© DR)

Hvis det ikke var sexet at læse til lærer i går, så ser det ikke bedre ud i dag. Politiken har talt med 11 af landets 19 seminarier, der alle melder om dårlig økonomi.

Konsekvensen for eleverne er færre undervisningstimer, større elevhold og mere selvstudium.

Lærerstuderendes Landskreds har svært ved at se, hvordan forringelserne hænger sammen med ambitionen om en ny og bedre læreruddannelse.

Skandaløst

Rektor ved Skårup Seminarium. Jørgen Knudsen er enig med de studerende.

- Det er skandaløst, som man behandler læreruddannelsen. Økonomien er så udhulet, at det ikke er muligt at udbyde en moderne, attraktiv uddannelse.

Nogle seminarier mangler penge, fordi udgifterne til lærerlønningerne stiger, uden at de får tilført flere penge fra ministeriet. Andre mangler penge, fordi færre unge har søgt ind på deres seminarium.

FacebookTwitter