MRSA

Landbruget svigtede eget løfte om at halvere brug af kritisk antibiotika

I slutningen af 2014 lovede landbruget, at svineproducenterne i løbet af 2015 ville halvere brugen af det udskældte og resistensskabende antibiotikum Tetracyklin. Det lykkedes langtfra.

(Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

Antibiotikummet Tetracyklin er vigtigt for mennesker. Det virker særligt effektivt mod klamydia, malaria, visse tropesygdomme og en række sjældne alvorlige lungesygdomme. Lægerne bruger det så sjældent som muligt.

- Det er et stof, som vi er glade for at råde over i nogle konkrete udvalgte situationer. Vi bruger det ikke i flæng, fordi vi ved, at det skaber en frygtelig masse resistens, siger Hans Jørn Kolmos, professor i Klinisk Mikrobiologi og forskningsleder ved Odense Universitetshospital.

Eksperter anser forbruget af Tetracyklin i svineproduktionen for at være en væsentlig årsag til MRSA-epidemien, fordi overdreven brug af netop dette stof gør mange slags bakterier resistente overfor ikke blot Tetracyklin men også overfor en række andre antibiotika. Bakterierne udvikler såkaldt multiresistens.

I 2014 lovede landbruget at halvere forbruget af Tetracyklin til svin i 2015. I en pressemeddelelse fra 21. oktober 2014 skrev Landbrug & Fødevarer:

Med en helt ny handlingsplan vil Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer halvere brugen af antibiotikummet Tetracyklin inden udgangen af 2015.

Nye tal viser, at forbruget kun er faldet med 7-8 procent.

Landbruget beklager udviklingen.

- Vi er ikke nået i mål med de 50 procent, og vi har desværre også set en utilfredsstillende stigning det første halvår. Vi holder fast i målet, og vi arbejder benhårdt på hver eneste dag at reducere medicinforbruget, siger direktør i Videnscenter for svineproduktion, Claus Fertin.

Eksperter: De gør ikke, hvad de lover at gøre

Hvert år bruger danske svineproducenter over 20 ton Tetracyklin. Det er knap en tredjedel af det samlede antibiotikaforbrug i svineproduktionen, og dermed er stoffet suverænt det antibiotikum, som svineproducenterne bruger mest af.

Samtidig skaber overdreven brug af stoffet som nævnt multiresistente bakterier, der kan være farlige for mennesker. Hvis en resistent bakterie skaber en infektion, kan infektionen være umulig eller meget svær at behandle med antibiotika.

Derfor er flere af landets fremmeste eksperter i antibiotikaresistens ærgerlige over, at landbruget ikke har leveret varen.

- De har afgivet et løfte på et løst grundlag, og det har vist sig at være varm luft. De er ikke rigtig kommet nogen vegne, og det er jo nok dybest set fordi, at de ikke tager det alvorligt, siger professor Hans Jørn Kolmos.

Også forskningsleder ved Genetisk Epidemiologi på DTU Fødevareinstituttet, professor Frank Aarestrup, er ked af, at erhvervet slet ikke har levet op til dets løfte.

- Hvis folk siger, at de vil gøre noget, så har vi alle en berettiget forventning om, at det gør de så også. Man kunne godt have en bekymring for, om erhvervet og dets rådgivere overhovedet tager resistensproblemerne alvorligt, eller om man bare synes, det er noget pjat, siger Frank Aarestrup.

Landbruget beklager som sagt, at løftet om at halvere forbruget langtfra er holdt og forsikrer samtidig, at befolkningen godt kan stole på erhvervet.

- Jeg mener bestemt godt, at samfundet kan stole på, at vi har fokus på resistensproblematikken, og at vi vil gøre, hvad der står i vores magt for at yde vores bidrag til at reducere en problemstilling, som i øvrigt er global og langt fra en isoleret dansk problemstilling, siger direktør Claus Fertin fra Videnscenter for svineproduktion.

Der findes erstatninger for Tetracyklin

Da Landbruget afgav sit løfte om at halvere forbruget af Tetracyklin, skrev erhvervet i sin pressemeddelelse:

For at sikre dyrenes velfærd og holde dødeligheden på et acceptabelt niveau, kan der være behov for at anvende andre antibiotika. Her er den veterinærfaglige vurdering, at tetracyclin stort set kan udskiftes med tiamulin, der ikke bliver anvendt til mennesker.

Erhvervet pegede altså selv på, at det for mennesker mindre problematiske stof Tiamulin ville kunne erstatte Tetracyklin.

Men forbruget af Tiamulin til svin faldt i 2015 med 2,9 procent og er i de første syv måneder af i år faldet med yderligere 2,9 procent.

Det undrer Hans Jørn Kolmos.

-De har jo alternativer. De har Tiamulinerne, og dem har de selv peget på som en reel erstatning for Tetracyklin. Så er det lidt underligt, at de ikke lever op til deres egne retningslinjer, siger professoren.

Det er dyrlægerne, der vælger de stoffer, der anvendes. Dyrlægeforeningens formand understreger, at dyrlægerne på daglig basis arbejder på at sænke antibiotikaforbruget i svinestaldene.

-Vi prøver så godt vi kan i den enkelte besætning at vælge det rigtige stof, der kan hjælpe dyrene. Vi giver så meget, der er nødvendigt men så lidt som muligt, siger formand for Dyrlægeforeningen, Carsten Jensen.

Massivt forbrug til svin

Svineproducenterne brugte sidste år 81.510 kilo antibiotika – altså over 81 ton (aktivt stof).

I april 2015 vedtog en bred kreds af partier i folketinget den såkaldte MRSA-handlingsplan, hvor svineproducenterne blev pålagt at reducere det samlede antibiotikaforbrug med 15 procent inden 2018.

Sidste år kom landbruget et godt stykke af vejen, da forbruget blev reduceret med fem procent.

Men ifølge overlæge og leder af MRSA-Videnscenteret på Hvidovre Hospital, Henrik Westh, skal forbruget meget længere ned for at undgå alvorlige resistensproblemer i fremtiden.

- Det er yderst vigtigt, at brugen af ikke blot Tetracyklin, men alle slags antibiotika i landbruget, reduceres væsentligt. Den egentlige årsag til overforbruget af antibiotika i landbruget er den industrielle måde, dyrene produceres på, siger Henrik Westh.

Det høje antibiotikaforbrug til svin skyldes især, at pattegrisene tages fra soen allerede i 3-4 ugers-alderen. Det er deres maver og immunsystem ikke udviklet til, og de får derfor let diarré. I naturen dier smågrisene i op til 17 uger.

Svinedyrlæger peger også på, at søerne er fremavlede til at få meget store kuld med op til 25 grise. Der er begrænset plads i soens livmoder, og mange grise fødes derfor små og svage. De mange skravlede grise er formentlig med til at sætte antibiotikaforbruget i vejret. En so har normalt 14 patter.

- Hvis antibiotikaforbruget skal væsentligt ned, er der ingen anden vej end at omlægge produktionen, så den bliver mindre effektiv. Det vil gøre kødet dyrere, men det ligger godt i tråd med den nye trend om, at vi skal spise mindre kød, siger overlæge Henrik Westh.

Facebook
Twitter