Landmænd giver grise mere antibiotika - de skulle give mindre

Landbruget skal reducere forbruget af antibiotika med to procent hvert år, men forbruget stiger.

Når smågrise behandles med antibiotika, risikerer vi flere resistente bakterier. (Arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

Dansk svineproduktion brugte 76 ton antibiotika i 2020. Det er knap fem procent mere end året før, viser en ny rapport.

Det er på trods af, at branchen, ifølge Fødevarestyrelsens handleplan, skal sænke antibiotikaforbruget med to procent om året.

Det er et alvorligt problem, siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet (SDU). For det går ikke kun ud over dyrene.

- Når man bruger antibiotika, så skaber det resistente bakterier. Det foregår i grise nøjagtigt som i mennesker, og landbruget er ikke nogen øde ø, der holder deres bakterier for dem selv. De resistente bakterier kan overføres til mennesker, siger han.

Og næste år skal vi heller ikke forvente, at svineproducenterne lever op til målsætningen om at bruge mindre antibiotika i deres produktion.

For til juni siger EU stop for brugen af et andet behandlingsmiddel - medicinsk zink.

Når zink ikke længere må bruges, efterlader det et behov for behandling til smågrise, som nogle steder vil blive afløst af antibiotika.

Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion hos Landbrug & Fødevarer, vil ikke love, at landbruget ikke kommer til at bruge mere antibiotika, når zink er ude af billedet:

- Vores ambition er at udfase brugen af medicinsk zink, uden at antibiotikaforbruget stiger. Betyder det, at jeg kan give en garanti for det? Nej, det kan jeg ikke.

En ond spiral

Behandlingen af resistente bakterier danner en ond spiral, fordi det kræver stadig mere avanceret antibiotika at slå bakterierne ned. Efterhånden udvikler bakterierne resistens mod den mere avancerede antibiotika - og sådan fortsætter spiralen.

Det er blandt andet derfor, Hans Jørn Kolmos er bekymret.

- Det er en fuldkommen ubønhørlig logik, at hvis landbruget ikke reducerer forbruget, så kan vi mærke det i sundhedsvæsenet. Al antibiotikaforbrug skaber resistente bakterier, siger han.

Udfasningen af zink

Set i det lys kan det måske virke som en dårlig idé at udfase den medicinske zink. Men selvom zink har været et effektivt behandlingsmiddel, så har svineproduktionens zinkeventyr ikke været en solstrålehistorie.

Zink bruges til at behandle smågrises diarré. Mange smågrise rammes af diarré, fordi de i konventionelt landbrug tages fra moderen efter tre til fire uger, mens deres tarmsystem er dårligt rustet til at få andet end deres naturlige føde.

Når grisene behandles med zink, kommer tungmetallet også ud i den anden ende på grisene. Herefter bliver det spredt som gylle på markerne, hvor det ophober det sig i jorden.

Den store mængde af zink i landbrugsjorden har forurenet store dele af landbrugsjorden i en sådan grad, at EU i 2017 valgte at forbyde brugen af medicinsk zink fuldkommen.

Svineproducenterne har altså de seneste fem år vidst, at zink ville blive udfaset, men zinkforbruget så kun et lille fald i de følgende år, før der var en stigning ifølge den seneste rapport.

Flere landmænd bør udfase zink

Hos Landbrug & Fødevarer forventer Christian Fink Hansen ikke, at forbruget af antibiotika og zink vil falde sideløbende.

- Det er vores ambition, at man udfaser medicinsk zink, uden at man ser en stigning i antibiotikaforbruget. Men det er meget ambitiøst at levere på begge dagsordener samtidig. Det bliver en kæmpe udfordring, siger han.

Christian Fink Hansen erkender, at når svineproducenterne fortsætter forbruget til det sidste, i den udstrækning de gør, så bliver overgangen ikke gnidningsfri:

- Jeg havde gerne set flere besætninger, der arbejdede på at udfase deres brug af medicinsk zink. Fordi det tager noget tid, at finde ud af, hvad der virker i den enkelte besætning. Det synes jeg, de skulle gøre, mens der stadig er adgang til zink, siger han.

FacebookTwitter