Landmand fik firedobbelt svine-støtte: Først sagde styrelse nej. Men så blandede ministeren og lobbyorganisation sig 

Styrelse har ikke kunnet redegøre for forløbet, men siger, den var under pres fra Landbrug & Fødevarer.

Et landbrug omgik i 2016/2017 loftet for støtte på syv millioner kroner ved at dele landbruget op i fire virksomheder. Dermed blev der søgt om 28 millioner kroner i stedet, lyder det i rapport fra Rigsrevisionen. Grafik: Søren Winther Nørbæk

Hvis en landmand kan få syv millioner kroner i støtte til sin svinestald, kan han så få fire gange syv millioner kroner, hvis han siger, han har fire svinestalde? Altså 28 millioner kroner?

Det spørgsmål er centrum i en ny møgsag, som har ramt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Landbrugsstyrelsen.

Det korte svar er ja, det kunne han. Men dét måtte han ikke. I hvert fald ikke ifølge Rigsrevisionen, der i dag er kommet med en ny rapport. Den kritiserer i skarpe vendinger myndighederne forvaltnings af EU's landbrugsstøtte.

Og ikke nok med det, så peger rigsrevisorne på, at både daværende minister på området, Esben Lunde Larsen (V), og landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer pressede på for at få styrelsen til at godkende de fire ansøgninger fra den samme landmand om millionstøtte, som den i første omgang havde afvist.

Klaus Frandsen, der er statsrevisor for Radikale Venstre, kalder det ‘højst usædvanligt’, og Rigsrevisionen fremhæver i sin rapport netop denne sag, som de kalder ‘principiel’ fordi EU-kommissionen foreløbigt har underkendt den ‘på grund af omgåelse’.

Havde ministerens ‘bevågenhed’

Der var nemlig et loft på, hvor meget støtte en landmand kunne få fra den pulje, der hed ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016”. Loftet lød på syv millioner kroner.

Så da én landmand sendte fire ansøgninger fra fire virksomheder, der var oprettet på samme tid, kort før støtteordningen åbnede, var Landbrugsstyrelsens første reaktion i oktober 2016, at han skulle afvises med ‘henvisning til forsøg på omgåelse af støtteloftet på 7 millioner kroner’.

Men 1. Februar 2017 tager styrelsen sagen op igen. Ifølge styrelsen fordi ansøgningerne havde ‘stor bevågenhed hos erhverv og hos miljø- og fødevareministeren.’

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Det fremgår desuden af Rigsrevisionens rapport, at ansøgningerne er blevet drøftet på et møde mellem Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer, og Rigsrevisionen skriver:

“Landbrugsstyrelsen har ikke over for Rigsrevisionen kunnet redegøre for sagen, og der findes ikke et referat fra mødet.“

Styrelsen beslutter kort efter, at der kan gives tilsagn til ansøger. Og Landbrugsstyrelsen orienterer telefonisk Miljø- og Fødevareministeriets departement om, ‘at ansøgningerne blev imødekommet i marts 2017 efter pres fra Landbrug & Fødevarer.’

Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at svare på DR Nyheders spørgsmål, men har sendt en mail, hvori de erkender at have presset på for at få sagerne behandlet.

“Det er svært at være uenig i, at sagsbehandlingen i Landbrugsstyrelsen var stærkt kritisabel i den her periode. Alt gik så langsomt, behandlingen af ansøgninger blev udskudt,” siger klimadirektør Niels Peter Nørring i mailen.

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Landbrugsstyrelsen: Vi var under stort pres

Hos Landbrugsstyrelsen tager man kritikken fra Rigsrevisionen meget alvorligt, siger direktør Jette Petersen. Men hun afviser også at være ført af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer.

I rapporten står der, at I har kontaktet ministeriet og sagt, at efter pres fra Landbrug & Fødevarer har I ladet ansøgninger gå igennem alligevel. Det lyder ufatteligt farligt i mine øjne, at en interesseorganisation for landbruget kan få jer til at udbetale penge, I ikke ved, om de har ret til på den måde?

- Det gør vi heller ikke. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i den periode var under stort pres fra omverdenen. Vi havde rigtig lange sagsbehandlingstider på en række ordninger og lige nøjagtigt de her ordninger, var der risiko for, at deres miljøtilladelser udløb. Så der var generelt stort pres for, at vi fik givet tilsagn til alle ansøgere.

- De her juridiske afvejninger på de fire konkrete sager spærrede for alle tilsagn. Der var stort pres på, at vi blev færdige med den samlede administration, siger Jette Petersen.

Er du uenig med Rigsrevisionen, når de påpeger, at I efter pres fra Landbrug & Fødevarer, udbetalte penge, selvom I ikke vidste, om I gjorde det rigtigt?

- Ja, det er jeg uenig i. De blev nøje juridisk vurderet i forhold til det konkrete indhold.

Ekspert: Påfaldende

Det er overordnet set ikke ulovligt at dele sit landbrug op i flere selskaber, understreger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver, Københavns Universitet.

- Men hvis formålet alene er at maksimere støtte, så er det ulovligt, siger han.

Og det kan være svært at bevise, om det er dét, der er tilfældet. Men når landmanden i den specifikke sag har oprettet alle fire virksomheder på samme dag umiddelbart før støtteordningen åbnede, er det ‘påfaldende’, siger han.

Til gengæld er det ikke påfaldende, at lobbyorganisationen presser på.

- Det er vel grundlæggende Landbrug & Fødevarers rolle at påvirke myndighederne, men der skal de bare vide, at de ikke skal lade sig presse, siger han.

Puljen til svinestaldende er 100 procent finansieret af EU, og nu skal de penge måske betales tilbage. Det siger statsrevisor fra Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard.

- Vi kan se, at både den daværende minister, men også erhvervet har presset på. Det er der telefonnotitser og andet, der indikerer. Vi risikerer nu at skulle betale penge tilbage til EU på baggrund af denne sag, siger Mette Abildgaard.

Landmanden, der altså søgte 28 millioner i alt, gjorde selv opmærksom på, at alle selvskaber havde samme ejer. DR Nyheder har været i kontakt med direktøren i den pågældende landbrugsvirksomhed, som dog ikke har nogen kommentar.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk