Landmand glæder sig over milliardtilskud: Vi mangler økologisk foder

Tilskud er en god ting, så længe det ikke gør markedet overfyldt, mener Thomas Bertram.

Sidste år omlagde Thomas Bertram til økologisk svinebrug.

På grønne græsmarker i Jerslev i Nordjylland driver landmand Thomas Bertram et økologisk svinebrug. Han begyndte omlægningen fra konventionelt til økologisk landbrug i 2016, og siden har han undgået sprøjtemidler og kunstgødning for at kunne få sine svin på græs.

- Grisene skal have haft et godt liv. Det er grundprincippet for at få forbrugeren til at vælge et dyrere produkt, når jeg ikke nødvendigvis kan sælge økologisk gris på smagen, forklarer den nordjyske landmand.

Opstarten har været hård. Thomas Bertrams årlige produktion er mindre end den ville være under konventionelt landbrug. Og hans marker skulle være lagt om i et år, før græssende svin kunne sælges som økologiske.

Den økonomiske støtte han indtil 2019 får fra puljen til økologisk arealtilskud, har været en vigtig del af hans sikkerhed i omlægningen til økologisk landbrug.

Derfor glæder det Thomas Bertram, at regeringen over de næste to år vil bruge mere end én milliard kroner på at gøre det muligt for flere landmænd at blive økologer.

Thomas Bertram håber, at det vil generere mere økologisk planteavl, der ifølge ham er en stor mangelvare på det økologiske marked.

- Vi mangler rigtig meget foder. Mine grise spiser foder, så det køber jeg rigtig gerne. Det er planteavlere, jeg har ventet på, men som ung landmand er jeg udfordret på at finde kapital til at købe en masse jord. Det kan tilskuddet også give hjælp til, siger Thomas Bertram.

373 millioner kroner mere

I alt garanterer regeringen og Dansk Folkeparti 1.055 mio. kroner til omlægning af økologi. Det er 373 mio. kroner mere, end der allerede blev afsat til Økologisk Arealtilskud med Fødevare- og Landbrugspakken.

Det øgede arealtilskud er et centralt element i den nye vækstplan for økologi, der indeholder i alt 39 tiltag, som skal styrke Danmarks økologiske position ved at sætte skub i den økologiske produktion og eksporten af økologi til udlandet.

- Vi ser en stigende efterspørgsel på verdensmarkedet, og der skal Danmarks landmænd være med. Derfor er det en vigtig forudsætning, at man har arealet til det, men også at vi sørger for at markedføre vores varer ude i verden, siger Esben Lunde Larsen.

Eftertragtede varer

Det økologiske salg i Danmarks dagligvarehandel er mere end fordoblet i løbet af de sidste ti år, og i 2016 var hele 10 procent af de solgte varer i landets detailbutikker økologiske.

Og efterspørgslen efter økologiske stiger, fortæller Niels Halberg, som leder forskningscenteret for økologisk jordbrug ved Aarhus Universitet, der er understøttet af Fødevareministeriet

- Størstedelen af de økologiske varer bliver afsat i Europa og i Nordamerika. Men efterspørgslen vokser også i lande som Kina og Brasilien i takt med den voksende middelklasse, siger Niels Halberg.

Overfyldt marked

Selvom de økologiske varer bliver stadigt mere eftertragtede, og tilskudsordninger har hjulpet Thomas Bertram godt i gang med omlægningen til økologisk svinebrug, har han en anke.

- Tilskudsordninger er godt, men vi kan også komme til at overfylde et marked. Og så er det ikke så sjovt at være landmand længere. Lige nu er der et hul at fylde på planteproduktionen, men der er ikke så stort et hul på griseproduktion og mælkeproduktion. Jeg så hellere at man forbedrede rammevilkårene, siger Thomas Bertram.