Landsby med seks nye børnefamilier kan få endnu en grusgrav som nabo: 'Det vil fuldstændig ødelægge det, vi har gang i'

Regionerne arbejder på at finde nye steder, der kan forsyne Danmark med råstoffer.

Huset i Rosmus viste sig som den perfekte mellemting.

Der var ikke tale om et isoleret landsted uden naboer, men med omkring 18 kilometer til både Grenå og Ebeltoft - som de tætteste større byer - lugtede det stadig lidt af livet på landet.

Derfor valgte Frederik Svinth og hans familie i august sidste år at rykke fra Aarhus til landsbylivet på Djursland og den Bulderby-stemning, som var familiens drøm.

Men i begyndelsen af juni kom der en sten i skoen på Bulderby-drømmen. Eller måske nærmere grus i maskineriet, da Region Midtjylland foreslog at placere en ny grusgrav klods op af Rosmus. Næsten præcis 300 meter fra familiens hoveddør.

Den lysegrønne mark øverst på billedet skal omdannes til grusgrav, er planen i Region Midtjylland. Det er 300 meter fra Frederik Svinths ejendom i Rosmus, og endnu tættere på for andre beboere i Rosmus.

- Det vil jo få en landsby som den her til at stagnere, hvis man ikke gør det med nogle hensyn. Det vil fuldstændig fjerne den udvikling, vi har gang i, siger han.

Da familien flyttede til byen, boede der kun en anden børnefamilie med små børn, men inden for det seneste år er der kommet fire nye familier til.

Det var ikke sket, hvis det stod klart, at der var en grusgrav på vej, vurderer Frederik Svinth. De havde i hvert fald ikke valgt at slå sig ned i Rosmus.

- Det helt skøre er jo, at vi har en skole, der samler op fra hele Djursland lige herovre, så det er jo et ideelt sted at flytte til, og det tæsker man så lidt i stykker ved at sætte en grusgrav lige her.

Frederik Svinth og familien flyttede i august sidste år til landsbyen Rosmus på Djursland. Nu frygter han, at en ny grusgrav kan ødelægge idyllen. (Foto: Anders Davidsen © dr)

- Altså vores datter cykler alene i skole i en alder af syv år. Det er jo en del af den frihed, der er. Og grunden til, at vi flyttede herud er jo, at der er en skole, siger han.

Flere nye grusgrave på vej

Rosmus er ikke det eneste område i Region Midtjylland, der potentielt kan få 'glæde' af en ny grusgrav.

Regionen har nemlig lige sendt sin råstofplan i høring frem til 1. september. Heri lægger regionen op til, at der skal etableres 25 nye graveområder.

- Jeg kan godt forstå, at borgerne er bekymrede for det her. Men nu er vi jo bare nødt til at grave grus, der hvor isen har efterladt det for 20.000 år siden, for råstofferne ligger kun der, hvor isen har placeret dem, siger formand for Udvalget for Regional Udvikling Jørgen Nørby (V).

- Jeg tør godt sige på det samlede regionsråds vegne, at der ikke er nogen af os, der ønsker at få en råstofgrav som vores nabo, men der er desværre nogen, der bliver nødt til det.

Der er nemlig hårdt brug for en fortsat strøm af råstoffer til at bygge nye huse, anlægge veje eller nye fortove. Ifølge Region Midtjylland er Danmark nemlig et af de lande i EU, der bruger allerflest råstoffer per indbygger. Og i regionen alene anvendes der godt et kilo råstof i timen per indbygger.

Og samtidig er de lettilgængelige graveområder udnyttet, så bliver det sværere at finde steder at grave, hvor det ikke er til gene for borgere, lokalsamfund, miljø og natur.

- Det er ikke en let opgave, men den har vi fået pålagt, og den skal lykkes, siger Jørgen Nørby (V).

Det er ikke kun Region Midtjylland, der arbejder på at finde nye steder at grave efter råstoffer. I naboregionen i Nordjylland er der også et forslag i høring, mens de sidste tre regioner forventer at sende deres forslag i høring i slutningen af året.

Vil have klare svar

I et forsøg på at undgå den nye nabo har Frederik Svinth startet en underskriftindsamling.

- Jeg er allermest bekymret for støjen, tror jeg. Der er også noget træls over støvet, men det kan man måske begrænse – støjen er svær at begrænse, siger han.

Egentlig tror han dog ikke på, at det er muligt helt at forhindre at få udsigt til en grusgrav, så derfor forsøger han at undgå at blive alt for pessimistisk.

Derfor håber han, at regionen vil være åben for en dialog om, hvordan grusgraven skal etableres.

- Det handler i virkeligheden om – i forhold til at få ro i maven – at få at vide, hvor lang tid, der skal graves, hvad der skal gøres inden, og hvad der gøres bagefter? Kunne det for eksempel blive et rekreativt område med en sø og en mountainbike rute, siger han.

- Det, som egentligt er problemet, og som er årsagen til, at jeg skynder sig ud og lave en underskriftsindsamling, er jo, at der ikke er nogen, som har sagt noget. Region Midtjylland havde ikke engang sendt noget ud før to dage inden, at høringsperioden gik i gang.

'Det er nu, borgerne skal på banen'

Jørgen Nørby erkender, at kommunikationen fra regionen ikke har været god nok og forklarer det blandt andet med coronasituationen.

Derfor har dialogen indtil videre været gennem virtuelle borgermøder, men det er ikke optimalt.

"Råstofgrave kan blive til et fantastisk område – både rekreativt, men også biodiversitetsmæssigt," siger Jørgen Nørby (V), formand for udvalget for regional udvikling, der gerne vil arbejde for, at graveområder hurtigere føres tilbage til natur. (Foto: Anders Davidsen © dr)

- Jeg forstår udmærket folks frustrationer, men også deres usikkerhed omkring det, og det vil vi gerne være med til at afhjælpe, så borgerne forhåbentligt føler, at de har fået svar på deres spørgsmål, når vi er fremme ved høringsfristen i september, så de kan indsende deres kommentarer med ønske om, hvordan de så synes, det skal være.

Så de kan også påvirke, hvor de endelige linjer skal ligge?

- I allerhøjeste grad. Det er nu borgerne skal på banen.

Kan allerede høre en anden grusgrav

Frederik Svinth håber stadig på, at Rosmus helt kunne slippe for at få en grusgrav som nabo.

Ellers ved han godt, hvad der venter af gener. For blot omkring halvanden kilometer fra byen ligger der i forvejen en grusgrav, der kan høres.

- Jeg tænkte, at jeg måske var lidt sippet, når jeg fortalte, at vi kunne høre den grusgrav. Men da vi fejrede Sankt Hans var der flere naboer, der fotalte, at de kunne vågne klokken 4, fordi der blev tabt en sten eller noget, siger han.

- Det gør mig ikke noget lige at vågne op klokken 5.20 og tænke; "hov, hvad var det", hvis det var engang om ugen eller hver anden uge. Men det vil være et problem, hvis det er hver dag og meget højere, fordi det kommer så tæt på.

Regioner vil kompensere naboer til grusgrave

  • Landets fem regioner har tidligere foreslået at indføre en ordning, så borgere fremover kan få en kompensation for deres værditab, hvis de fik en grusgrav som nabo.

  • I et folketingssvar fra i juni i år skriver miljøminister Lea Wermelin (S), at hun umiddelbart mener, at den nuværende lovgivning giver et godt udgangspunkt for, at naboer til råstofgrave ikke udsættes for uacceptable gener.

  • Hun skriver dog også, at hvis lovgivningen skal ændres, skal problematikken undersøges nærmere og at der skal ses bredt på, hvordan naboerne kan hjælpes.

  • "Jeg har bedt ministeriet om at se nærmere på disse forhold, og vil på den baggrund efterfølgende vurdere, hvad der eventuelt skal iværksættes."

Facebook
Twitter