Landsbyer klynger sig til hinanden

Hvis de små landsbyer skal klare sig, må de arbejde sammen, mener både landsbyboere og forsker.

Der er håndboldturnering i landsbyen Knebel på Mols

På banen mødes drenge og piger fra alle de små landsbyer i området, der dækker den sydlige del af Jyllands ”næse”, lige nord for Aarhus-bugten.

Det samme gør de voksne landsbyboere i stigende grad. I de seneste tre år har en stor del af borgerne fra 24 landsbyer med navne som Tved, Strands, Knebel og Kongsgårde samarbejdet om at styrke de mange landsbyer – sammen. Det sker i den såkaldte landsbyklynge ’Mols i udvikling’.

Landsbyerne oplevede nemlig de samme problemer: for få børnefamilier slog sig ned i området og der blev færre børn. Derfor var områdets skole truet af at miste de ældste klasser.

- Det hele startede i skolebestyrelsen, fordi vores kommune var interesseret i at nedlægge vores udskoling, fortæller Eva Elsig, der er næstformand i landsbyklyngen.

Forældrene så for sig, hvordan en skolelukning ville ramme flere af de små samfund hårdt.

- Hvis skolen lukker og der ingen børn er, så lukker købmand og hvad der ellers er også. Og så lukker man et samfund ned, siger Eva Elsig.

Krisemøde for Mols

Bekymringen udviklede sig til et møde, hvor molboerne ville drøfte, hvordan de kan trække flere folk til området og dermed sikre elever nok til også de store klasser.

- Vi indkaldte alle fra Mols og Helgenæs (der er halvøen syd for Mols) til at komme og give deres besyv til, hvordan vi kunne udvikle Mols, skabe et bedre sted og få noget tilflytning, siger Eva Elsig.

Eva Elsig er næstformand i landsbyklyngen 'Mols i udvikling' (Foto: Jan Macdonald Arnskov © DR Nyheder)

Siden da har 200 ud af områdets 3000 indbyggere meldt sig under fanerne og arbejder på den ene eller den anden måde frivilligt til fordel for området.

Et af projekterne er en multihal tæt på hallen i Knebel, hvor vi nu befinder os. Et sted, hvor molboerne kan mødes.

- Det gør det attraktivt at bo i de små landsbyer, fordi de ting man har brug for stadig findes inden for rækkevidde, mener Eva Elsig.

Her ved hallen vil landsbyklyngen også samle vuggestuen og børnehaven, så der er et naturligt mødested for landsbyboerne.

Ikke for sjov

Molboer følte, at de var nødt til at gøre noget, hvis ikke området skal dø ud, mener Claus Peter Olsen, der er skoleinspektør på Molsskolen – og også frivillig i landsbyklyngen.

- Det var ikke kun drevet af entusiasme og frivillighed. Det er også en presbold, hvor vi godt kan se, at det her bliver vi nødt til at gå ind i, siger Claus Peter Olsen.

Den samme ’presbold’ mærker landsbyer over hele landet. Antallet af børn mellem 0 og seks år, der bor på landet eller i en landsby, er faldet med en femtedel siden 2010. I samme periode er der blevet 23 procent flere ældre på landet.

Så noget skal ske, hvis udviklingen skal vendes. Og samarbejde mellem landsbyer i landsbyklynger som her på Mols er nødvendigt, vurderer Jørgen Møller, der er lektor på institut for By- og Regionalplanlægning på Aalborg Universitet.

- Det her er måske den sidste chance de har for at komme med i det spil, der handler om at blive klar til fremtiden. Mange landsbyer vil klare sig meget bedre ved at samarbejde end ved at køre alene, siger Jørgen Møller.

(Foto: Jan Macdonald Arnskov © DR Nyheder)

Landsbyklynger over hele landet

Og der er da også gang i samarbejdet mange steder i Danmark. En rundspørge til alle landkommunerne i Danmark viser, at 20 landkommuner lige nu har en eller flere landsbyklynger. 27 af de 30 landkommunerne i Danmark har svaret på DR Nyheders henvendelse.

Det er en udvikling, som Realdania forsøger at støtte op om økonomisk i samarbejde med DGI og Lokale- og Anlægsfonden. Og de foreløbige erfaringer er gode.

- Vores erfaring har været, at de har fået aktiveret mange frivillige i landsbyerne. At de har fået en fælles identitet om, hvem de er. De har måske set sig selv som bare en enkelt landsby, mens pludselig kan de se, at de er en del af en egn og at de står stærkere sammen, siger Anne Skovbro, der er filantropidirektør i Realdania.

I Molshallen glæder Eva Elsig sig over, at de små landsbyer kan gøre tingene i fællesskab.

- Hvis vi skal have en fremtid på Mols, så er vi nødt til at stå sammen, siger hun.

Facebook
Twitter