Beboere i over 100 landsbyer har i løbet af syv år malet, støvsuget, købt anparter og indsamlet sponsorater for at bevare en lokal indkøbsmulighed.
For nylig åbnede Min Købmand i Veflinge på Nordfyn med taler, citronmåne, kaffe og fadøl.
- Det er ikke min købmand, det er vores, som købmand Mette Fugl sagde til åbningen.
For til åbningen var gæsterne ikke kun kunder, men i mange tilfælde også ejere af købmanden. Til sammen har de indsamlet 1,2 millioner kroner og købt bygningen, hvor Mette Fugl skal drive sin købmandsbutik.
Dermed er Veflinge blevet en del af en bevægelse, hvor flere og flere købmænd bliver åbnet af ildsjæle og med lokalt engagement i ryggen.
Landsbyerne er nødt til selv at tage initiativ, forklarer Tobias Gandrup, adjunkt ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
- Der er sket en markant stigning i den her type butikker. Det er i stigende grad en nødvendighed, at folk går sammen i fællesskaber for at skabe dagligvarebutikker i tyndt befolkede områder, siger Tobias Gandrup, der har forsket i købmænd, der er startet af borgerne selv.
Kun tre købmænd er lukket
Da Dagli’ Brugsen meldte ud, at butikken i Veflinge skulle lukke, gav beboerne sig i kast med at skabe en købmandsbutik med en støttefest, møder i hallen og salg af 400 anparter i en by med under 900 indbyggere.
Flemming Holm fra den nærliggende by Bogense var taget til Veflinge for at støtte initiativet.
- Jeg kommer til at handle her. Der er så mange ting, der lukker. Busser, skoler, alt det lukker. Så det er vigtigt, at vi handler i nærområderne. Lad os nu bevare den her butik, siger han.
Ifølge dagligvarekoncernen Dagrofa er det lokale engagement afgørende for, at købmændene klarer sig godt i de små lokalsamfund. I 2016 udviklede Dagrofa et koncept, der bygger på borgerinddragelse og lokalt ejerskab. Siden konceptet blev udviklet i 2016, er kun tre af de i alt 101 åbnede butikker lukkede i dag.
- Nøglen til succes er de lokale borgeres engagement. Når man investerer sine egne penge, stiger både omsætning og loyalitet, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
Hos Samvirkende Købmænd, der er en brancheorganisation for købmænd, har den administrerende direktør bemærket den store interesse i den nye butikstype. Ifølge ham kan borgerfinansierede købmænd klare sig i tyndt befolkede områder, fordi folk selv tager et ejerskab.
- Den afgørende forskel er netop det lokale engagement. Man kan se, at hvis man ikke støtter, så har man ikke nogen lokal købmand, siger Jannick Nytoft.
Andelsbevægelse 2.0
Butiksdød, fraflytning og skolelukning har fyldt meget, så det er ny solstrålehistorie, at butikkerne er en succes, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes fællesråd.
- Gennem mange år har vi set, at butikkerne lukkede i landdistrikterne. Det her er en ny trend, og det smitter. Træerne vokser ikke ind i himlen, men der er basis for, at der kan komme flere butikker ud i landdistrikterne med det her koncept, siger Steffen Damsgaard, der beskriver bevægelsen som en andelsbevægelse 2.0.
Dagrofa havde forventet at åbne 10 borgerfinansierede butikker i år men har opjusteret forventningen til over 15.
- Vi oplever en stigende interesse, og jeg tror, at der er en overordnet tendens om at værne om sit lokalmiljø. Det smitter fra den ene by til den anden. De ser, at det kan lade sig gøre, og at det er en bæredygtig model, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
I Veflinge er borgerne glade for, at de igen kan cykle op til købmanden, mødes over køledisken, og at de har vundet et afgørende slag mod afviklingen. En af dem er Liselotte Stüker, der driver et rengøringsfirma i Veflinge.
- Købmanden betyder alt for byen, og det giver et sammenhold. Uden købmanden er vi en soveby.