En 32-årig kvinde får ikke sit danske statsborgerskab tilbage.

Det har Østre Landsret netop afgjort.

'Udlændinge- og Integrationsministeriet blev frifundet for kvindens påstand om, at afgørelsen er ugyldig,' står der i afgørelsen.

Kvinden, der er tilbageholdt i en fangelejr i det nordøstlige Syrien, havde lagt sag an mod staten, fordi hun har fået frataget sit danske pas og statsborgerskab af udlændingeministeren.

Kvinden er født i Marokko og er også marokkansk statsborger. Hun har boet i Danmark, siden hun var barn.

En ny lov fra oktober 2019 gjorde det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra danske statsborgere, der 'er til fare for vitale danske interesser'.

Med fratagelsen af statsborgerskabet røg kvindens mulighed også for at vende tilbage til Danmark ifølge den danske regering.

I stedet opholder den 32-årige kvinde sig altså fortsat i Syrien med sine to børn på tre og fire år, som af to danske speciallæger beskrives som underernærede og syge.

Kvinden rejste i 2014 ind i Syrien mod Islamisk Stats såkaldte kalifat med sin mand, og det er den historik, som har fået den danske stat til at vurdere hende som farlig for Danmark.

'Der findes herved fuldt tilstrækkeligt grundlag for i overensstemmelse med vurderingen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste at anse det for godtgjort, at X har udøvet aktiviteter, som har bidraget til at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området,' står der blandt andet i afgørelsen.

Afhørt på videoforbindelse fra lejr

Den 32-årige kvinde havde ikke selv til at begynde med opdaget, at hun havde mistet sit danske statsborgerskab.

For da loven trådte i kraft, var hun allerede i lejren al-Roj i Syrien, og hun havde derfor ikke adgang til internet eller e-boks.

Netop det var en del af sagen, for ifølge kvindens advokat har hun derfor ikke haft mulighed for at blive hørt eller gøre indsigelser.

Fordi kvinden ikke siden har sat sine ben uden for lejren, var det også fra et lille lokale bevogtet af vagter, at hun via videoforbindelse afgav forklaring for retten i sagen.

Via en iPad, som blev sendt rundt i retslokalet i København, fortalte den 32-årige kvinde blandt andet, at forholdene i lejren var dårlige med ugentlige teltbrande og overfald fra radikaliserede kvinder.

- Der er sikkerhedstrusler hele tiden. Jeg prøver ikke at bryde sammen, sagde hun.

- For min ældste søn, der er jeg bange for, at når han bliver ældre, vil han forstå, hvad der sker og måske blive radikaliseret og taget fra mig på et tidspunkt, sagde hun.

Husmor i Islamisk Stat

I sagens dokumenter kan man læse, at det hovedsagligt er udtalelser fra kvinden selv, der fik Udlændingeministeriet til at fratage hende det danske statsborgerskab.

Kvinden har blandt andet fortalt i et interview med Weekendavisen i 2019, at 'hun er gået fra en tilværelse i Danmark som en uafhængig kvinde med sygeplejerskedrømme til at være en stolt husmor i Islamisk Stats hjertekammer.'

Under retssagen sagde kvinden, at hun til tider har følt sig tvunget til at deltage i interviews med danske medier, og at det ikke er muligt for hende at sige nej til kurderne, der kontrollerer lejren.

Den forklaring tror retten dog ikke på.

'Landsretten tilsidesætter forklaring om, at udtalelserne i interviewet i Weekendavisen er fremsat under tvang,' står der i afgørelsen.

Derudover har ministeriet også lagt vægt på, at kvindens afdøde mand af USA blev betegnet som en topterrorist hos Islamisk Stat.

Han blev dræbt som mål i et amerikansk droneangreb i december 2015.

Kvinden har i retten ikke villet fortælle, hvordan hun og hendes afdøde mand fik penge til at leje en lejlighed. Den 32-årige kvinde ville dog godt fortælle lidt om omstændighederne, inden hun krydsede grænsen til Syrien.

- Jeg undersøgte ikke, hvad der foregik. Min mand fortalte mig om noget krig, og at de havde brug for hjælp. Han sagde, at jeg med min uddannelse kunne hjælpe.

- Da han dør, får jeg kontakt til en organisation i Danmark, fordi jeg vil ud af Syrien. Det lykkes dog ikke. På det tidspunkt var det meget farligt, og at gå rundt som kvinde alene er ikke trygt, fortalte hun tydeligt berørt i retten.

Under sin procedure i sagen gennemgik statens advokat, Søren Horsbøl fra Kammeradvokaten, den 32-årige kvindes udsagn i artiklen fra Weekendavisen og oplysninger, som PET havde samlet om hende.

- At have et dansk statsborgerskab er et privilegium. Og det privilegium gør hun sig ikke fortjent til på grund af den handlemåde, hun har udvist, lød det fra Søren Horsbøl.

Advokat: 'Hamrende principiel sag'

Advokat Knud Foldshack repræsenterer kvinden og er samtidig en del af organisationen Repatriate The Children Denmark (RTC), der arbejder for at få de kvinder og børn hjem, der fortsat opholder sig i Syrien.

- Det er en hamrende principiel sag. Det er en fratagelse af statsborgerskab, der er foretaget på ministerens skrivebord. Det drejer sig om børn, der risikerer at dø, fordi deres mor ikke længere er dansk, siger han.

Han henviser til, at kvindens to børn er meget syge.

DR Nyheder kunne i sidste uge fortælle, at to speciallæger, som var en del af regeringens taskforce i maj 2021, har slået alarm over børnenes helbredstilstand.

- Jeg mener, at det her er politisk makværk. Vi har måttet føre en retssag, samtidig med at det allerede har fået konsekvenser for kvinden og hendes børn, som nu er fanget i en fangelejr.

- Vi må arbejde videre, og gud ske lov så er der andre instanser, som kan kigge på det her. Men det må jeg tale om med min klient, når jeg kan.

Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), skriver følgende i en mail til DR Nyheder:

- Jeg er glad for, at Østre Landsret mener, at fratagelsen af statsborgerskabet kan fastholdes. Dommens konklusion skal nu nærlæses i ministeriet

Sagen med den 32-årige kvinde er den første i rækken, som bliver behandlet i retten.

Men der er flere på vej.

Ud af de 11 personer, som har fået frataget deres danske statsborgerskab admiministrativt, har seks klaget over afgørelserne og anlagt sager ved domstolene.