Landsretten klarer ankesag mod Peter Madsen på tre dage

I september skal ubådsbyggeren igen for retten. I byretten fik han fængsel på livstid.

Peter Madsen anker ikke hele drabsdommen i ubådssagen. Kun straffen på livstid skal landsretten vurdere på ny.

Østre Landsret har sat datoer på ankesagen mod ubådbygger Peter Madsen.

5. september, 12. september og 14. september skal retsmøderne køre i landsrettens retssal 1 i Bredgade i København.

Alle dage begynder retsmøderne klokken 9.30, skriver Østre Landsret i en pressemeddelelse.

Onsdag 25. april afsagde Københavns Byret dom over den 47-årige ubådsbygger. Han blev idømt fængsel på livstid for drabet på Kim Wall samt for seksuelt overgreb af farlig karakter, usømmelig omgang med lig og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs.

Ubådssagen

Sagen mod Peter Madsen genoptages d. 26. september i Østre Landsret, hvor det ventes, at der falder dom i sagen. I april fik Peter Madsen livstid i Københavns Byret for drabet på Kim Wall. Ankesagen omfatter alene strafudmålingen og ikke skyldsspørgsmålet, som ikke er anket. Få seneste nyt her.

Se Tema

Det er ikke hele sagen, der skal gå om.

Peter Madsen har ikke anket spørgsmålet om skyld, men han vil gerne have formildet sin livstidsstraf. Dermed kommer de tre dage, som ankesagen skal klares på, alene til at vedrøre straffens udmåling og ikke skyldsspørgsmålet.

Peter Madsen dræbte Kim Wall i den privatbyggede ubåd Nautilus den 10.-11. august sidste år.