Landsretten: Rasmus Paludan får 14 dages betinget fængsel for racisme

Dommen er den samme som i byretten.

Her bliver dommen over Rasmus Paludan læst op.

Rasmus Paludan får 14 dages betinget fængsel for at have overtrådt racismeparagraffen.

Det har Østre Landsret netop besluttet. Det var en enig ret, som også kom frem til, at han skal betale sagens omkostninger.

Partilederen fra Stram Kurs blev i april i år ligeledes dømt til 14 dages betinget fængsel i retten i Glostrup, fordi han på en video ifølge retten blandt andet sammenkoblede "de fleste negere i Sydafrika" med personer, der har en intelligenskvotient på under 70.

Rasmus Paludan har igennem hele sagen bedyret sin uskyld.

Under sagen i landsretten, som tog en

retsdag
, forklarede Rasmus Paludan, hvorfor han ikke mente, at han var skyldig, selv om han i videoen satte spørgsmålstegn ved, om de sorte borgere i Sydafrika er i stand til at styre deres land på grund af deres lave intelligenskvotient.

- Jeg har den indstilling, at man skal overholde loven. Jeg mener ikke, at den her video overtræder loven. Men da jeg bliver ringet op af politiet, så fjerner jeg den, sagde han i vidneskranken.

Hvem er Rasmus Paludan?

  • Rasmus Paludan er advokat. Han stiftede for nogle år siden sit eget parti, der blandt andet vil have forbud mod islam i Danmark. Budskabet spreder han på YouTube og gennem demonstrationer med koranafbrændinger. Han er under PET-beskyttelse.

Anklager ville have skærpet straffen

Efter der havde været vidneafhøringer, så var det tid til anklagerens og forsvarens afsluttende procedure.

Senioranklager Rikke Jensen drog en parallel til Mogens Glistrup, som i

Højesteret
blev dømt for at forhåne muslimer.

- Jeg mener, at der er grundlag for en skærpelse af straffen, sagde senioranklager Rikke Jensen, der plæderede for 20 dages fængsel.

Omvendt mente Paludans forsvarer, Mette Grith Stage, at hendes klient skulle frikendes.

- Denne sag er noget så vigtigt som et forsvar for

ytringsfriheden
, sagde hun.

Anmelder: Jeg er lettet

Det var stifteren af den danske del af Black Lives Matter, Bwalya Sørensen, som anmeldte Rasmus Paludan for racisme.

- Jeg er lettet. Det har været dyrtbetalt. Ikke kun for mig, men for alle dem, som bor i almenboliger, hvor Rasmus har været på besøg og svinet dem til, siger hun og fortsætter:

- Jeg har betalt meget dyrt for at anmelde ham, da han om natten er mødt op ved mit hjem på de dage, hvor jeg har talt offentligt. Det her betyder, at jeg bliver ved med at råbe op, siger hun og fortæller, at hun har fået massiv støtte fra Black Lives Matter i den tid, sagen har kørt.

Hverken forsvarer Mette Grith Stage eller Rasmus Paludan ønskede over for

DR
Nyheder at kommentere sagen efter domsafsigelsen.

Til Ritzau siger

forsvarsadvokaten
:

- Nu vil jeg gå hjem og

nærlæse
dommen, og så vil min klient og jeg vurdere, om der skal sendes en ansøgning afsted til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen prøvet ved
Højesteret
.

Det sagde Rasmus Paludan i videoen

  • - Det er klart, at der efter 20 år, hvor der ikke har været apartheid, dér er det jo kun blevet dårligere og dårligere for langt de fleste negere i Sydafrika. Og hvem skal man så give skylden for det?

  • - Ja, når man som Bwalya Sørensen (medlem af organisationen Black Lives Matter, red.) og som de fleste negere i Sydafrika ikke er begavede nok til at kunne se, hvordan tingene rent faktisk forholder sig, så er det meget nemmere kun at se i sort/hvid og som sagt give skylden til de hvide.

  • - Og det er altså det, fordi alternativet er jo, at man giver skylden til ANC, som har haft magten lige siden 1995, og altså har formået at oparbejde en enorm statsgæld og fuldstændig kuldsejle nationen.

  • - Selvfølgelig fordi vi ved, at IQ70-personerne - tjek eventuelt Twitter #1Q70 - altså personer fra lav-IQ-befolkningsgrupper, de jo ikke magter at styre en nation, fordi de simpelthen ikke evner det. Deres kognitive funktionsniveau er for lavt til, at de kan styre en nation. Kilde: Anklageskrift mod Rasmus Paludan (Københavns Vestegns Politi).

Facebook
Twitter