Det er et grundprincip i en retsstat, at sager skal gennemføres så hurtigt og så skånsomt som muligt uden at gå på kompromis med grundigheden.

Det er dog langtfra tilfældet.

Ofte må den anklagede og ofrene vente lang tid på at få en afslutning. De danske domstole har store sagspukler, som dommerne, anklagerne og forsvarsadvokaterne har svært ved at få bugt med.

Derfor har et udvalg, nedsat af daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S), kigget på, hvor man kan sætte ind for at lette ventetiden.

Sagsbehandlingstiderne for straffesager er steget med 76,2 procent siden 2016. Det viser tal fra en konklusion, som Rigsrevisionen lavede på baggrund af de lange ventetider.

I 2021 gik der i gennemsnittet 196,5 dage fra, at anklagemyndigheden sendte sagen over til til retten, til retssagen gik i gang.

De lange behandlingstider betyder blandt andet, at folk sidder varetægtsfængslet i længere tid, fordi de venter på at få berammet deres sag og blive stillet for retten.

Tal fra Rigsadvokaten viser, at den gennemsnitlige tid for varetægtsfængsling ligger på omkring 4,5 måneder per 19. december 2022.

I perioden fra 2016 til 2021 er der sket en gennemsnitlig stigning på omkring 48 procent.

Minister: Det er alvorligt

Udvalget, der hedder Rørdam-udvalget efter højesteretspræsident Thomas Rørdam, mener, at der er flere områder, man kan kigge på for at lette sagsbehandlingstiden.

I forbindelse med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for retsvæsenet, har udvalget har i dag fremlagt en liste over mulige tiltag, som man kommer til at undersøge nærmere, til Folketingets partier.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at det danske retssystem er i knæ.

- Vores domstolsvæsen står i en meget alvorlig situation. Vi har for lange sagsbehandlingstider. Der er for mange, der venter for længe på at få deres sag for retten. Der er også for mange civile, der helt opgiver at få afgjort deres tvister ved retten.

Nævningesager og tilståelsessager

Ministeren fortæller, at udvalget blandt andet lægger op til, at rammerne for nævningesager skal justeres.

Som det er nu, kører straffesager som en nævningesag, når der er krav på mindst fire års fængsel.

Nævningesager er omkostningstunge af flere grunde. I byretten består de af tre juridiske dommere og seks nævninge. I landsretten er setuppet endnu større. Her består en nævningesag af tre juridiske dommere og ni nævninge i et nævningeting.

- Det er jo hele det puslespil, der skal gå op. Jo flere dommere, der skal bruges, desto vanskeligere er det at få den berammet, og desto længere tid skal det tage, og desto flere ressourcer skal retten bruge, siger Hummelgaard.

Rørdam-udvalget har også foreslået, at man kan kigge på forløb omkring tilståelsessager.

- Et af forslagene på bordet er, at man eksempelvis kan lempe straffen i tilståelsessager, så det også kører hurtigere for at øge den anklagedes lyst til at tilstå en forbrydelse, som han eller hun i virkeligheden ville blive dømt for, siger han.

Hummelgaard understreger, at det endnu ikke er noget, der er taget politisk stilling til, men at det er "en overvejelse fra udvalget", som nu er blevet lagt på forhandlingsbordet.