Langt flere østeuropæiske kriminelle

Især rumænere gør sig bemærket med forskellige former for kriminalitet.Mange udvises, men der er mange flere kriminelle, siger politiet.

Især rumænere gør sig bemærket med forskellige former for kriminalitet. Mange udvises, men der er mange flere kriminelle, siger politiet. (© DR)

Antallet af kriminelle rumænere og romaer i Danmark stiger med rekordfart, skriver Kristeligt Dagblad.

Efter udvidelsen af EU har politiet noteret en voldsom stigning af rumænere og romaer, der især gør sig bemærket med lommetyveri, tricktyveri, hårdhændede røverier og rufferi, skriver Kristeligt Dagblad.

De seneste to år har rumænerne været den mest udviste gruppe udlændinge fra Danmark.

- Men antallet af rumænere, der begår kriminalitet i landet, er måske 20 eller 30 gange større end antallet af udvisninger, siger Bent Isager Nielsen, der er efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi.

I sidste måned slog Højesteret fast, at - som det hed - et enkeltstående professionelt præget tyveri er nok til at udvise en EU-borger.

Facebook
Twitter