Antallet af børn, der hvert år oplever, at deres forældre går fra hinanden, har været stort set uforandret de seneste 12 år. Men måden skilsmissefamilier indretter sig på har forandret sig markant.

I flere og flere familier tyer forældrene til en deleordning, når de flytter hver til sit. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

I 2009 levede 15 procent af skilsmissebørn i Danmark i en deleordning, der enten bød på en uge skiftevis hos hver forælder eller seks dage hos den ene og otte dage hos den anden. I 2021 var det tal steget til 41 procent.

Det er en "markant udvikling", mener Karen Margrethe Dahl, som er chefanalytiker hos Vive og en af forfatterne bag undersøgelsen.

- Man har ændret børns hverdagsliv markant på bare 12 år, siger hun.

Faderrollen har ændret sig

Hun peger på flere forskellige faktorer, der kan forklare den store stigning.

En del af forklaringen skal findes i øget ligestilling mellem fædre og mødre, når det kommer til rollen som forælder.

- Faderrollen har udviklet sig rigtig markant de seneste 20 år til, at fædre i dag i stigende grad er involveret i omsorgen for børnene. Og det gør det muligt for fædrene også at spille en aktiv rolle efter en skilsmisse, siger Karen Margrethe Dahl.

Der er også sket nogle grundlæggende forandringer i samfundet til at understøtte den udvikling.

- Skoler og daginstitutioner kommunikerer ikke kun med mor for eksempel. På den måde prøver man at understøtte den her udvikling, siger hun.

Derudover er 7/7-ordningen også blevet et ideal, der bliver fremstillet i medierne som noget positivt og almindeligt, påpeger hun.

- Det bliver ofte fremstillet som den rimelig måde at fordele på. Det kommer også til at handle om en retfærdighedsfølelse hos forældrene - at man har været sammen om at få børn, og at man derfor som udgangspunkt også skal dele dem nogenlunde lige.

Ikke det rigtige for alle børn

I udgangspunktet er det en god ting, at børn får en tæt relation til begge deres forældre, og det kan deleordningerne være med til at understøtte.

Men det er vigtigt, at aftalerne altid bliver lavet med sigte på, hvad der er bedst for barnet – og ikke kun forældrene.

Det pointerer Malene Angelo, som er psykolog hos Børns Vilkår.

- Der er ikke én bestemt samværsordning, som er god for alle børn.

For nogle børn kan det være en belastning ikke at have én base, men to.

Specielt hvis et barn har meget forskellige roller i de to hjem, kan det være for krævende at omstille sig hver uge. Det kan være, at barnet det ene sted er enebarn eller den mindste i søskendeflokken, mens det andet hjem måske vrimler med mindre søskende og en ny stedforælder, man også skal forholde sig til, forklarer Karen Margrethe Dahl fra Vive.

- Hvis livet er meget forskelligt de to steder, så er det hårdt arbejde at skifte mellem dem. Der skal forældrene hjælpe børnene og sørge for, at det ikke er børnene, der skal transformere sig hver uge, siger hun.

Samtidig kan et barn i nogle perioder have brug for at være mere eller mindre hos den ene forældre af forskellige årsager, og for særligt helt små børn - under fire år - kan det være problematisk at skifte hjem hver uge, forklarer Malene Angelo.

- Det lille barn er ikke kognitivt udviklet til at forstå, hvornår mor eller far kommer tilbage. Det kan påvirke barnet og skabe meget uro, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at forældrene hele tiden er klar til at justere på den aftale, der er indgået, hvis det ikke fungerer for barnet.

- Det er vigtigt, at forældrene er lydhøre overfor, at samværsordningen måske skal ændres igen, siger Malene Angelo fra Børns Vilkår.

Kan det ikke også være stressende for barnet, hvis der bliver justeret for meget?

- Det, der er stressede for børn, er, hvis forældrene er meget i konflikt og skændes, siger Malene Angelo og tilføjer, at det kan være svært for især små børn og børn, der har brug for meget stabilitet, hvis der bliver ændret for meget i tingene.

- Men det er godt for børn, hvis man tør prøve noget af i tre måneder – måske et halvt år, siger hun.

- For alle børn, vil det være meget trygt at vide, at deres forældre er opmærksomme på dem, tager dem alvorligt og går op i, hvordan de trives bedst. Og at børnene ikke selv behøver at have svaret på, hvad der er det rigtige for dem, siger Malene Angelo.