Langt fra retssalen i København kæmper en 31-årig kvinde for sit danske statsborgerskab: 'Jeg prøvede at komme ud. Det lykkedes ikke'

I dag var 31-årig kvinde i retten fra syrisk IS-lejr over en skrattende videoforbindelse på en iPad.

Kvinden opholder sig i al-Roj-fangelejren i det nordlige Syrien. Lejren huser familierne til IS-krigere. Billedet her er fra den anden lejr, al-Hol. (Arkivfoto) (Foto: Marie Andersen Klareskov © DR)

Det var en usædvanlig sag, der tog sin begyndelse i Østre Landsret i dag.

Her har en 31-årig kvinde sagsøgt Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få sit danske statsborgerskab tilbage.

Det blev taget fra hende i 2019, efter en ny lov gjorde det muligt at fratage fremmedkrigere statsborgerskabet administrativt.

Kvinden er nemlig langt fra retssalen på Bredgade i København. Hun bliver tilbageholdt i IS-fangelejren al-Roj i det nordøstlige Syrien.

Derfor var det planlagt, at hun skulle være med på en videoforbindelse fra lejren, og både en mand fra Rigspolitiet og en repræsentant for kvinden var rejst til Syrien.

Forbindelsen virkede dog først ikke, og da kvinden endelig gik nogenlunde igennem, duede rettens tv- og højtalersystem ikke.

'Trusler hele tiden'

En iPad på højeste lydstyrke endte derfor med at gå rundt i retssalen, så advokaterne kunne stille spørgsmål til kvinden, der på skærmen tonede frem med løst mørkt hår.

Advokat Knud Foldshack repræsenterer sagens hovedperson, og han spurgte den 31-årige kvinde ind til situationen i lejren og for hendes børn.

- Der er sikkerhedstrusler hele tiden. Jeg prøver ikke at bryde sammen, sagde hun.

I øjeblikket huser lejrene al-Roj og al-Hol 600 udenlandske kvinder og deres børn. Lejrene er præget af voldsepisoder og brande. Billedet her er ikke af et dansk barn. (Foto: Mads Køngerskov)

Undervejs i svarene måtte hun flere gange holde pauser.

- For min ældste søn, der er jeg bange for, at når han bliver ældre, vil han forstå, hvad der sker og måske blive radikaliseret og taget fra mig på et tidspunkt, sagde hun.

En stolt IS-brud

I sagens dokumenter kan man læse, at det 'navnligt, men ikke kun' er udtalelser fra kvinden selv, der har fået Udlændinge- og Integrationsministeriet til at fratage hende det danske statsborgerskab.

Det gælder for eksempel udtalelser i et interview med Weekendavisen i 2019, hvor kvinden netop er blevet tilbageholdt i lejren.

I artiklen fortæller hun, at 'hun er gået fra en tilværelse i Danmark som en uafhængig kvinde med sygeplejerskedrømme til at være en stolt husmor i Islamisk Stats hjertekammer'.

Hun har samtidig ikke før oplevet en frihed som den i kalifatet, lyder det.

Ministeriet lægger også vægt på, at kvinden i 2014 rejste ind i Syrien med sin nu afdøde mand, der af USA blev betegnet som topterrorist hos Islamisk Stat.

I dag sagde kvinden i retten, at hun til tider har følt sig tvunget til at deltage i interviews med danske medier, og at det ikke er muligt for hende at sige nej til kurderne, der kontrollerer lejren.

- På et tidspunkt havde jeg corona. Jeg havde det så dårligt. Der bad jeg om, at jeg ville ikke op på kontoret, men jeg havde ikke et valg, sagde hun.

Ingen adgang til e-boks og internet

En del af sagen handler også om, at kvinden ikke mener, at hun har haft en ordentlig proces i sagen, så hun for eksempel kunne blive hørt og gøre indsigelser.

- Hun var tilbageholdt, da indførelsen af loven blev indført, da der blev sendt partshøringsbrev og da der blev truffet en endelig afgørelse, lyder det i sagens dokumenter.

For eksempel har kvinden ikke haft adgang til sin e-boks, som er der, ministeriet har sendt breve til. Hun må nemlig ikke have hverken mobiltelefon eller computer i lejren.

- Hvad er jeres kommunikationsmuligheder?, spurgte Knud Foldshack.

- Cirka 0,1 procent. Vi har en telefon hos bestyrelsen, som man kan gå op og bruge én gang hver anden uge. Der kan du skrive til din familie, om de kan sende penge. Vi må ikke snakke om andet.

Forsøgte at komme ud

Advokat Søren Horsbøl, der repræsenterer Udlændinge- og Integrationsministeriet, ville i dag gerne stille spørgsmål til kvindens år i Syrien. For eksempel hvordan kvinden og hendes afdøde mand fik penge til at leje en lejlighed.

- Det vil du ikke svare på, sagde Knud Foldshack hurtigt, inden kvinden nåede at svare.

Han har nemlig vejledt hende i ikke at svare på spørgsmål, der kan bruges som bevis i en eventuel straffesag.

- Men undersøgte du, hvad der skete i Syrien, inden I rejste ind?, spurgte Horsbøl så.

- Jeg undersøgte ikke, hvad der foregik. Min mand fortalte mig om noget krig, og at de havde brug for hjælp. Han sagde, at jeg med min uddannelse kunne hjælpe.

Hun forklarede også, at hun nogle måneder efter mandens død i december 2015 forsøgte at komme ud af Syrien.

- Det lykkedes ikke. Jeg prøvede. I stedet skulle jeg til en 'fortrydelseseksamen', fordi det var ulovligt at forlade Syrien, fortalte kvinden.

Lykkes kvinden med at få sit statsborgerskab tilbage, kan det betyde, at hun kan komme retur til Danmark.

Det er uvist, hvornår Østre Landsret afgør sagen.

FacebookTwitter