Lars E. Christiansen er død

Manden som grundlagde DRs trafikradio, Lars E. Christiansen, er død. Han blev 72 år. Hver weekend guidede han danskerne gennem trafikken med hjælp fra Falck, FDM, DSB, politiet og forsikringsoplysningen.

Trafikradioen kørte på radioen fra 1968-98 og Lars E. Christiansen opnåede både at blive nævnt i en Shu-bi-dua-sang og at blive parodieret af Monrad og Rislund. (Foto: Claus Bjørn Larsen © Scanpix)

Trafikradioens grundlægger, journalist Lars E. Christiansen, er død efter længere tids sygdom. Han blev 72 år.

Trafikradioen og Lars E. Christiansen blev en institution i DR.

Med hjælp af kilder hos Falck, FDM, DSB, politiet og forsikringsselskaberne guidede han i weekenden trafikanterne gennem tilværelsen, dels fra studiet i Rosenørns Allé, dels fra centrale steder rundt omkring i landet.

Videreført

Et fornemt eksempel på public service, der siden er videreført som en naturlig del af programfladen hos mange radio- og tv-stationer.

Lars E. Christiansens gennemslagskraft fejrede også triumfer, da han op til en stormflod i Sønderjylland rådede folk i de lavereliggende egne til at forlade husene. I kraft af sit kildenet kunne han nemlig rundkaste meddelelsen, før myndighederne var klar over, hvor alvorligt det stod til, skriver Berlingske Tidende.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532b397d6187a215d0abfea7

Facebook
Twitter