På bordet foran 49-årige Lars Thulin ligger der et billede af en ung kvinde.

Han ryster stille på hovedet, mens hans blik flytter sig mellem små punkter på billedet.

- Det begynder at blive pinligt det her, siger han.

Han kigger ned og ser så op igen. Han kan ikke genkende kvinden på billedet foran sig.

Få sekunder efter får Lars Thulin besked om, at kvinden er hans egen datter.

- Ja, så er det jo pinligt. Jeg tror godt, jeg kan se det, nu du siger det. Men jeg er nødt til at sige tror. Jeg kan ikke placere trækkene. Det ryster mig lidt, at jeg fejler på min egen datter. Men jeg kan jo ikke sige andet, end at det er sådan, det er, siger han:

Lars Thulin er en succesfuld erhvervsmand. Han ejer en IT-virksomhed i Esbjerg med 14 ansatte og sidder i bestyrelsen i håndboldklubben Ribe-Esbjerg.

Og så er han ansigtsblind.

Det betyder, at han ikke kan genkende ansigter - uanset om ansigtet tilhører kronprinsesse Mary, USA's præsident, Donald Trump, eller sin egen datter.

Mange tror, man er arrogant

Det kan være svært at forestille sig en hverdag, hvor du ikke kan genkende selv familiemedlemmers ansigter.

Men Lars Thulin er langt fra den eneste. Han er en del af de cirka to procent danskere, der lider af 'Prosopagnosia', som på dansk kaldes ansigtsblindhed.

Det har konsekvenser i en hverdag, hvor få ved, hvad det egentlig vil sige at have svært ved at skelne mellem venner, familie og personer, som du aldrig før har mødt.

- Mange tror, at man går rundt og er arrogant eller ikke gider at hilse på dem. Og det er jo slet ikke tilfældet. Det er simpelthen bare, fordi man ikke ser dem, siger Lars Thulin.

Han fortæller, at problemet går tilbage til folkeskolen.

Her talte den dengang lille dreng flere gange om problemet med sin far. For faren var læge og havde også ofte svært ved at genkende sine patienter.

- Vi diskuterede derhjemme, om det var, fordi vi var ligeglade med mennesker. Var det, fordi man ikke gad?, siger Lars Thulin.

Brikkerne faldt på plads

Det er først i sit voksne liv, at Lars Thulin har fundet roden til problemet ved at tage en test, hvor han skulle genkende kendte ansigter.

Da den 49-årige erhvervsmand fandt ud af, at der var noget, der hed ansigtsblindhed, faldt brikkerne på plads.

- Det er ikke mangel på empati, og det er ikke, fordi jeg er specielt introvert eller arrogant. Det er simpelthen bare, fordi jeg ikke lagrer de samme type data, som andre mennesker gør, siger Lars Thulin.

Kan være genetisk bestemt

Nu gør han, hvad han kan for at blive klogere på diagnosen. Derfor er han en del af et forskningsforsøg på Syddansk Universitet, hvor professor og neuropsykolog Christian Gerlach forsker i ansigtsblindhed.

For selvom omkring to procent af danskere lider af diagnosen i større eller mindre grad, er det først noget, man har opdaget inden for de seneste år, fortæller forskeren.

I flere årtier har han og andre forskere vidst, at mennesker kan få svært ved at genkende ansigter, hvis de får en hjerneskade. Men det er altså først i løbet af de seneste år, at forskerne har opdaget, at lidelsen kan være medfødt og genetisk betinget.

Nu scanner han Lars Thulin og andre ansigtsblinde menneskers hjerner, mens forsøgspersonerne kigger på ansigter. Det gør neuropsykologen klogere på lidelsen.

- Scanningerne har vist, at der er et særligt sted i den venstre del af hjernen, hvor ansigtsblinde mennesker har nedsat aktivitet, fortæller han.

Christian Gerlach forklarer, at ansigtsblindheden er lidt ligesom et puslespil, hvor de ansigtsblinde kigger på enkelte brikker ad gangen i stedet for at se på det store billede.

Det er blandt andet derfor, at det er svært for mennesker med diagnosen at genkende mennesker.

- Det er, som om helheden bare ikke er der på samme umiddelbare måde, som den er for os andre, siger han.

Se DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling opleve, hvordan ansigtsblinde personer kan opfatte andres ansigter:

- Man lærer at leve med det

Selvom lidelsen giver udfordringer i hverdagen for en travl mand som Lars Thulin, holder det ham ikke tilbage. Flere gange om ugen går han til sociale arrangementer.

På Esbjerg Stadion er han sammen med sin kone Bente til middag, hvor han som bestyrelsesmedlem i den lokale håndboldklub byder folk velkommen. Den slags situationer, hvor forhallen på Esbjerg Stadion er fyldt med over 300 mere og mindre ukendte ansigter, er dér, hvor udfordringerne ved Lars Thulins ansigtsblindhed er størst.

Derfor får han også hjælp af Bente, der kan hjælpe ham på vej.

- Forhåbentlig finder jeg hurtigt ud af, hvem jeg snakker med, men der kan altså gå ti minutter, før jeg finder ud af, hvem det er. Alternativt kan jeg jo selvfølgelig bare spørge, hvem de er. Men nogle gange er det bare for pinligt. Det virker bare meget, meget forkert, siger han.

Han manøvrerer rundt mellem med de godt 300 gæster i forhallen. Han giver hånd til højre, vinker på tværs af lokalet til en anden og småsnakker med en tredje.

Hvis man ikke ved det, er det svært at se, at han ikke kan genkende de mennesker, han hilser på.

Der findes ingen behandling for ansigtsblindhed. Lars Thulin har derfor lært at genkende folk på andre måder. Nogen med en speciel stemme. Andre med en bestemt højde, et sæt skæve tænder eller en karakteristisk hage, som han kan huske.

- Det er jeg jo nødt til. Fordi det andet ikke virker, er det vel meget naturligt for mennesker, at man finder noget andet at genkende dem på, siger han.

Se med i 21 Søndag, hvor Lars Thulin fortæller om et liv med ansigtsblindhed og hør forskerne fortælle om, hvad lidelsen egentlig er. Det er klokken 21 på DR1 i aften.