Rundt omkring i landet flytter robotter ind i klasseværelserne.

Blandt andet for at hjælpe skoleelever med autisme eller andre adfærdsforstyrrelser - både socialt og fagligt.

Én af dem er 15-årige Lars Hagen, der går på Karlslunde skole i Greve Kommune. Han har Aspergers syndrom, hvilket kan give udfordringer i det daglige sociale samspil med andre mennesker.

- Kan faktisk finde ud af noget

For ham har den Nao-robot, som skolen købte tilbage i april 2014, været med til at styrke hans selvtillid i skolen.

- Fordi folk lige pludselig har fået øje på, at jeg kunne det her med robotten, så har det ligesom givet dem et indblik i, at Lars fra Karlslunde faktisk godt kan finde ud af noget, forklarer han.

- I stedet for at jeg måske bare kunne være én, der sad og spillede foran computeren, så er jeg lige pludselig en, der godt kan finde ud af noget og har en eller anden form for talent.

Lille Troels

Ifølge Lars Hagen er robotten nærmest som en lille baby, fordi den ikke kan noget selv, men skal lære det.

Og selvom det bare er en robot, så har han alligevel givet den et navn.

- Jeg kalder den 'lille Troels', for jeg syntes, at den skulle have et navn. Så det blev 'lille Troels', forklarer Lars Hagen.

'Lille Troels' er ikke bare et stykke legetøj for Lars Hagen. Han anser den for en lærekammerat, fordi det er læringen, der er i højsædet.

- Mange folk ser den her robot som et dyrt og dumt legetøj, men ser ikke pointen i det, forklarer han.

- Den er sat i verden for at optimere undervisningen og gøre det endnu bedre på de punkter, hvor en lærer måske ikke har mulighed for det.

Nåede hurtigt stjernerne

Dina Berg er specialpædagogisk konsulent i Greve Kommune. Hun var med til at beslutte, at der skulle investeres i en robot til de autistiske elever.

Hun forklarer, at Lars Hagen tidligt viste sig at have et talent for robotteknologien.

- I løbet af 14 dage ramte han jo næsten stjernerne. Jeg vidste godt, at han ville være dygtig til at programmere - det var derfor, vi havde valgt ham - men der var ikke nogen af os, der havde forudset, hvor dygtig han ville være, forklarer hun.

For hende har det vigtigste dog ikke været, at han er blevet bedre til at programmere.

- Jeg tror i virkeligheden, at det, der har haft størst betydning, er, at vi andre har fået øje på noget, han kan. Og al den anerkendelse, som han er blevet mødt med i det.

Ekstremt sejt

Lars Hagen har blandt andet arbejdet med robottens sprog - at få den til at tale og forstå dansk.

Der er derfor sket meget siden allerførste gang, han fik den til at gøre noget.

- Første gang jeg fik den til at lave noget, blev jeg rigtig glad, for jeg syntes, det var ekstremt sejt lige pludselig at få en robot til at gå frem, siger han.

- Så udviklede jeg videre og lavede en masse andre ting, der motiverede mig til blandt andet at lære at programmere.

Blevet givet videre

Efter et halvt år i selskab med 'lille Troels' har Lars Hagen måttet vinke farvel til sin gamle lærekammerat. Den er nu blevet givet videre til en ny elev, der kan kaste sig ud i tekniske eksperimenter.

For Lars Hagen er det ikke et helt farvel til robotter. Han vil nemlig gerne arbejde videre med robotter og programmering.

- Den har gjort, at jeg har fundet ud af, hvor jeg vil hen af. Ikke nødvendigvis hvad jeg vil, men at det er den her retning, jeg vil arbejde hen af.

Da robotten blev købt tilbage i 2010 kostede den omkring 110.000 kroner, men allerede nu er prisen faldet til det halve.