Hvis Færøernes ønske om at komme tættere på EU skal gå i opfyldelse, så skal Færøerne overveje grundigt, om de vil forlænge deres fiskeriaftale med Rusland.
Sådan lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), efter DR og de nordiske medier SVT, Yle og NRK har afsløret, at to russiske fiskefartøjer med militært udstyr ombord har lagt til mere end 200 gange i færøske havne mellem 2015 og 2022.
Mens russiske skibe på grund af sanktioner ikke må kaste anker i europæiske og danske havne, så betyder fiskeriaftalen, at de har fri adgang på Færøerne.
- Helt logisk må man vel sige, at hvis man vil have en tættere relation blandt andet til den Europæiske Union, så kigger den Europæiske Union også med, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Og det er nok svært at forestille sig, at man både kan opretholde sådan en særlig russisk relation og samtidig uddybe sin relation til Europa.
Siden 1977 har Færøerne haft en fiskeriaftale med Rusland, der giver Færøerne en kvote til at fiske hovedsageligt torsk i Barentshavet, mens russiske skibe primært kan fiske blåhvilling i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.
Løsrivelse fra Rusland kræver håndsrækning fra EU
Færøerne er økonomisk afhængige af den russiske fiskeriaftale, der siden 1970'erne er blevet forlænget hvert år. Så hvis aftalen skal droppes, er der brug for støtte fra EU.
Det siger folketingsmedlem fra det færøske parti Sambandsflokkurin, Anna Falkenberg.
- Der er et behov for en udstrakt hånd fra EU's side, for at Færøerne lettere kan gøre sig mindre afhængige af Rusland. Det er et bredt færøsk ønske, at vi får en reel frihandelsaftale med EU, siger hun.
Da Færøerne sidste år skulle tage stilling til, om fiskeriaftalen med Rusland skulle forlænges, blev aftalen kritiseret i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.
Nu bekymrer den fortsatte handel mellem Færøerne og Rusland flere danske politikere efter mistanke om, at russiske både, der går i havn på Færøerne, er lastet med mere end bare fisk.
Fra den færørske landsstyreformand for udenrigsanliggender, Høgni Hoydal, lød det i går, at Danmark skal blande sig helt uden om Færøernes fiskeriaftale med Rusland.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at beslutningen om en fortsat fiskeriaftale udelukkende er Færøernes. Men, siger han:
- Man kan ikke både forlænge den aftale og så tro, at det bliver meget nemt at række ud til Bruxelles og få en bedre relation til resten af Europa..
Sikkerhedstrussel på den internationale dagsorden
DR-dokumentaren 'Skyggekrigen' har i den seneste uge afsløret, hvordan Rusland ifølge efterretningstjenester og eksperter netop nu i gang med at kortlægge havvindmølleparker, gasrørledninger og strøm- og internetkabler i farvandene omkring Danmark, Norge, Finland og Sverige.
Målet er ifølge kilderne at planlægge sabotage mod de nordiske lande, herunder ved at kunne skære strøm- og datakabler over på tværs af Atlanten og til resten af Europa.
Sikkerhedstruslen fra Rusland blev også bragt op til energitopmødet North Sea Summit, hvor flere europæiske topledere var samlet i går.
- Det er et spørgsmål om sikkerhed for os alle sammen, sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
Truslen mod europæisk infrastruktur blev også understreget af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
- Vi har fulgt situationen tæt. Vores kritiske infrastruktur er under pres. Det ved vi efter sabotagen på Nord Stream-gasrørledningerne sidste år. Det er også årsagen til, at vi i EU har opjusteret samarbejdet mellem medlemslandene, siger hun.
Samarbejdet inkluderer også en alliance mellem EU og Nato.
- Vi har lavet en fælles taskforce, der sætter fokus på samtlige former for trusler mod vores infrastruktur, siger Ursula von der Leyen.
- Vi ved, det er yderst vigtigt og kritisk, at vi er opdateret på det her område.
Resultatet af samarbejdet mellem EU og Nato vil blive fremlagt for statslederne til Nato-topmødet i juli, oplyste kommissionsformanden.
Den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, har afvist, at Rusland spionerer i de nordiske farvande.