Lars Løkke Rasmussen til bisættelse: Louisa bliver aldrig glemt

24-årige Louisa Vesterager Jespersen, der blev dræbt i Marokko, blev bisat i dag.

Der blev i dag sagt et sidste farvel til 24-årige Louisa Vesterager Jespersen, som blev fundet dræbt i Marokko den 17. december sidste år.

Blandt deltagerne til højtideligheden i Fonnesbæk Kirke i Ikast var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Statsministeren udtrykte sin medfølelse med forældrene til den dræbte Louisa Vesterager Jespersen.

- Tabet af jeres datter har ramt os alle, sagde han henvendt til forældrene i kirken.

- På Danmarks og på regeringens vegne vil jeg udtrykke min dybeste medfølelse og love, at Louisa aldrig bliver glemt.

- Selv om sorgen er ubærlig, så må vi ikke bukke under. Vi skal huske hinanden på, hvem vi er, hvad vi er rundet af og står for, sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Ritzau.

  • Louisa Vesterager Jespersen bisættes fra Fonnesbæk Kirke i Ikast, lørdag den 12. januar 2019. (Foto: Bo amstrup © Scanpix)
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager i Louisa Vesterager Jespersens bisættelse fra Fonnesbæk Kirke i Ikast. (Foto: Bo amstrup © Scanpix)
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Bo amstrup © Scanpix)
  • Louisa Vesterager Jespersen bisættes fra Fonnesbæk Kirke i Ikast. (Foto: Bo amstrup © Scanpix)
  • Louisa Vesterager Jespersen bisættes fra Fonnesbæk Kirke i Ikast, lørdag den 12. januar 2019. Louisa Vesterager Jespersen blev fundet dræbt sammen med sin norske veninde 28-årige Maren Ueland.De to var på ferie i Marokko, da de på brutal vis blev slået ihjel i et populært turistområde i nærheden af landsbyen Imlil i Atlasbjergene. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2019) (Foto: Bo amstrup © Scanpix)
  • Louisa Vesterager Jespersen bisættes fra Fonnesbæk Kirke i Ikast, lørdag den 12. januar 2019. Louisa Vesterager Jespersen blev fundet dræbt sammen med sin norske veninde 28-årige Maren Ueland.De to var på ferie i Marokko, da de på brutal vis blev slået ihjel i et populært turistområde i nærheden af landsbyen Imlil i Atlasbjergene.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo amstrup © Scanpix)
  • Louisa Vesterager Jespersen bisættes fra Fonnesbæk Kirke i Ikast, lørdag den 12. januar 2019. Louisa Vesterager Jespersen blev fundet dræbt sammen med sin norske veninde 28-årige Maren Ueland.De to var på ferie i Marokko, da de på brutal vis blev slået ihjel i et populært turistområde i nærheden af landsbyen Imlil i Atlasbjergene.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo amstrup © Scanpix)
1 / 7

Også borgmesteren i Ikast-Brande Kommune, Ib Boye Lauritzen, var til stede ved bisættelsen.

- Det er klart, at når det er et ungt menneske, så er det jo en kammerat fra skolen, det er en veninde. Det er én, man har gået på gymnasium med. Og så bliver det jo lige pludselig utroligt nærværende, siger han og fortsætter:

- Så det påvirker lokalsamfundet rigtig meget, at hun skulle tages bort på den måde.

Farvel til en friluftspige

Louisa Vesterager Jespersen var sammen med norske Maren Ueland på ferie, da de på brutal vis blev slået ihjel i et populært turistområde i nærheden af landsbyen Imlil i Atlasbjergene.

Adskillige personer er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af drabene. Fire af de anholdte optræder på en video, der blev offentliggjort en uge før drabene, hvor de sværger troskab til Islamisk Stat.

Familien til Louisa Vesterager Jespersen oplyste tidligere på ugen i to forskellige dødsannoncer, at bisættelsen ville foregå ved højtideligheden i dag klokken 13.

Både Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland var erfarne friluftsmennesker.

Det er også datterens kærlighed til naturen, som Louisa Vesterager Jespersens far hæfter sig ved på en mindeside.

- En ringe trøst for os tilbage er, at Louisa døde i færd med det, som hun holdt allermest af. På vej mod nye eventyr. Æret være Louisas minde. Dit smil og din styrke vil altid være i vores hjerte og sjæl, lyder det.

Facebook
Twitter