Lasse blev panikslagen: Danmarks eneste adoptionsbureau advarer medlemmer om pengemangel

Dalende interesse for at adoptere betyder, at adoptionsprocessen kan blive dyrere og længere.

Lasse Nyhus blev både vred og ked af det, da han læste mailen fra landets eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (privatfoto).

Færre danskere har lyst til at adoptere børn end tidligere.

Og det betyder, at landets eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA), nu er kommet i pengeproblemer.

Det har DIA skrevet i et brev, som bureauet har sendt ud til sine medlemmer.

Den dalende interesse betyder færre indtægter for DIA, og i værste fald står organisationen oven i købet uden offentlig støtte fra 2021.

En af de håbefulde adoptanter, der har modtaget brevet fra DIA, er Lasse Nyhus.

- Jeg blev panikslagen, siger den 32-årige skolelærer, der påbegyndte adoptionsprocessen for tre år siden sammen med sin kæreste.

Organisationen skal fungere

DIA forventer at køre med underskud allerede fra i år.

Organisationen har dog indgået en aftale med Socialministeriet, der gør, at man får dækket det estimerede underskud i både 2019 og 2020. Derefter er DIA's skæbne - og adoptanternes - uvis.

Uvisheden varer til 1. august, hvor en undersøgelsesgruppe i Ankestyrelsen fremlægger sin vurdering af, hvordan det danske adoptionssystem skal være bygget op i fremtiden.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører for Socialdemokratiet, er konklusionen af undersøgelsen afgørende for, om DIA vil modtage støtte efter 2020.

- Det kommer an på, om DIA er kommet til at fungere som organisation. Jeg og vi som politisk system har behov for at se, at de faktisk kan finde ud af at klare skærene, og det at love penge, inden vi har set det, synes jeg er en meget dårlig ide, siger hun.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er der dog ingen grund til at tage sorgerne på forskud.

- Der er ingen grund til at male fanden på væggen, for jeg synes sådan set, det triller fint derudad.

Ikke kun for eliten

Hos DIA frygter de, at krisen leder til, at de må sætte adoptionsgebyrerne op for at få forretningen til at løbe rundt. Det fortæller Lars Ellegaard, bestyrelsesformand hos DIA.

- Hvis vi skal hæve gebyrerne til et niveau, hvor organisationen er bæredygtig, så er det ikke noget, den almindelige dansker har råd til at betale for, og sådan er der jo ingen, der ønsker, at det skal være. Adoption skal ikke være for eliten.

Ifølge Lars Ellegaard koster det totalt set omkring 250.000-300.000 kroner at adoptere.

Hvis priserne stiger, så frygter Lasse Nyhus, at han og kæresten ikke har råd. For en adoption er i forvejen en bekostelig affære.

- Som lærer og med min kæreste, der er sygeplejerske, er en pris på 250.000 kroner for at få lov at adoptere et barn en meget stor post i husholdningsbudgettet. Så jeg bliver meget nervøs for, om vi har råd til at få de børn, vi gerne vil, siger han.

Det siger ministeren:

  • Det er børne- og socialminister Mai Mercado (K), der er minister på området. I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver hun:

  • - Det er vigtigt, at danske par fortsat har mulighed for at adoptere fra udlandet. Derfor er jeg glad for, at vi med satspuljeaftalen giver organisationen en økonomisk saltvandsindsprøjtning de kommende to år, mens vi undersøger, hvordan vi får en bæredygtig struktur for international adoption.

  • - Samtidig har vi selvfølgelig fokus på dem, der allerede er i adoptionsprocessen, så de ikke mister håbet om at blive forældre.

Følelsesmæssig belastning

I brevet til adoptanterne understreger DIA, at organisationen ikke kan gøres ansvarlig for tab af penge, som adoptanter har skudt i adoptionsprojektet, hvis DIA må lukke ned, inden forældrene står med et barn.

Alligevel er det ikke pengene, der er det værste for Lasse Nyhus. Det er usikkerheden.

- Det her med at adoptere er en meget svær situation og en meget lang proces, og jeg så lige for mig, at det blev endnu sværere, endnu længere og endnu dyrere. Den umiddelbare konsekvens er, at vi nu skal gå indtil august med en fornyet utryg følelse i maven - før da ved vi jo ikke noget om, hvordan fremtiden kommer til at se ud, siger han.

Og det forstår Lars Ellegaard godt. Men for at en potentiel afbrydelse af adoptionsprocessen ikke skal komme som et chok, har organisationen valgt at spille med åbne kort omkring de økonomiske udfordringer.

- De skal ikke stå i den situation, hvor de troede, de ellers var helt sikre på, at nu kunne de få et barn inden for en overskuelig fremtid, og så så verden pludselig anderledes ud på grund af de her omstændigheder, siger han.

DIA skriver på sin hjemmeside, at man mangler familier, der er interesserede i at adoptere børn fra især Korea og Taiwan.

Organisationen havde 200 aktive sager ved udgangen af 2018.

Opdateret med information om antallet af aktive sager.

Facebook
Twitter