Lastbiler kører hurtigere end de 80 km/t de må

Lastbilchauffører ser stort på fartgrænserne, når de manøvrerer på motorveje. Selv om de kun må køre 80 km/t, er gennemsnitshastigheden reelt langt højere.

Mange lastvogne kører hurtigere end de tilladte 80 km/t.

Lastbilchauffører ser stort på fartgrænserne, når de manøvrerer deres biler rundt på motorvejene.

Selv om de tonstunge kæmper kun må køre 80 km/t, er gennemsnitshastigheden reelt langt højere, skriver Jyllands-Posten.

- De må køre 80 km/t, men deres fartbegrænser er indstillet til 90. Det hastighedspotentiale udnytter chaufførerne til fulde, siger Mogens Wilbert, der er vicedirektør i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Stikprøve

Han får støtte af en stikprøve, som Morgenavisen Jyllands-Posten foretog torsdag.

Konklusionen er klar: Ud af 34 lastbiler overholdt ikke én fartgrænsen.

Den overskridelserne kan være fatal.

- Det er en udbredt misforståelse, at 10 km/t ikke betyder ret meget. Det gør det - både for bremse- og standselængden og for den slagkraft, som man rammer med. Alvorlighedsgraden af ulykker stiger med hastigheden, siger Mogens Wilbert.

Facebook
Twitter