Som 14-årig flygtede afghanske Latif Faghiri alene fra Pakistan til Danmark.
Da han efter noget tid fik opholdstilladelse, var det Frederiksberg Kommunes opgave at finde et sted, hvor han kunne bo.
Det blev en døgninstitution med pædagoger - men også med danske unge, der var droppet ud af skolen, havde problemer med familien, eller var skæve af hash.
- De første unge, jeg så derovre, var stofmisbrugere. De var helt væk og havde problemer med familien. Det var ikke sådan, jeg havde tænkt mig, at Danmark var, fortæller Latif Faghiri, der i dag er blevet 17 år.
Se et kort interview med Latif Faghiri i videoen i toppen af artiklen.
At glemme smerte
Mens Latif Faghiri boede på døgninstitutionen, gik han i skole. Når han kom hjem, så han typisk film på sit eget værelse. Han blev ked af det, når han så, hvordan mange af de unge på institutionen havde det.
- Jeg tænkte bare, hvordan skal jeg glemme al den smerte, jeg havde i mit liv? Hvis du kigger på andres smerte, tænker du bare okay, hvordan er livet? Alle har smerte. Du bliver træt af dit liv, siger han på det danske, han har lært.
Latif Faghiris historie er ikke unik. Det viser en rundringning, som DR Nyheder har foretaget blandt 200 værger til uledsagede flygtningebørn under 18 år. Værger er personer, der har fået forældremyndigheden over de uledsagede flygtningebørn i Danmark.
68 af værgerne har svaret, og hver femte af dem fortæller, at "deres barn" blev placeret på døgninstitutioner med anbragte/ utilpassede unge.
Et helt forkert billede
Latif Faghiris værge, Louise Warberg Hækkerup, var uenig i Frederiksberg Kommunes beslutning om at lade Latif Faghiri bo sammen med danske teenagere med problemer.
Hun mener, at det kan få store konsekvenser for de mindreårige flygtninge, at de bliver anbragt sammen med utilpassede unge.
- Problemet er, at der kommer unge mennesker som Latif, der skal til at finde ud af deres nye identitet i et land, som er vidt forskelligt fra det, de kommer fra, siger Louise Warberg Hækkerup og uddyber:
- Hvis man får et helt forkert billede af, hvordan man som ung opfører sig i Danmark, risikerer man, at børnene tager den væremåde til sig og kommer ud ad en uheldig vej.
Mor skal være stolt
Latif Faghiri formåede at blive på sin egen vej, og han havde andre planer med sit liv end at ryge hash.
- Jeg tænkte bare, at jeg skal gøre noget med mit liv, så min mor bliver stolt af mig. Hvis jeg bliver stofmisbruger, har jeg slet ikke noget liv eller mål i mit liv, og jeg får slet ikke respekt fra andre.
I dag er han ikke længere på døgninstitutionen. Det lykkedes for Louise Warberg Hækkerup at få ham flyttet til Bagsværd Kostskole, hvor han skal til at gå i 10. klasse.
I sin fritid arbejder han hos den lokale købmand, og han har målrettede planer for sin fremtid, fortæller han:
- Jeg vil gerne læse på CBS, tage en økonomiuddannelse og blive iværksætter.
"Det bedste alternativ"
Hos Frederiksberg Kommune, der sendte Latif Faghiri på døgninstitution, mener børne- og ungedirektør, Inger Andersen, at døgninstitutioner er den bedste løsning for de uledsagede flygtningebørn under 18 år.
- Vi mener helt klart, at med de fordele og ulemper, der knytter sig til at bo på en døgninstitution, så er det helt indiskutabelt det bedste alternativ for den unge, siger hun.
I 2014 fik 156 uledsagede flygtninge under 18 år opholdstilladelse i Danmark. Godt halvdelen af dem kom fra Syrien, mens resten hovedsageligt kom fra Somalia og Afghanistan.