Laura kaster glans over sjældne sygdomme

X Factor Laura er et forbillede, fordi hun har haft modet til at stå frem med et anderledes udseende, siger læge fra Rigshospitalet.

X Factor deltageren Laura Kjærgaard får ros for at tale åbent om sin sygdom. (Foto: Astrid Kirstine Dynesen © DR)

Hver fredag stod Laura på X Factor-scenen, og tryllebandt danskerne med sin stemme. Men den 23-årige piges tv-succes betød noget helt særligt for en speciel gruppe danskere. Det forklarer Hanne Hove, der er dr. med. og koordinator i det Kraniofaciale team på Rigshospitalet.Laura er et forbillede- Jeg ved, at hun er et forbillede for mange med Crouzon syndrom, fordi hun har turdet stå frem, selvom hun har et udseende der er anderledes, siger Hanne Hove.

Hun har behandlet mange med sygdommen Crouzon syndrom på Rigshospitalets Klinik for Sjældne Handicap.Laura fortalte om CrouzonI lørdags stod X Factor deltageren, Laura, frem i B.T. og fortalte, at hun lider af den arvelige og meget sjældne sygdom ved navn Crouzon-syndromet. Sygdommen karakteriseres ved, at der ikke er plads til hjernens vækst. Derfor har de fleste, der lider af sygdommen behov for operation. Men Lauras tilfælde er meget mildt, og hun har kunnet undvære operation.Enorm indre styrkeHanne Hove roser Laura for at have modet til at stå frem i X Factor.- Undervejs måtte hun tage imod mange kommentarere fra både dommere og seere. Hun har en enorm indre styrke og meget selvværd. Hun kaster glans over området, sjældne arvelige sygdomme, siger hun. Jeg ser speciel udLaura selv vælger også at se positivt på sin sygdom.- Jeg har levet med det i 23 år, så for mig er der ikke noget nyt i, at jeg ser speciel ud, er unik og har et anderledes udseende. Jeg vælger at se det positivt, sagde X Factor-stjernen Laura i interviewet i B.T. i lørdags

Facebook
Twitter