Laveste antal døde i Danmark i seks år trods coronapandemi: 'Lad skuldrene falde en smule ned igen'

En mild influenzasæson og hurtig nedlukning i forbindelse med coronapandemien er årsagen til de lave dødstal, siger Seruminstituttet.

Det er længe siden, at der var bekymring for, om sundhedssystemet kunne håndtere coronapandemien, og det kan også ses i dødeligheden herhjemme. (Arkiv) (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Mens andre europæiske lande som Italien, Spanien og England i år har oplevet en overdødelighed især grundet coronapandemien, er dødeligheden i årets første 30 uger den laveste i Danmark siden 2016.

Det skriver Politiken.

Og det er der to grunde til, fortæller Lasse Vestergaard, som er afdelingslæge ved Statens Serum Institut.

- Den ene grund er, at vi havde en meget mild influenzasæson sidste år, hvilket betød, at der i starten af i år var ganske få, der døde af influenza sammenlignet med sidste år. Den anden forklaring er, at vi lukkede kraftigt ned, da coronavirus begyndte at sprede sig i februar og marts, hvilket betød, at vi ikke så overdødelighed af betydning.

Og især den kontante og hurtige nedlukning herhjemme har haft betydning for, at vi ikke har set den markante overdødelighed, som nogle af de lande, som reagerede senere, har, siger Lasse Vestergaard.

- Hvis ikke vi havde lukket ned, så havde vi med al sandsynlighed også oplevet en kraftig overdødelighed i foråret.

Fylder rigtig meget

Selvom strategien altså nu viser sig i en lav dødelighed, møder den også kritik.

Knud Juel er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Han mener, at coronavirus fylder relativt meget i medierne og hos politikerne, når man ser på dødstallene, og hvor meget tiltagene koster samfundet.

- Normalt ville man jo sætte ind, der hvor der er mest at hente. For eksempel med rygning er der langt mere at hente i at spare sygdomme og dødsfald i forhold til coronavirus. Det er helt klart, siger han.

Han er helt med på, at coronapandemien er ny og ukendt, og at det altid har været sådan, at det sjældne og nye har nemmere ved at nå forsiden af aviserne og Christiansborg, men:

- Man kan da godt undre sig lidt over, om det er sådan, at et coronadødsfald er mere tragisk end andre dødsfald enten af influenza eller KOL. Det er vel i og for sig lige så tragisk, siger Knud Juel.

Mangler diagnoser

DR's sundhedskorrespondent og vært i 'Lægens Bord' Peter Qvortrup Geisling er enig med Knud Juel i, at den store fokus på coronapandemien kan få konsekvenser andre steder i sundhedssystemet.

For nøjes vi med at se på det sundhedsmæssige og lægger det politiske og økonomiske lidt til side, så fylder coronavirus kort og godt for meget, mener han.

- Den seneste måned er der cirka 20 danskere, der er døde af coronasygdom, men i samme periode er 4.500 danskere døde af alt muligt andet, som vi ikke taler om.

Peter Qvortrup Geisling har blandt andet talt med en hudlæge, der normalt sender fire-fem patienter videre til hospitalet hver måned med henblik på at blive undersøgt for ondartet hudkræft.

De seneste måneder har han dog ikke sendt en eneste videre.

- Meget tyder på, at der er nogle patienter, der gemmer sig derude og ikke får stillet de rigtige diagnoser, siger han.

Lad skuldrene falde

Peter Qvortrup Geisling påpeger også, at finansministeren har lånt 300 milliarder kroner i forbindelse med coronapandemien. Og selvom alle pengene ikke bliver brugt, "kan pengene trods alt kun bruges en gang", siger sundhedskorrespondenten.

- Kommer det her også til at gå ud over hospitalernes økonomier fremover? Det kan jeg godt frygte.

Når nu dødeligheden er så lav, som Statens Serum Instituts tal viser, så kan man godt begynde at spørge sig selv, om vi overhovedet skal være så bekymrede?

Peter Qvortrup Geisling mener ikke, at ordet bekymret er det rigtig ord at bruge, og han synes, at vi skal til at tænke bedre over, hvilke ord vi bruger, når vi taler om coronakrisen.

- Der sidder stadigvæk mennesker isoleret rundt omkring i sommerhuse på ottende måned. Mange danskere er i en form for spændetrøje, hvilket der ikke er grund til, når vi ser på tallene, siger han.

Hvis bare vi overholder retningslinjer og anbefalingerne om at holde afstand, spritte af, blive hjemme, hvis vi er syge, og bruge mundbind, så har vi godt fat i virusset, understreger han.

- Resten skal myndighederne nok tage sig af. Så lad skuldrene falde en smule ned og find livskvaliteten og de gode ting i hverdagen frem igen.

Facebook
Twitter