27-årige Lea Cordes sidder uroligt med sin kæreste i parrets lejlighed og skriver frem og tilbage på en besked, der i mange uger har givet hende ondt i maven.

- Min kæreste bliver nødt til at lægge telefonen fra sig flere gange. Vi går ud i køkkenet lidt, ind i stuen igen og jeg siger flere gange, ’ej, kan du ikke også lige tilføje det her’, fortæller Lea Cordes om den nervøse eftermiddag i starten af december.

I beskeden skriver parret til deres gode venner, at de har besluttet sig for, at de ikke kan eller vil deltage i den fælles nytårsaften. Den beslutning tager de endeligt efter pressemødet den 7. december, hvor Danmark bliver delvist lukket ned og restriktionerne forlænget til efter nytår.

- Vi brugte ret lang tid på at melde fra, selvom vi vidste, at det var det, vi skulle. Det var en super underlig beslutning, for vi ville jo inderst inde gerne afsted.

Nytårsaftenen havde ellers været planlagt siden januar og skulle stå på en uges sommerhustur med pool, drinks og fem vennepar. De ti venner, Lea og hendes kæreste bor forskellige steder i landet og ser derfor ikke hinanden så tit. De er med andre ord ikke en del af hinandens 10 tætte kontakter, afstanden ville blive umulig at holde under sommerhusopholdet og det bekymrede Lea Cordes, der er uddannet sygeplejerske.

- Jeg havde lidt en følelse af, at jeg valgte at lukke øjnene for regeringens anbefalinger, husker Lea Cordes og fortsætter:

- Det havde jeg det ikke godt med, for dem har jeg prøvet at efterleve indtil nu. Så hvorfor skulle jeg pludselig ikke gøre det?

Det var der ellers mange grunde til, da hun gik og grublede over sine muligheder.

For selvom hun havde haft en skidt mavefornemmelse om sommerhusturen, lige siden coronaen blussede op igen i efteråret, så var beslutningen langt fra nem.

- Jeg følte, at uanset hvad jeg valgte, så ville jeg have dårlig samvittighed.

- Enten ville jeg sidde derhjemme, mens alle andre var i sommerhus og have dårlig samvittighed over ikke at være med dem. Eller også ville jeg have dårlig samvittighed i sommerhuset og tænke: ’Det her er ikke rigtigt, det burde vi faktisk ikke’.

Frygten for, om vennerne ville tænke, at hun var 'pylret' eller overreagerede, når hun meldte fra på grund af stigende smittetal, var med hendes egne ord decideret stressende i dagene op til.

Et kæmpe dilemma for unge

Den følelse er hun ikke ene om at bakse rundt med i de her juledage. Det fortæller Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning.

I år er vi nemlig blevet kastet ud i et coronadilemma, hvor vi både skal tage stilling til, hvor vi selv står med hensyn til smittetryk, antallet af gæster og afstand, men også hvad vi kan være bekendt overfor andre, forklarer Noemi Katznelson.

- Det er en meget dilemmafyldt situation for unge, fordi man bliver presset over, hvordan man skal stå op for sig selv og opføre sig over for de andre, siger Noemi Katznelson og uddyber om unges frygt for at melde fra:

- Som ung er du jo enormt bange for at blive udskammet, føle dig forkert og være anderledes fra de andre.

De tanker er også nogle, som Lea kan nikke genkendende til.

Hun oplevede nemlig en coronaskam, der hang over hovedet på hende. Det er ikke en skam over at være smittet, som ordet normalt henviser til, men en skam over at være bange for at blive det, og at andre hverken deler eller forstår den nervøsitet.

Selvom vennerne tog pænt imod nyheden om afbuddet til nytår og skrev, at de respekterede beslutningen, så nager skammen stadig Lea:

- Jeg kan godt stå lidt med følelsen af, at de synes, det er lidt træls, at jeg ikke bare kan ’go with the flow’, siger hun.

Besværligt for unge, der følger anbefalingerne

Men det er måske slet ikke så mærkeligt, at nogle unge måske ikke ser det store problem i at mødes, selvom de bryder anbefalingerne. Det siger Maja Vain Gilbert, der er psykolog og stifter af UngTerapi.

- De unge har i mange år indtaget en rolle i samfundet, som dem, der godt må overskride nogle grænser i ungdommens navn. Det slipper man ikke lige, selvom der er en coronavirus på spil, siger Maja Vain Gilbert.

Som ung er man ikke vant til at tænke i risici og har ikke erfaret, hvad det vil sige, når covid-19 rammer familie eller bekendte. Derfor bliver coronavirus for mange unge en diffus størrelse, forklarer Maja Vain Gilbert.

Hvis det er den indgang til pandemien, som de fleste i ens omgangskreds har, så kan det gøre det ekstra besværligt, hvis du som mange unge gerne vil følge anbefalingerne.

- Det er svært at sige fra, når du er den eneste, der skal agere lyseslukker. Ingen har lyst til at være den, der spolerer den store fest, som folk har set frem til.

- Frygten for at blive frosset ud, eller få en position som gruppens politimand er jo ikke super fed, forklarer Maja Vain Gilbert.

Ifølge Noemi Katznelson kan vi alle hjælpe unge som Lea, ved ikke at tegne et så sort/hvidt billede af ungdommen under corona:

- Hvis billedet i samfundet bliver, at alle unge bare vil have fest og farver og er ligeglade med corona, så vil unge, der ikke har det sådan, føle sig forkerte, siger Noemi Katznelson.

Derfor er både hun og Maja Vain Gilbert enige om, at det er vigtigt, at unge selv er klar på at tage en ærlig og respektfuld snak om skammen.

- Det er nemlig en ret almindelig strategi at lukke munden på dem, der taler fællesskabet imod, fordi de er en trussel mod gruppens interesser, som eksempelvis at holde en fest, siger Maja Vain Gilbert.

Byrden blev løftet fra skuldrene

Lea gik også rundt og hungrede efter, at der fra begyndelsen var givet plads til corona-bekymringer eller indvendinger til turen.

- Det er en træls situation at skulle sætte en stopper for festen. Det havde været lettere, hvis der fra starten havde været en åben dialog om, at det var helt okay at blive hjemme. Så havde jeg ikke gået med den her trælse følelse i så lang tid.

Lea havde i sidste ende håbet, at telefonen ville plinge tilbage med en sms om, at vennerne havde taget en fælles beslutning om ikke at tage afsted. Men hun anerkender også, at det er svært for 10 andre mennesker at skulle tilgodese hendes ønsker, hvis de i bund og grund er uenige.

Ikke desto mindre står Lea nu tilbage med en kæmpe ro i maven, selvom der til nytår kun skal skåles med kæresten og et tæt vennepar hjemme i lejligheden.

Hun opfordrer andre til at tage en lignende beslutning, hvis man går med nogle af de samme bekymringer:

- Allerede dagen efter var jeg sindssygt lettet.

- Det havde fyldt rigtig meget i mine tanker op til, og jeg havde hele tiden prøvet at finde en undskyldning for, at vi ikke skulle afsted. Så det at tage beslutningen var lidt som en byrde, der blev løftet fra mine skuldre, siger Lea Cordes.